Størst af alt er kærligheden

Kan De huske den gamle reklame for Daells Varehus? Flere og flere går om ad Nørregade!

Hvis jeg skulle lave en reklame for Glorias nye film, ville jeg sige: Flere og flere bør gå om ad Vester Voldgade! - for der ligger biografen Gloria, som har premiere på "Mademoiselle Chambon".

Det er en lille stor perle om det væsentligste emne i menneskelivet, kærligheden. Enkel historie, rørende skuespilspræstationer (i ordets egentlige betydning – jeg blev virkelig rørt), ydre ro og dybt indre drama.

Kort fortalt handler den om mureren Jean (Vincent Lindon), der er gift med Anne-Marie. De lever et godt liv med deres søn, Jérémy, der får en ny lærerinde i skolen, mademoiselle Chambon med fornavnet Veronique (Sandrine Kiberlain). Hun er tidligere violinist, men af uoplyste årsager har hun forladt musikerlivet og lever som lærervikar rundt omkring i Frankrig. Hun er højst et år på en skole. Hun er genert, og hendes æteriske udseende afspejler hendes sjælekarakter. De to, Jean og frøken Chambon, drages mod hinanden og forløser hinanden.

Det lyder banalt, men så er menneskelivet altså banalt. Det er en hverdagshistorie fortalt med en billedlig nænsomhed, så det kryber helt ind under huden på os.

Forvent ikke de store scener og voldsomheder, men fornem det indre drama og den voldsomme konflikt især i Jean. Han er omsorgsfuldheden selv, elsker sin kone, sin søn og sin gamle far. Fuldstændig rørende er de to scener, hvor han besøger sin gamle far og vasker hans fødder. Uvilkårligt tænker man på scenen i Johannes-evangeliet (han hedder jo også Johannes (Jean)), hvor Jesus vasker disciplenes fødder og siger: "Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer". Jean er et omsorgsfuldt menneske, der gør det gode. Han er også et noget naivt menneske, der ikke kan analysere sit liv.