Sverige er ikke det eneste land, hvor det er muligt at finde skønhedsfejl i det demokratiske system. Især de ældre, vesteuropæiske demokratier har hver deres mangler - formet af historie og tradition
Sverige er kommet i skudlinjen, efter at regeringspartierne og Dansk Folkeparti har angrebet landet for at være udemokratisk og foreslået, at der burde være internationale valgobservatører til stede i forbindelse med Riksdagsvalget den 19. september. Baggrunden for kritikken er først og fremmest, at man er utilfreds med behandlingen af det meget indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne, som, man mener, er underlagt censur fra de svenske medier. Kritikerne hæfter sig også ved, at Sverige har et andet system for stemmesedler, som gør det vanskeligere at holde sin stemme hemmelig.
Set i det store billede er det dog ikke blot Sverige, der kan være grund til at se efter i de demokratiske sømme. Ingen af de lande, vi kalder demokratier, er fejlfri - snarere tværtimod. De har alle deres mangler og pudsigheder - ikke mindst de ældre, etablerede demokratier, hvis systemer har udviklet sig over et spand af år.
"Det forkromede demokrati findes ingen steder. Demokratiet er et ideal, man stræber efter og kun kan håbe på at forfine hen ad vejen. Det er da muligt, at de svenske stemmesedler kan give anledning til hævede øjenbryn, men der er ømme tæer af forskellig art i alle demokratier," siger Palle Svensson, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han nævner til eksempel de britiske og amerikanske systemer med flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor masser af stemmer går til spilde, eller det norske system, hvor vælgerne kun kan stemme på partilister og altså ikke har en direkte indflydelse på, hvilken kandidat de ønsker valgt. For ikke at nævne Danmark, hvor han ofte ser udenlandske kollegaer måbe, når han fortæller, at Folketingsvalg administreres af et kontor i Indenrigsministeriet - det giver dem associationer til Sovjetunionen - eller at stemmerne tælles op lokalt af partiernes egne medlemmer.
"De ældre demokratier har nok en tendens til at hvile på laurbærrerne. Vi er tilbøjelige til at mene, at det, vi har, er perfekt. Men i virkeligheden halter vi efter de nye demokratier, som har skrevet deres forfatninger fra bunden af. Flere af de øst-og centraleuropæiske lande er længere, end vi er," siger Palle Svensson.
Han henviser blandt andre til Litauen, hvor man er meget langt med ordninger, der gør det muligt for borgerne selv at tage initiativ til lovgivning.
Mogens Hermann Hansen, der er en af verdens førende eksperter i Athens demokrati og poliskulturen og netop gået på pension efter 40 års ansættelse ved Københavns Universitet, mener nok, at Sverige kunne optimere sit demokratiske system - men han understreger samtidig, at det er marginaler, kritikerne er ude i.
"Der er ingen tvivl om, at Sverige er et demokrati. Sådan som Danmark, Norge og Finland også er det, selvom de hver især har deres svagheder."
I det hele taget er spændvidden for, hvad vi kalder et demokrati, ganske stor alene inden for Europa, pointerer Mogens Hermann Hansen. Han peger på, at der går en skillelinje mellem en opfattelse af, om demokratiet skal være ved folket eller for folket.
I den første opfattelse bliver det væsentligt at give borgerne så direkte indflydelse som muligt - som for eksempel Schweiz med dets mange folkeafstemninger. I den anden opfattelse er det vigtigt, at der er en uafhængig instans, typisk i form af en forfatningsdomstol, der kan kontrollere politikerne for at sikre selve idéen i demokratiet - det er Tyskland et udpræget eksempel på.
"Begge lande er demokratier, men man lægger vægten forskellige steder," siger Mogens Hermann Hansen.
Netop forskellighederne er et vilkår, man må respektere, mener Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
"Der er fordele og ulemper ved alle valgsystemer. Jeg synes ikke, at Sverige har en god løsning på sine stemmesedler. Til gengæld er svenskerne langt mere demokratiske end os, når det gælder om at få lov til at stille op som parti," siger han.
Ifølge Kasper Møller Hansen er der ingen tvivl om, at mange lande ville have godt af et eftersyn af deres valgsystemer. I praksis er det dog umådeligt svært at få dem ændret, fordi man samtidig rokker ved den eksisterende magtbalance, fremhæver han.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk