Camilla Stubbe Teglbjærg og Jakob Thomsen |
31. august 2010
Forsvarsministeriet har givet urigtige oplysninger til krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslaven i sagen mod Radovan Karadzic og har undladt at udlevere oplysninger til hans forsvar. Det er undergravende for tilliden til tribunalet, påpeger flere eksperter. Karadzic vil nu genoptage sagen med Danmark
Danmark har givet urigtige oplysninger til Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY, i Haag og har i strid med sine forpligtelser over for tribunalet undladt at udlevere dokumenter, som tribunalet har udbedt sig fra Danmark.
Det er sket i forbindelse med den igangværende retssag mod den tidligere bosnisk-serbiske politiske leder Radovan Karadzic, hvor ICTY på foranledning af Karadzic har bedt Danmark om dokumenter, som, han mener, styrker hans forsvar i sagen. Svaret fra det danske forsvarsministerium var, at man ikke lå inde med dokumenter af relevans for den krigsforbrydertiltalte Karadzics forsvar. Men dokumenter, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, viser, at dette er i strid med sandheden.
Alene i arkiverne i Forsvarsministeriets departement ligger der tre dokumenter, som Danmark skulle have udleveret til Radovan Karadzic.
Det drejer sig om en baggrundsorientering om en FN-rapport om bombningen af Markale-markedet i Sarajevo i 1994, hvor 66 mennesker blev dræbt, en fax med konklusioner på rapporten samt et referat af en samtale mellem Danmarks ambassadør i London og det britiske udenrigsministerium. Markale-bombningen er et af anklagepunkterne mod Karadzic, og sidstnævnte er derfor interesseret i dokumenterne, hvor det fremgår, at FN har været i tvivl om, hvorvidt det var Karadzics bosnisk-serbiske styrker, der affyrede granaten, eller om den var placeret af de bosniske muslimer selv.
Alligevel har Forsvarsministeriet - via Udenrigsministeriet, som officielt viderebringer svarene på Danmarks vegne – oplyst til ICTY, at det efter en "meget omfattende" eftersøgning af "alle relevante arkiver" og en gennemgang af "store mængder sager og dokumenter fra fjernlagre" ikke var muligt at finde et eneste dokument, der var relevant.
Danmark er som medstifter af ICTY, der blev oprettet i 1993 af FN?s Sikkerhedsråd, forpligtet til at samarbejde med tribunalet og udlevere dokumenter til anklagemyndigheden eller de anklagede, når tribunalet beder om det. Juridiske eksperter med indsigt i krigsforbrydertribunalets arbejde finder det uheldigt, at Danmark, der normalt regnes for et foregangsland, ikke har levet op til sine forpligtelser.
"Det er ikke godt, hvis der kan rejses tvivl om, hvorvidt et land som Danmark har samarbejdet med tribunalet. ICTY?s troværdighed afhænger af, at de enkelte retssager er fair og fuldstændigt belyst. Derfor er det vigtigt, at der i offentligheden er en opfattelse af, at al foreliggende information er blevet stillet til rådighed for både anklageren og forsvaret. Derudover har det internationale samfund lagt et enormt pres på lande som Serbien og Kroatien for at få dem til udlevere dokumenter og tiltalte til tribunalet. Hvis der opstår en opfattelse af, at de øvrige FN-medlemslande ikke selv samarbejder, kan det underminere indsatsen for at opretholde dette pres," siger professor i international strafferet ved det juridiske fakultet på Harvard Universitet Alex Whiting, der fra 2002 til 2007 var anklager ved ICTY.
Historiker Tea Sindbæk, der ved York Universitet i Storbritannien forsker i nyere historie i det tidligere Jugoslavien, herunder ICTY?s rolle for opfattelsen af krigene, er enig:
"Det er altafgørende, at de anklagede, uanset om de som Karadzic viser foragt for retten, og uanset hvilke forbrydelser de har begået, får den rigtige behandling. Det er et spørgsmål om domstolens troværdighed," siger hun.
Radovan Karadzics juridiske rådgiver, Peter Robinson, er overrasket over, at Danmark alligevel har dokumenter, der kan bruges i Karadzics forsvar.
"Danmark forsikrede tribunalet om, at Forsvarsministeriet efter en grundig og omfattende søgning ikke havde fundet nogen relevante dokumenter. Det virkede, som om Danmark havde gjort en ekstra indsats for at samarbejde. Og nu viser det sig, at Danmark har tilbageholdt information. Det er stærkt foruroligende, at et land som Danmark, der er kendt for at være åbent og transparent, tilsyneladende har vildledt tribunalet," siger Peter Robinson.
Netop Danmarks anseelse i udlandet har i processen ligget Udenrigsministeriet på sinde, og ministeriet fandt det på et tidspunkt nødvendigt at skrive en meget skarp belæring til Forsvarsministeriet om, hvordan man behandler anmodninger om aktindsigt fra ICTY. Her understreges det, at "der bør svares både korrekt og udfyldende på tribunalets anmodning."
Kristeligt Dagblad har forelagt sagens oplysninger og kritikken fra de juridiske eksperter for forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), men det var i går ikke muligt for hende at kommentere sagen.
På baggrund af de nye oplysninger vil Peter Robinson nu tage sagen op igen.
"Vi vil genåbne sagen. Både for at få dokumenterne frem, men også for at holde folk ansvarlige, hvis de afgiver falske oplysninger til tribunalet," siger Peter Robinson.
stubbe@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad