Det første offer i en krig er næsten altid sandheden. Misinformationen (læs: løgne) om de reelle motiver til at gå i krig begynder som regel allerede inden krigen begynder. Det skete ved starten af 2. verdenskrig med Hitlers invasion i Polen 1939, USA's invasion i Vietnam i 1965 (Tonkin-bugten) og Irak-krigen 2003 (masseødelæggelsesvåben).
Når den tidligere statsminister siger:
”Det internationale samfund har sagt, at vi behøver en militær indsats i Afghanistan. Ikke blot for at skabe en bedre tilværelse for afghanerne, men også for at sikre regional og global fred og stabilitet,"
Jamen, kunne vi dog ikke snart blive fri for disse abstrakter floskler som, at det er ”fred og frihed”, vi kæmper for i Afghanistan. Det er forlængst dokumenteret, at det er langt mere jordnære interesser, USA og dets allierede slås for i dette fattige og forpinte land, om end det ikke fremgår særlig tydeligt af den ensrettede danske presse. Det handler først og fremmest om kontrol over de enorme olie- og naturgassourcer, der findes i Turkmenistan og de nye selvstændige lande omkring Det Kaspiske Hav samt distributionsvejene ud til det åbne hav – hvilket nødvendigvis må ske gennem Afghanistan.
Taleban og flere af de afghanske krigsherrer blev jo i sin tid for en snes år siden så at sige ”opfundet” af USA med henblik på at sikre vestlige olieselskabers interesser i Centralasien. Det var dengang vores nuværende statsminister egenhændigt rejste til Afghanistan for at aflevere sine støttepenge til Talebans forgængere Mudjahidinerne – hvis der ellers er nogle, der kan huske det idag.
Og når Anders Fogh videre siger: "Min påstand er, at både denne og andre indsatser som i Kosovo er baseret på de principper, vi har bygget FN op på.”
- så kan man kun undre sig over den pludselige respekt, han her udviser overfor FN. I den anden krig, hvor Danmark allierede sig med USA, Irak-krigen, var det bestemt ikke respekt overfor FN, den danske regering udviste - tværtimod, så støttede regeringen op om denne krig på trods af FNs anbefalinger.
Hvor er det dog trist, at man må ty til udenlandsk presse for at få nuanceret besked om, hvad det er for interesser, danske soldater reelt sendes ud for at forsvare, nemlig at sikre USA's - og til en vis grad Europas - geopolitiske interesser, hvortil også hører at dæmme op for Irans voksende indflydelse i regionen. Hvis det virkelig var fred og frihed og indførelse af demokrati, det hele handlede om, så kunne USA og dets allierede få nok at gøre. De fleste lande på denne jord er jo ikke demokratier i vestlig forstand.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Vi må bekæmpe barbarerne til din ven.
Vi må bekæmpe barbarerne
Det går ikke fantastisk godt i Afghanistan, men heller ikke så elendigt, som medierne fortæller, mener generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. I dag går syv millioner afghanske børn for eksempel i skole mod kun 700.000, da Nato gik ind for ni år siden, fortalte han på et pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går.
- Nikolai Linares/Scanpix.
Læs også
Fakta
Retfærdig krig
Det er en term, som oprindelig blev brugt i Romerriget og siden blev udviklet af kirkefædre som...Læs mere
Læs også
Emneord for denne artikel
Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, har travlt med at holde sammen på en militær alliance, hvor krigstrætheden for alvor har meldt sig efter ni års kampe i den afghanske sandørken. På sin rundrejse til medlemslandene har han været to dage i København, hvor der også blev tid til et interview med Kristeligt Dagblad om sorg, tab, barbari og det filosofiske spørgsmål om en retfærdig krig
2020 dræbte fra Nato-alliancen.
36 dræbte danske soldater.
Et ukendt tusindtal dræbte afghanere, civile og krigere.
Det er blot enkelte af mange hårde kendsgerninger efter ni års jagt på terrororganisationen al-Qaeda og Taleban i Afghanistan.
Annonce
Det er en krig, der føres med FN-mandat, men som alle deltagende lande har travlt med at få afsluttet. Herhjemme viser en meningsmåling for første gang, at et flertal er imod krigen, og et endnu større flertal tror ikke længere på, at den kan vindes.
Så Natos generalsekretær, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, har ikke svært ved at mærke modvinden. Han har netop været på to dages officielt besøg i Danmark, og undervejs lagde han vejen forbi Kristeligt Dagblads redaktion for at svare på, hvordan han selv har det med den ni år lange krig,
Og måske give sit bud på, hvad det er for en krig, vi fører. Teologiprofessor Niels Peter Lemche fra Københavns Universitet sagde på en konference for nogle år siden, at den krig, man selv udkæmper, altid pr. definition er hellig. Vi repræsenterer selv – om ikke Gud, konge og fædreland – så i hvert fald det gode. Mens modparten altid repræsenterer mørkets kræfter.
Så befinder vi os i en moderne, hellig krig, et moderne korstog, mod Taleban i Afghanistan?
"Nej, det udtryk tager jeg stærkt afstand fra. For mig er det her slet ikke religiøst," siger Anders Fogh Rasmussen med hørligt ubehag i stemmen.
36 dræbte danske soldater.
Et ukendt tusindtal dræbte afghanere, civile og krigere.
Det er blot enkelte af mange hårde kendsgerninger efter ni års jagt på terrororganisationen al-Qaeda og Taleban i Afghanistan.
Så Natos generalsekretær, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, har ikke svært ved at mærke modvinden. Han har netop været på to dages officielt besøg i Danmark, og undervejs lagde han vejen forbi Kristeligt Dagblads redaktion for at svare på, hvordan han selv har det med den ni år lange krig,
Og måske give sit bud på, hvad det er for en krig, vi fører. Teologiprofessor Niels Peter Lemche fra Københavns Universitet sagde på en konference for nogle år siden, at den krig, man selv udkæmper, altid pr. definition er hellig. Vi repræsenterer selv – om ikke Gud, konge og fædreland – så i hvert fald det gode. Mens modparten altid repræsenterer mørkets kræfter.
Så befinder vi os i en moderne, hellig krig, et moderne korstog, mod Taleban i Afghanistan?
"Nej, det udtryk tager jeg stærkt afstand fra. For mig er det her slet ikke religiøst," siger Anders Fogh Rasmussen med hørligt ubehag i stemmen.
"Det handler meget nøgternt om vores egen sikkerhed. Ligesom jeg betragtede det som en forpligtelse, at frihedselskende mennesker bekæmpede nazisterne under Anden Verdenskrig, betragter jeg det også som en forpligtelse, at vi, der ønsker en verden i frihed og fred, vi kæmper imod mørke kræfter som Taleban. De står ikke bare for et umenneskeligt livssyn, men er også parat til at bruge deres ressourcer til at angribe den måde, vi lever på," siger han.
Hvordan har du det med at sende unge mennesker i en krig, hvor nogen bliver såret eller dræbt hver dag?
"Det er et tungt ansvar på alle politiske ledere i alle de troppebidragydende lande. Men jeg kan da ikke lade være med at tænke på det. Hver onsdag har vi møde i Nato-Rådet. Og hver eneste onsdag starter jeg mødet med at overbringe kondolencer til de lande, som har lidt tab siden sidste uges møde."
Som far har du selv børn, der teoretisk kunne være blevet såret eller dræbt i kamp. Hvad tænker du om det?
"Jeg tror da, at alle mennesker, alle familier, vil have en todelt holdning i den sag. Den ene er den rent personlige. At man selvfølgelig ønsker, at det ikke er ens egne børn eller børnebørn eller egne familiemedlemmer, der skal af sted og bliver ramt af ulykken.
På den anden side kan jeg ikke forlige mig med den tanke, at man bare skal overlade det til andre at slås for vores frihed og vores fred.
Det har der været for meget af i Danmarks fortid. At vi bare ville sejle under bekvemmelighedsflag, og så lod vi andre om at sørge for, at verden blev bedre. Det er en tankegang, jeg ikke vil acceptere.
I yderste fald kan det også føre til, at det bliver ens egen familie, der må bære byrden, men det er da aldrig nogen nem beslutning."
Da du var statsminister, sendte du ofte en pressemeddelelse ud om, at det var med stor sorg, du havde modtaget meddelelsen om en dansk soldats død. Hvordan skal man forstå ordet sorg, når det ikke er et menneske, du personligt kender?
"Nej, men alligevel har jeg i hvert fald altid følt det sådan, at selvom det er et menneske og en familie, man ikke direkte kender, kan man ikke lade være med at tænke hele tiden, at tænk nu, hvis det var ens egen familie.
Selvfølgelig bliver det aldrig det samme, som hvis man personligt er involveret, men alligevel kan man ikke lade være med at blive meget tungt berørt af tanken om, at her er en familie, som har mistet en søn, en far eller et andet familiemedlem."
Kan krigens pris på nogen måde blive for høj?
"Jeg synes, det er vanskeligt at stille det op på den måde. For hvert eneste menneskeliv, som går tabt, er et for meget. Men man skal stille det op sådan, at det er mennesker, som kæmper for, at vi andre kan leve i frihed og fred. Helt konkret i Afghanistan handler det om at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister.
Hvis vi forlod Afghanistan, så ville Taleban vende tilbage og igen give et fristed for al-Qaeda og andre terrorister. De ville bruge Afghanistan til at angribe mål i Europa eller Nordamerika. Man må aldrig glemme, at det er begrundelsen for, at vi er der.
Den indsats er så vigtig, at det desværre også kan føre til tab. Men målet er at få gjort afghanerne i stand til selv at klare opgaven, så soldaterne kan trækkes hjem, når arbejdet er gjort færdigt.
Hvis man trak sig ud i utide, før arbejdet er gjort færdigt, ville man ikke ære mindet om de soldater, som har betalt den højeste pris," siger Fogh Rasmussen.
"Hvis man vil have fred, skal man beklageligvis være parat til at ville krigen. Det kan være forudsætningen for at få freden, at vi får kæmpet banditterne og barbarerne ned.
Lad os bare tage et eksempel fra i sommer, hvor Time Magazine på sin forside viste et billede af en ung pige på 18 år, som havde fået skåret både næse og ører af af Taleban. Det viser lidt om, hvad det er for nogle barbarer, vi står over for.
Her er et meget synligt udtryk for deres menneskesyn. Det er jo det samme menneskesyn, der førte til, at de gjorde store fly til dræbermaskiner i USA 11. september 2001. Det kan de gøre igen.
Hvis man siger, det er vi ikke parate til at kæmpe imod, for vi vil hellere hygge os i smug ved vuggen, for at citere Jeppe Aakjær, ja, så får tyrannerne lov til at regere verden," siger generalsekretæren.
Han vil altså ikke acceptere udtrykket "hellig krig" eller "korstog" om indsatsen i Aghanistan, men hvad så med det beslægtede "retfærdig krig"? (Se boksen for en definition).
"Nu er det et meget filosofisk spørgsmål. Det rejser jo straks spørgsmålet om, hvad er så retfærdighed.
Som praktisk politiker vil jeg tage mit udgangspunkt et andet sted. Vores tilstedeværelse i Afghanistan er baseret på et mandat besluttet af FN.
Det internationale samfund har sagt, at vi behøver en militær indsats i Afghanistan. Ikke blot for at skabe en bedre tilværelse for afghanerne, men også for at sikre regional og global fred og stabilitet," siger han.
"Min påstand er, at både denne og andre indsatser som i Kosovo er baseret på de principper, vi har bygget FN op på. I Kosovo var det for at forhindre et truende folkemord."
En af definitionerne på en retfærdig krig er, at det skal være en forsvarskrig. Nato er også en forsvarspagt, men er vi ikke ude i en angrebskrig, når vi fører krig i et fattigt u-land langt fra vores grænser?
"Det er jo en forsvarskrig," svarer han fast og fremhæver, at baggrunden for krigen er angrebet på USA den 11. september 2001. Det blev opfattet som et angreb på hele Nato, og derfor er vi stadig i Afghanistan.
"Der kan man så sige, at i vore dage er det at skabe sikkerhed ikke en D-dagslignende operation med landsætning af tropper, og i løbet af stykke tid kan man konstatere, om man har vundet eller tabt.
Det er meget mere kompliceret. Man må indse i vore dage, at der ikke er en militær løsning alene, når man skal skabe sikkerhed.
Hvis vi bare forlod Afghanistan efter at have løst den militære opgave uden at sikre, at der var en stabil regering og en fornuftig økonomisk udvikling, ville Taleban vende tilbage. Derfor må den militære indsats gå hånd i hånd med civil udvikling, med udviklingsbistand, med opbygning af stabile regeringsinstitutioner, med bekæmpelse af korruption og narkohandel og så videre."
Men det sagde man jo ikke noget om i begyndelsen. Der handlede det kun om at finde al-Qaeda i hulerne?
"Ja, du kan sige, at den lære, vi har draget af indsatsen i Afghanistan, er, at man behøver at samtænke militær og civil indsats. Jeg tror, det står klarere for alle Nato-lande nu, end det gjorde for otte-ni år siden. Dengang var der nok også den opfattelse, at det bare var en militær opgave, der kunne løses hurtigt.
Det betyder, at det internationale samfund nok har undervurderet opgaven, og det er en af grundene til, at det har trukket ud. Men det er også grunden til, at vi sidste efterår lagde strategien om og besluttede at sende flere soldater til Afghanistan.
Både Taleban og al-Qaeda har vist sig meget mobile. Nu er vi i Afghanistan, men de kan være i Saudi-Arabien eller Pakistan, hvis det endelig skulle lykkes os at ryge dem ud af Afghanistan. Har vi ikke kastet os ud i en endeløs global borgerkrig?
"Det sætter fingeren på en af de nye udfordringer, vi står over for ved international sikkerhed. Nemlig at globaliseringen også har ført til en globalisering af terrortrusler og globalisering af sikkerhed.
Jeg mener ikke, at svaret er, at vi så skal drage rundt fra det ene land til det andet og sende soldater ind.
Men læren er snarere, at vi i fremtiden skal hjælpe de enkelte lande til selv at klare opgaven ved at uddanne deres egne soldater til at tage hånd om det.
For at sige det rent ud: Det ville være fuldstændig umuligt for Nato som alliance at gå ind alle de steder, hvor der er en mulig terrortrussel. Men det, vi kan, er at opbygge en kapacitet, hvor vi bliver bedre til at træne og uddanne soldater fra det land, hvor problemet er. Så de selv kan bekæmpe terrorisme. Det er lige præcis det, vi har lært i Afghanistan.
Vi har bygget en træningsmission op, hvor vi nu prøver at uddanne afghanske soldater og politifolk. Vi vil bygge styrken op til 300.000 mand det næste års tid. Det samme kan man forestille sig i andre lande."
Kan vi gøre det i Pakistan?
"Altså, vi har et samarbejde med Pakistan. Men tag et andet land som Somalia. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man sender en masse soldater ind i Somalia, men Den Afrikanske Union har jo bedt Nato om at være behjælpelig med udviklingen af deres egen kapacitet.
Den form for hjælp til selvhjælp tror jeg godt, man kan forestille sig i fremtiden. Det er faktisk noget af det, vi diskuterer inden for rammen af det nye strategiske koncept for Nato. Hvor man skal se på sikkerhed på en helt ny måde og ikke bare som noget, hvor man sender kamptropper ud i en eller anden kampzone, men hvor man på en mere indirekte vis prøver at hjælpe de enkelte lande efter princippet hjælp til selvhjælp.
Hvordan skal man give sådan en hjælp til Iran, som er en meget større trussel end Somalia?
"Jamen, Iran er et helt andet spørgsmål. For at gøre det kort, så er det, vi står over for, en potentiel trussel om missilangreb. Og hvis Iran derudover anskaffer sig atomvåben, vil det blive en meget, meget farlig situation. Det er grunden til, at vi i Nato vil træffe beslutning om et missilforsvar. Sådan at vi kan beskytte vore befolkninger mod en missiltrussel, som for Europas vedkommende hovedsageligt kommer fra Iran."
Krigen i Afghanistan har været meget dyr, og vi kunne have nedkæmpet mange andre mere alvorlige trusler i hverdagen, hvis vi havde brugt pengene på det i stedet. Er terrortruslen ikke meget overvurderet i forhold til de andre risici, vi er omgivet af?
"Om terrortruslen gælder jo, at dens reelle skadevirkning er langt mere omfattende end det antal dræbte, som terroristerne når med deres angreb. Nu var det jo 11. september adskillige tusinde. Terrorismens væsen er at skabe en frygt, en usikkerhed i befolkningen, som breder sig langt ud over den risiko, der er for at miste livet.
Hvis man gør det op rent statistisk, er der selvfølgelig mange andre ting, der er farligere end terrorangreb. Men ved at skabe utryghed i befolkningerne, giver det en masse indskrænkninger i den frie bevægelighed. Det betyder, at man bruger store omkostninger på sikkerhed, det hæmmer den økonomiske udvikling. Så der er nogle meget betydelige afledte skadevirkninger af terrorismen. Og det er lige præcis terroristernes mål."
Du foreslår i et nyt strategioplæg, at Nato, EU og Rusland bør knyttes tættere sammen. I forvejen er Vesten og Nato ikke så populære mange steder i Den Tredje Verden. Vil det ikke blive opfattet sådan, at den rige, nordlige halvkugle rotter sig sammen over for den fattige verden? Eller sat på spidsen: Det kristne nord går mod det muslimske syd?
"Lad mig lige minde om, at den internationale koalition i Afghanistan tæller adskillige lande med muslimsk baggrund. Jeg minder også om, at vi har Tyrkiet som medlem af Nato. Så for mig er det her aldeles ikke et religiøst spørgsmål. Nej, det handler ikke om religion, men det er en kamp mod ekstremisme og terrorisme.
Det er jo en kendsgerning, at Rusland har været udsat for terrorangreb på samme måde, som vi andre har. Vi har vores uenigheder med russerne, for eksempel om Georgien, hvor vi selvfølgelig må insistere på Georgiens suverænitet, og vi protesterer mod russernes besættelse af Georgien. Men alligevel er det en kendsgerning, at vi har en række interesser fælles med Rusland.
Det gælder kampen mod terrorisme og mod pirater, og Rusland kan også blive ramt af missiler. Det er grunden til, at jeg har foreslået, at når det gælder missilforsvaret, bør vi invitere Rusland til at samarbejde med os. Militært giver det mening, for det samme system bliver mere effektivt, giver bedre dækning, og politisk giver det mening, fordi det bliver synligt for Rusland, at missilforsvaret ikke er rettet mod Rusland, men at det netop er et forsvar.
Det er heller ikke den rige verden mod den fattige, men vi har nogle fælles interesser. Når de bliver truet af terrorangreb, af pirater eller af missiler, så synes jeg også, at vi har ikke bare en pligt til, men også en ret til at forsvare os selv," siger Anders Fogh Rasmussen – måske ikke helt overraskende for en generalsekretær for Nato.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste Danmark
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 | Sv. Tænk... |
Andreas...
22 min. siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
33 min. siden |
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
4 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
5 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
