Slutspurt på teologi gav flere studerende

Peter Lodberg mener også, at det er teologis mange muligheder for alsidig viden, samtale og debat, der skal fastholde interessen hos de studerende.

"Teologi er det lille universitet i det store. Faget indeholder både tekstanalyse, flere sprog, indføring i kultur og historie, kristen etik, religionsfilosofi og diskussioner om kirken og samfundet. Der er en bred vifte med mange indgange til at læse teologi," siger han.

Men Søren Østergaard, daglig leder på Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, er ikke i tvivl om, at det alligevel bliver et problem for teologistudierne at holde på de studerende, der ikke har teologi som førstevalg. Især på grund af de høje sprogkrav, hvor de studerende skal lære både latin, græsk og hebraisk. Til gengæld ser han en fordel i, hvis det lykkes.

"Når man får flere studerende ind, der har teologi som en lavere prioritet, så får man flere af de lidt skæve ind, der, hvis de gennemfører teologistudiet, kan være med til at forny og formidle den historie, kirken vil fortælle," siger han.

Line Marcussen har ikke besluttet sig for, om teologistudiet skal ende med et præsteembede.

Hun kalder sig "almindelig kulturkristen", men mener, at det er sandsynligt, at hun bliver mere troende, jo længere hun når i sin uddannelse. Desuden ser hun flere ligheder mellem, hvad hun ville have lavet som psykolog, og hvad hun får mulighed for, skulle hun blive præst.

"Selve præstejobbet har jo meget med mennesker at gøre, hvilket er det, der er vigtigt for mig at arbejde med. Men det kunne jeg også gøre i for eksempel nødhjælpsorganisationer. Det skulle dog ikke undre mig, hvis jeg ender med at blive præst," siger hun.

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk