1700-tallet som omdrejningspunkt i europæisk historie

Golden Days er over os. Traditionen tro udgives en temabog, og temaet i år er 1700-tallet, der her har fået prædikaterne: parykker, profit og pøbel. Bogen er stort i format, let på grund af det delikate bløde papir, tung i udstyret med masser af farvebilleder – og en forfærdelig masse unoder, der ene og alene synes at have til hensigt at genere læseren.

Det kan siges med det samme, at det ser rædderligt ud at blande en stor fed Helvetica med en forfinet klassisk skrifttype – og endda lade skiftene optræde midt i ord. Hvis der så i det mindste var en idé i det. Men den er svær at finde. Idéen i at trykke små sorte bogstaver på en mørkeblå baggrund er næsten humor i sig selv. Med de bedste læsebriller og ude i solen kan det lige tydes, men heller ikke mere.

Når det er sagt, skal der ikke lyde mere afgørende kritik af dette fine, tematiske oversigtsværk. Det er redigeret af Ulrik Langen og skrevet af nogle af de bedste kendere af og skribenter om 1700-tallet.

Gennem de seneste år er 1700-tallet atter kommet i forskernes fokus som et stort og vigtigt århundrede, et omdrejningspunkt i europæisk historie – mellem en dybest set middelalderlig verdensopfattelse og den moderne, oplyste verden. Hvorledes kampen eller transformationen foregår, er man faktisk klogere på, når man har læst bogen. Fidusen – om man må sige det sådan – er, at den nye forskning ikke i så høj grad teoretiserer over som den materialiserer fortiden. Hvad var livet og dets former, dets steder, dets mødesteder? Hvad var omgangskodeks, hvad var det tilladte, og hvad var det forbudte? Dertil kommer, at dette bind i ny, tiltrængt og overraskende grad tager det oversøiske Danmark med, især Vestindien og Grønland. Til gengæld vises der ikke den ringeste interesse for det Jylland, der netop nok så meget transformeres i 1700-tallet. Det er i orden, da festivalen jo har København som centrum.