Stud.theol. Henrik Jarman Topsøe mener, at teologistuderende bør diakonvies.
- Malene Korsgaard Lauritsen
Henrik Jarman Topsøe |
2. september 2010
Lad teologistuderende vies til gejstlige diakoner, som både kan prædike og døbe på vej mod præstevielsen, siger stud.theol. Henrik Jarman Topsøe
Det har efterhånden været alment kendt et godt stykke tid, at der i nærmeste fremtid vil blive præstemangel i Danmark. Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet, gjorde den 6. august i Kristeligt Dagblad opmærksom på, at det altså ikke skyldes mangel på teologer i landet, at der er udsigt til præstemangel, men nærmere folkekirkens manglende indsats for at rekruttere teologer.
Den 11. august viste jeg så min støtte til Iversen i dette problem, som efter min mening kunne løses ude i de enkelte sogne, hvis der blev lavet nogle ordentlige forhold, således at præsterne havde bedre mulighed for at finde og ikke mindst holde fast på teologiske talenter. I den sammenhæng foreslog jeg oprettelsen af et center for rekruttering af præster, men jeg er i mellemtiden stødt på en mere oplagt og effektiv løsning på problemet: genindførelse af diakonvielsen!
Man behøver nemlig ikke kigge længere væk end til vores naboer i Sverige, som stadig har diakoner i deres kirke, for at finde løsningen på fremtidig præstemangel. Det foregår således, at de teologistuderende allerede på universitetet kan skrive en slags kontrakt med kirken, hvorefter de bliver diakonviet og allerede derfra kan virke som hjælpepræster i kirken, inden de senere præstevies efter endt studium.
Denne svenske model ser for mig ud til at være meget gavnlig, idet man meget tidligt er i stand til at inddrage de teologistuderende i kirken, hvor de hører hjemme. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at indførelsen af en sådan model i Danmark vil resultere i en mærkbar stigning i antallet af præster.
Diakonvielsen må dog ikke forveksles med kordegne og hospicediakoner, som allerede findes i folkekirken. Den type diakon, som jeg efterspørger, er gejstlig! I den katolske kirke skelner man således mellem permanente diakoner, som blandt andet arbejder med sygepleje, og de gejstlige diakoner, som både kan prædike og døbe på vej mod præstevielsen. Det er netop den type diakoner, som vi mangler i folkekirken, der mærkeligt nok har udeladt denne embedsorden, som ellers var en del af oldkirken.
Berettigelsen af diakoner findes almindeligvis i Apostlenes Gerninger 6, 1-6, hvor syv mænd blandt de kristne menigheder udvælges til at være hjælpepræster gennem håndspålæggelse af disciplene.
Alt synes derfor at være på plads, for at de danske kirker igen kan huse både diakoner og præster.
Personligt kan jeg i skrivende stund kun se fordele ved denne ordning: Stressede præster kan få billig, hvis ikke gratis, hjælp. Et større antal teologistuderende drages til folkekirken tidligt i forløbet. Og folkekirken bliver mere synlig i det danske land med både diakoner og præster gående rundt i embedstøj.
Løsningen på fremtidig præstemangel synes derfor meget opnåelig, så lad os stå sammen og få ordningen indført i en fart!
Henrik Jarman Topsøe,
BA i religion og historie, stud.theol.,
Islandsvej 11, Sorø
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad