Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kirkebys inspiration fra den religiøse kunst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkebys inspiration fra den religiøse kunst

Per Kirkeby er en alsidig kunstner, der med en baggrund som geolog arbejder med både skulptur, maleri og grafik. Fælles for mange af hans værker, og ikke mindst stentrykkene, er, at de er åbne. Her ses værket "Untitled" fra 1999. -- Foto fra kataloget.

Emneord for denne artikel

kunst | byzans | Løgumkloster | kirkeby | geolog
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

"Malermunken" er en god og krævende udstilling i Løgumkloster, der med centrum i Per Kirkebys stentryk lader et østligt og et vestligt billedsyn mødes

Fire ud af seks stjerner

Man kan næsten høre det rumle og buldre bag Per Kirkebys stentryk. Det er, som om de grafiske tryk kun lige har sluppet den store, tunge litografiske sten, ved hvis hjælp de er skabt, og som nu trimler ned ad en bjergside med dumpe drøn.

Per Kirkeby (født 1938) er en alsidig kunstner, der med en baggrund som geolog arbejder med både skulptur, maleri og grafik foruden film, scenografi og arkitektur. Men fælles for mange af hans værker, og ikke mindst stentrykkene, er, at de er åbne. Man kan se, hvordan de er blevet til. I hvert fald et stykke tilbage ad vejen. De står ved, at de er blevet til, og at tilblivelse er en proces.

Et af de 23 grafiske værker af Kirkeby, som her i efteråret er udstillet på Museet Holmen i Løgumkloster, har titlen "Erosion". Billedet er farvestrålende og spændingsfyldt. På gul baggrund spærrer dramatiske, sorte tværbjælker for to røde sten, eller måske snarere krystaller, i hvis indre hele bjerge eroderer og skrider ud og minder os om, at verdens tilblivelse ikke stopper på et forud givent højdepunkt.

Annonce
Foreløbig går det dog meget godt på Museet Holmen. Stedet er nyrenoveret i år, og trods begrænset plads er museet parat til at trække de store linjer på langs og tværs af kunstens verdenshistorie med en udstilling af Kirkebys stentryk set i sammenhæng med danske kalkmalerier og byzantinske ikoner. Udstillingen er kurateret af forstander på Løgumkloster Højskole Bent Andreasen og lektor ved Teologisk Pædagogisk Center Povl Götke. Sidstnævnte har skrevet en grundig - og nødvendig - introduktion til udstillingen i kataloget.

Ideen er dels at vise en forbindelse mellem Kirkebys ekspressive og ved første øjekast abstrakte billeder og den figurative og religiøse byzantinske billedtradition, der også ligger bag vore hjemlige romanske kalkmalerier, dels at udfordre vores vanlige vestlige billedsyn ved at holde det op mod en fundamentalt anderledes østlig tradition.

Selve udstillingen er bygget op omkring en ikonostase, som er den billedvæg, der i ortodokse kirker skiller menighedens del af kirkerummet fra koret og det hellige. På en sådan væg midt i udstillingsrummet hænger fotostater af de kalkmalerier og ikoner, der fungerer som referenceramme for Kirkebys grafiske tryk på væggene udenom.

Alt er udvalgt og ophængt, så der både er oplagte ligheder som for eksempel en arm, et ben, en fisk, men også mere subtile sammenhænge som klipper og hulrum, som man i første omgang mere fornemmer end egentlig ser.

I kataloget kan man læse, at Per Kirkeby lige fra begyndelsen af sin kunstnerkarriere har været fascineret af kalkmalerier. Som barn kiggede han i "Den danske Billedbibel" af Broby-Johansen og tog senere rundt til kirkerne med sin skitseblok. Det er herfra, udstillingen har fået sin lidt poppede titel "Malermunken". Om det allerede dengang har åbnet for en religiøs understrøm i Kirkebys senere kunst, er ikke godt at vide, men at det har sat sit præg er tydeligt – også i dag i Løgumkloster.

Det er en lille og god, men også krævende udstilling. Man kan godt nøjes med at nyde farver og strukturer i en overfladisk sammenligning og så lege "Hvor er Holger?", imens man leder efter arme og ben og morer sig med det. Vil man derimod tage udfordringen op og forsøge at se en dybere sammenhæng mellem et nutidigt kunstnerisk udtryk og de gamle byzantinske billeder, er det en god idé at støtte sig til kataloget, for sammenhængen giver sig ikke af sig selv.

I katalogteksten bliver man kastet ud i en karruseltur omkring billeder som en måde at afbilde verden på og som en måde at erkende den på. Undervejs synes det indlysende, at stentrykkenes forening af det abstrakte og det konkrete, deres anderledes perspektiv og en tidshorisont, der går langt ud over den menneskelige, gør dem til billeder på noget andet og mere, som de måske, måske ikke deler med ikonerne.

Men bedst som turen er slut, og man igen står med fast grund under fødderne og stentrykkene foran sig, bliver man atter suget ind mellem lag af tryksværte og mindet om billedernes tilblivelseshistorie. En sådan historie har ikoner ikke. De refererer ikke tilbage gennem sig selv til en oprindelse i en skabende kunstner, men til noget uden for sig selv, som de deler med os, når vi fordyber os i dem.

At holde et østligt og et vestligt billedsyn sammen er som at gå over regnbuen. Det gør "Malermunken" til en krævende udstilling, der stiller flere spørgsmål, end den besvarer. Og en god udstilling, fordi spørgsmålene er væsentlige for forståelsen af billedkunst i almindelighed og religiøs kunst i særdeleshed og dermed rækker langt videre end til Per Kirkebys stentryk.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Malermunken - Per Kirkebys stentryk, kalkmaleriet og den byzantinske ikon. Museet Holmen, Løgumkloster. Til den 21. november.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​