"De ældre demokratier har nok en tendens til at hvile på laurbærrerne. Vi er tilbøjelige til at mene, at det, vi har, er perfekt. Men i virkeligheden halter vi efter de nye demokratier, som har skrevet deres forfatninger fra bunden af. Flere af de øst-og centraleuropæiske lande er længere, end vi er," siger Palle Svensson.

Han henviser blandt andre til Litauen, hvor man er meget langt med ordninger, der gør det muligt for borgerne selv at tage initiativ til lovgivning.

Mogens Hermann Hansen, der er en af verdens førende eksperter i Athens demokrati og poliskulturen og netop gået på pension efter 40 års ansættelse ved Københavns Universitet, mener nok, at Sverige kunne optimere sit demokratiske system - men han understreger samtidig, at det er marginaler, kritikerne er ude i.

"Der er ingen tvivl om, at Sverige er et demokrati. Sådan som Danmark, Norge og Finland også er det, selvom de hver især har deres svagheder."

I det hele taget er spændvidden for, hvad vi kalder et demokrati, ganske stor alene inden for Europa, pointerer Mogens Hermann Hansen. Han peger på, at der går en skillelinje mellem en opfattelse af, om demokratiet skal være ved folket eller for folket.

I den første opfattelse bliver det væsentligt at give borgerne så direkte indflydelse som muligt - som for eksempel Schweiz med dets mange folkeafstemninger. I den anden opfattelse er det vigtigt, at der er en uafhængig instans, typisk i form af en forfatningsdomstol, der kan kontrollere politikerne for at sikre selve idéen i demokratiet - det er Tyskland et udpræget eksempel på.

"Begge lande er demokratier, men man lægger vægten forskellige steder," siger Mogens Hermann Hansen.

Netop forskellighederne er et vilkår, man må respektere, mener Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

"Der er fordele og ulemper ved alle valgsystemer. Jeg synes ikke, at Sverige har en god løsning på sine stemmesedler. Til gengæld er svenskerne langt mere demokratiske end os, når det gælder om at få lov til at stille op som parti," siger han.

Ifølge Kasper Møller Hansen er der ingen tvivl om, at mange lande ville have godt af et eftersyn af deres valgsystemer. I praksis er det dog umådeligt svært at få dem ændret, fordi man samtidig rokker ved den eksisterende magtbalance, fremhæver han.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk