I orden med ramadanfest

Restauranten i Folketinget, Snapstinget, bliver flittigt brugt af medlemmerne, og på mandag har SF's socialordfører, Özlem Cekic, inviteret til middag i anledning af, at den muslimske fastemåned, ramadanen, er slut.

Principielt er der intet galt med en sådan fest. Folketinget er et frit sted, og der er en lang tradition for, at medlemmerne inviterer borgere indendøre - og også beværter dem på stedets restaurant. Senest, et sådant arrangement fik presseomtale, var i sommer, da denne avis satte fokus på Folketingets Øl Laug, som havde indbudt diverse bryggerier til at komme og byde på smagsprøver.

Læs også:Tema om ramadan

Nu har Özlem Cekic så inviteret blandt andre de øvrige politikere til ramadanfest, som hun sammenligner med en julefrokost. På Facebook erklærer hun, at hun som socialist mener, at politik og religion skal være adskilt, og derfor er det tankevækkende, at hun netop vælger landets parlament til markering af en religiøs højtid. Det må derfor ses som et udtryk for en provokation og et mediestunt, der skal trække overskrifter og skabe opmærksomhed. Om hende som politiker og om muslimerne som minoritet. Det er der grund til at forholde sig kritisk over for.

Dansk Folkeparti har ikke overraskende meldt sig blandt kritikerne, og Kristendemo-kraternes Per Ørum Jørgensen har ligefrem foreslået at forbyde festen, ligesom han har bebudet en klage til Folketingets Præsidium. Det rimer dårligt med principperne om religionsfrihed. I Danmark skal der være vide rammer for, hvem politikerne kan invitere på besøg, så længe arrangementet holder sig inden for lovens rammer. Det er også værd at bemærke, at såvel kristne som jøder er indbudt og har takket ja til festen.

Cekic har brugt kritikken til at konstatere, at mange gerne vil modarbejde mangfoldigheden i Danmark og ikke vil anerkende, at Danmark er et multietnisk samfund. Med den udtalelse er hun med til at fastholde muslimer i en offerrolle og overser også det faktum, at selvom her er religionsfrihed, er Danmark et kristent land. For eksempel markeres dette årligt, når Folketinget åbner endnu en sæson med en festgudstjeneste. Det er en tradition, som Cekics partifælle Kamal Qureshi med stor ildhu har kritiseret i årevis. Sidste år holdt han og to andre folketingsmedlemmer ligefrem et debatmøde om religion og politik på samme tidspunkt som den kirkelige handling, hvor politikere, der ikke ønskede at deltage i den traditionelle gudstjeneste, kunne deltage.

Nu skal der så fejres ramadan på Christiansborg, hvor indbyderen er en partifælle. Det hænger ikke sammen, og man kan kun ryste på hovedet af SF's inkonsekvens.

kdh