Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En general bliver menig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En general bliver menig

Tine Lindhardt, generalsekretær i Det Danske Bibelselskab, indsættes på søndag i sin nye stilling som sognepræst i Fredens Kirke i Odense. --

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Bibelselskabets afgående generalsekretær, Tine Lindhardt, indsættes som sognepræst på Fyn på søndag

Efter mere end syv år som generalsekretær i Det Danske Bibelselskab bliver Tine Lindhardt fra på søndag sognepræst i Fredens Sogn ved Odense – et tidligere landsogn, der langsomt er blevet slugt af Danmarks tredjestørste by. Og de over 10.000 folkekirkemedlemmer i sognet glæder sig til at møde den nye præst, hedder det fra menighedsrådet.

Der er udtrykt en del overraskelse over den snart 53-årige Tine Lindhardts tilbagevenden til præstegerningen, som hun forlod i 1998 til fordel for en stilling i DR?s "Mennesker og tro". Herfra gik karrieren direkte videre til stillingen som generalsekretær i Bibelselskabet i 2003.

Nogle vil mene, at det handler om bispedrømme. Sidste år blev hun ikke biskop i København. Så nu vil rygtesmedene, at hun i stedet vil forsøge sig med bispestolen i Fyens Stift, hvor biskop Kresten Drejergaard senest går af i maj 2014. Da fynboerne har tendens til at vælge et kirkeligt overhoved fra eget stift, kunne det forklare skiftet. Samme "mistanke" har man også i forhold til Odenses domprovst Henrik Wigh Poulsen, der ikke blev biskop i Roskilde.

Der er også langt mere jordnære forklaringer. For eksempel Tine Lindhardts egen: at hun under bispevalgkampen prædikede i en lang række kirker i stiftet og dermed fandt ud af, at hun savnede præstegerningen.

Annonce
Ingen er dog i tvivl om, at Tine Lindhardt blandt mange, mange andre kvaliteter er ambitiøs.

De evner kan dog også bruges i et sogn – sammen med hendes formidlingsevner, idérigdom, kreativitet og det strategiske talent. Eneste forbehold er, som en professionel bekendt udtrykker det: at hendes evner til talrækker ikke står helt mål med de andre kvaliteter.

Tine Lindhardt har som generalsekretær blandt andet været drivkraften bag en af Bibelselskabets største succeser, "Den nye aftale", som er Det Nye Testamente på nutidsdansk, og hun har også skrevet flere bøger om Bibelen og kirkelige ritualer.

Under bispevalgkampen, hvor hun var den eneste kvinde, blev hun kendt som en kandidat, der ikke angreb de andre kandidater, men holdt sig til sit eget valgprogram, som blandt andet bestod af – til de øvrige kandidaters irritation – ikke at ville lukke kirker, medmindre menighederne selv bad om det.

Tine Lindhardt er født i Nordjylland som datter af en oberst – hun har også selv været feltpræst i 20 år indtil 2007. Derudover har hun haft fem forskellige, forholdsvis korte embedsperioder som sognepræst, inden hun kom til Danmarks Radio i 1998. Af tillidsposter er hun blandt andet medlem af Kristeligt Dagblads repræsentantskab.

Tine Lindhardt er gift med Roskilde Stifts tidligere biskop Jan Lindhardt siden 1985, så den 24. august havde de sølvbryllup.

Det Danske Bibelselskab leder stadig efter en ny generalsekretær.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​