Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, blev i wekenden valgt som formand for Danmission. Det skete på årsmødet i Nyborg. Den nye formand vil gerne udvide danskernes forståelse af missionsbegrebet. --
- Leif Tuxen.
Tobias Stern Johansen |
30. august 2010
Peter Fischer-Møller, der er biskop i Roskilde Stift, blev i denne weekend ny formand for landets største missionsselskab, Danmission. Her fortæller han om sine visioner for det folkekirkelige missionsselskab
Drømme er gode at have. Hvis man vil udrette noget i livet. Det vil Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift. Og drømme har han også.
En af dem handler om at ændre danskernes opfattelse af begrebet mission. For mission er hverken noget gammeldags eller påklistret. Det er også noget meget nutidigt, naturligt og gensidigt.
"Jeg drømmer om, at vi får slået hul på missionsbegrebet. For mange er mission stadig forbundet med, at nogen vil trække en sandhed ned over hovedet på andre. Men for mig er det helt afgørende, at mission handler om dialog. Kristendom er noget, vi endnu ikke er færdige med at forstå, og mission er derfor en gensidig proces: Vi kommer med Jesu budskab om Guds kærlighed og tilgivelse, men hvad den kærlighed og tilgivelse betyder, kan vi kun blive klogere på ved at samtale med andre."
Så mission handler ikke om at forkynde kristendom?
"Jo, dialog handler ikke om at nedtone eller skjule vores tro, men om at vi skal vove at lytte til andres syn på kristendommen. Nogle opfatter dialog som en form for uforpligtende, slatten tolerance. Men for mig handler det om, at jeg ikke har den færdige sandhed, men gerne vil høre, hvordan du ser på tingene. Sådan foregår missionsarbejdet i Mellemøsten allerede. For vores kristne samarbejdspartnere er det afgørende at være i dialog med muslimske medborgere."
Hvordan ser du missionens plads i folkekirken i dag?
"Min fornemmelse er, at Danmission vil markere sig som en organisation med tætte forbindelser til folkekirken, og der er jeg som biskop en slags synlig repræsentant. Kirken har haft en gammel, nogle vil sige sjov, tradition for selv at tage sig af forkyndelse og undervisning, mens diakoni og mission blev overladt til de kirkelige frivillige organisationer. Men de seneste år er der kommet større opmærksomhed på, at diakoni og mission er integrerede dele af det at være folkekirke."
"Formålet er at dele evangeliet med andre og selv blive klogere på det. Når jeg synes, at evangeliet er afgørende vigtigt, er det ikke kun vigtigt for mig, men for alle mennesker. Men det handler ikke om at frelse verden. Det overlader jeg trygt til Vorherre."
Berøringen med kristen mission i Den Tredje Verden udfordrer Peter Fischer-Møller som biskop. Forleden havde han for eksempel besøg af en rektor fra præsteuddannelsen på Madagaskar, som Danmission samarbejder med.
Rektoren var glad og taknemmelig for støtten fra Danmark, men samtidig stillede han kritiske spørgsmål til folkekirken.
Lokalbefolkningen på Madagaskar stiller på samme måde Danmissions danske medarbejdere en række kritiske spørgsmål.
"De kan ikke forstå, at der er så få, der går i kirke i Danmark, mens de ikke kan finde plads til alle de mennesker, der gerne vil i kirke på Madagaskar. Det udfordrer min måde at tænke kirke og kristendom på. Der kan gå meget osteklokke i den folkekirkelige hverdag, og vi bliver så optagede af vores egen tradition, vores problemer og konflikter, om vi skal spare lidt hist og her i kirken, at vi mister sansen for de større perspektiver."
Men hvad er så de større perspektiver, når vi taler om ydre mission?
"Opgaven er forskudt i forhold til for 100 år siden. Dengang drog vi ud fra Vesten for at udbrede kristendommen til alle verdens hjørner. I dag er der kirker i alle verdens hjørner, og derfor handler mission om at samarbejde med de lokale kirker til gensidig gavn. Det at udbrede kristendommen i Afrika og Asien, hvor Danmission primært arbejder, gør de lokale kirker ofte meget bedre end os. Men vi har både et økonomisk og et uddannelsesmæssigt overskud, og derfor er det vores opgave at støtte de lokale kirker og for eksempel sende teologer til at undervise på præsteseminarier."
Hvad kan Danmission, som de store sekulære udviklingsorganisationer ikke kan?
"Når vi er interessante, for eksempel for Danida, er det, fordi vi bedre end mange andre kan nå ud til udviklingslandenes yderste led via de lokale kirker, vi samarbejder med. Kirkerne har et stærkt netværk blandt de lokale, og penge fra Danida går til udviklingsopgaver, som sker i samarbejde med vore partnere, som for størstedelen er menigheder eller kirkelige organisationer. Det betyder, at vi ikke har spor problemer med at skelne mellem udvikling og forkyndelse. Omvendt suspenderer man ikke sin kristne tro, bare fordi man arbejder med udvikling, men det betyder ikke, at vi ikke kan arbejde sammen med buddhister eller ateister."
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad