År efter år plejer Socialistisk Folkepartis Kamal Queshi således at kritisere den kristne gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning. Her mener Socialistisk Folkeparti at politik og religion (kristendom) skal adskilles.

Ramadanfejring i folkestyrets højborg må så være undtagelsen, der bekræfter reglen. Eller også er det fordi islam også er en politisk ideologi, og det er vel så forskellen, må man formode. Hykleriet er tykt. 

Det næste bliver vel, at Socialdemokraterne gentager deres to år gamle forslag og igen foreslår, at St. Bededag skal omdannes til en muslimsk helligdag, som kirke(moske)ordfører Karen Klint tidligere har været inde på. Denne gang bakker de konservative vel op om forslaget? Jeg er også sikker på, at den tyrkiske familieminister vil bakke op, og så er der vel etableret noget, der minder om et (alternativt) flertal.

En ting er, at Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne har den opfattelse, at ramadanen hvert år skal bruges til at reklamere for islam på Christiansborg. Men landets socialminister! Hun burde bruge tiden på noget mere fornuftigt, såsom at bekæmpe det socialistiske hykleri eller tale imod sultne og urolige elever i folkeskolen pga. fasten og ramadanen.

I stedet vælger ministeren at deltage i socialisternes årlige islam-mediestunt. Jeg mener, at det årlige mediestunt er udtryk for manglende respekt for det fundament, som Danmark hviler på. Indvandrere bør leve sig ind i, forstå, respektere og acceptere dansk kultur. De skal tilpasse sig dansk kultur, ikke omvendt. Det signal bør politikerne sende, både med ord og handling.

Et andet signal som også bør sendes, er, at kristendommen, uanset om man kan lide det eller ej, har en særlig plads i Danmark, og dermed også i vores demokrati. Der er religionsfrihed, men ikke religionslighed.

Når man hiver islam ind på Christiansborg, og så samtidig forsøger at hive kristendommen ud,  ja, så træder man ganske enkelt på danskernes kultur.