Sanselighed i materialet

Tekstilkunstneren Vibeke Lindhardt er mest kendt for sine kirketekstiler, men anvneder også andre materialer - avispapir for eksempel

Væver Vibeke Lindhardt fylder 50 år og skriver om godt håndværk og sanselighed ved materialer.
Væver Vibeke Lindhardt fylder 50 år og skriver om godt håndværk og sanselighed ved materialer. Foto: Privatfoto.

Den mesteruddannede væver Vibeke Lindhardt runder de 50 år i dag og kan se tilbage på en imponerende række udstillinger i både herhjemme og ude i Europa.

Vibeke Lindhardt har især gjort sig bemærket med kirkelige udsmykninger, og hendes første store arbejde på det felt kom i 1987 med alterfortæpper og messehagler til Haderslev Domkirke.

Disse var udført efter tegninger af dronning Margrethe og vakte så tilpas meget opmærksomhed, at Vibeke Lindhardt blev opfordret til at væve en bispekåbe til Roskilde Domkirke.

Med tiden har hun leveret billedtæpper, messehagler og antependier til blandt andet Sundby Kirke, Trinitatis Kirke i Fredericia, flere kirker i Glostrup og i Virklund, som ligger nær fødebyen Silkeborg. Vibeke Lindhardt har gennem årene modtaget megen hæder for sine arbejder.

Hun uddannede sig først på Skals Håndarbejdsskoles Seminarium. Derefter kom hun i mesterlære hos væveren Ann-Mari Kornerup, og Vibeke Lindhardt føler sig meget priviligeret over at have lært sit håndværk fra en mesters hånd. Dernæst tog hun på længerevarende studieophold til Italien og Japan.

Efter mange år med stof og andre materialer mellem hænderne - hun har blandt andet udstillet papirfremstillede værker og modtaget et legat til at forske i papirets muligheder - har Vibeke Lindhardt i øjeblikket fat i pennen/computertasterne. Hun er nemlig ved at skrive speciale ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor emnet er fremstillingen af en bispekåbe. Ikke som en væveopskrift, men som en beskrivelse af samspillet mellem magt og dragt set i nutidigt, oghistorisk perspekiv.

Bevæggrunden til at forlade vævestolen til fordel for studiepladsen for en tid var, at Vibeke Lindhardt følte at akademiseringen af designuddannelserne var problematisk. Hun er blandt andet gennem studiet nået frem til, at det er nødvendigt at intereesen for og bevarelsen af håndværket er altafgørende for ikke at miste sanseligheden omkring materialerne.