Historien kan ligge gemt i din kommode

Tag for eksempel den såkaldte brændevinshat, som er den øverste og afgørende del af et destillationsapparat. Når bønderne høstede rug, kom der ofte ukrudt med op, og så kunne man ikke bruge det til madlavning. Men til hjemmebrænderi var det glimrende. Desværre var det også gjort ulovligt af kongen. Han ville den udbredte drukkenskab til livs, lød det, men bønderne vidste nok, at han snarere blot selv ville tjene på at sælge brændevinen. Når tolderne indimellem drog rundt for at konfiskere apparaterne, gjaldt det om at handle hurtigt, for apparatet var ofte det dyreste, familien ejede, og bøden for at bruge den var heller ikke uanseelig, så bønderne gravede dem nogle gange ned. På den slægtsgård i Nordjylland, hvor brændevinshatten i dag stadig står, måtte noget være gået galt. Hatten blev gravet ned, men aldrig gravet op, og først en dag i 1990?erne stødte en efterkommer af hattens oprindelige ejere pludselig på den under en pløjning af markerne.

Man kan også se et fiskebenskorset båret af en færøsk pige, der kom til Danmark og mødte en hattemager, fødte tre børn og tog tilbage igen (uden hattemager). Og en bibel med sortslidte sideender, købt af en kopist fra embedsmandsværket i 1766, som selv udfyldte de dele af bogen, tiden havde beskadiget. Selv kristenposen og den tilhørende trøje fortæller sin egen del af historien om et århundrede med markante religiøse traditioner, fortæller Christian Sejr Nielsen:

"Prøv at se, hvor lille trøjen er. Ingen børn vil kunne være i den i dag, men dengang skulle man jo døbes senest den første søndag efter fødslen, fordi folk var bange for, at børnene ellers ville dø. Blev man født søndag formiddag, skulle man døbes samme dag. Nåede man det ikke, var bøden 20 lod sølv, hvilket svarede til omtrent en halv månedsløn, så det var alvorlige sager. Og nåede man det, var det kun faderen og jordmoderen, der kunne være med, for moderen blev anset for uren de første uger efter fødslen. På den måde er der jo virkelig meget historie gemt i de her ting."

At det netop er 1700-tallet, der er udstillingens omdrejningspunkt, er der flere grunde til. Den er en del af den historiske festival Golden Days, som sætter netop 1700-tallet på den kulturelle dagsorden i hele landet i det meste af september måned. Men endnu vigtigere så er netop denne periode særligt spændende for slægtsforskere, forklarer kurator Rasmus Agertoft. For det er så langt, man kan søge tilbage i tiden rimelig uproblematisk. I 1600-tallet blev mange kirkebøger brændt, og det gør det ofte umuligt at opspore slægtninge. Endelig er perioden bare spændende. Ikke mindst fordi danskernes internationale forbindelser, som de udstillede genstande ofte repræsenterer, er langt mere udbredte, end man måske skulle tro.

"Jeg havde faktisk regnet med, at der ville komme flest fæstebondeting på udstillingen. Gryder og veste og den slags fra helt almindelige mennesker. Men det er formentlig blevet slidt op. I hvert fald har vi fået mange genstande fra købmænd, præster og sågar en enkelt baron, og deres historier viser blandt andet den kulturelle betydning af, at Danmark dengang rådede over både Norge, Tranquebar, De Vestindiske Øer og Guldkysten i det nuværende Ghana," forklarer han og henviser til eksempelvis en guldsignet brugt til at lave laksegl på breve og dokumenter med, som tilhørte den danske slavehandler Ludevig Ferdinand Rømer.

"Den danske slavehandel bliver af mange betragtet som et lidt sort kapitel, og det er ikke noget, der fylder meget i dag. Men det er vigtigt, at det ikke bliver glemt. Med den her ret exceptionelle udstillingsform, hvor den gode historie bag genstandene er lige så meget i fokus som genstandene selv, prøver vi også at nå ud til unge mennesker ved at tegne en lige linje fra 1700-tallet til i dag. Historien er ikke bare noget støvet noget, men en del af dem, vi er, og nogle gange meget tættere på os, end vi tror," siger Rasmus Agertoft.

henriksen@k.dk

Udstillingen er åben til den 20. september alle dage klokken 10-20 samt 21. september til 3. oktober alle dage fra 10-17.