Bjarne Nørum |
3. september 2010
I år er det 100 år siden, de første engelske pigespejdere fulgte i drengenes fodspor og kastede sig ud i spejdergerningen. I dag er det mest almindeligt i Europa, at drenge og piger er spejdere sammen
Et strygejern på det lille stofmærke siger det hele. Kunsten at stryge var et af de duelighedstegn, som de første pigespejdere kunne sy på deres nye uniformsbluser.
Strygejernet er også et tydeligt symbol på, at det traditionelle kønsrollemønster blev fastholdt i begyndelsen af spejderbevægelsen.
Tilbage i 1909 var det ellers pigerne selv, der satte sig for, at de ville være spejdere. De så med misundelse på deres brødre, som havde det sjovt i den spejderbevægelse, Robert Baden-Powell stiftede i 1908. En flok piger troppede derfor op til et stort spejdermøde i Crystal Palace i London i 1909.
Baden-Powell fandt det fint, men mere konservative kræfter var bekymrede for, at pigespejderne ville blive for meget vilde "drengepiger".
I stedet fik pigerne deres egne faste rammer i 1910 under ledelse af Agnes Baden-Powell, som var Robert Baden-Powells ugifte søster.
De 100 år med pigespejderne er nu genstand for en udstilling på Museum in Docklands i London.
"Selvom spejderlivet har rødderne plantet i begyndelsen af sidste århundrede, så har spejderbevægelsen overlevet og er stadig relevant for unge i PlayStation-generationen," fremhæver kurator i social historie, Jim Gledhill, som står bag udstillingen.
"Vi vil med vores udstilling udforske såvel historien som den stadig skiftende identitet i en organisation, som er en indgroet del af den britiske ungdomskultur. Jubilæet er derfor en oplagt lejlighed til at reflektere over en bevægelse, som har haft en så stor indflydelse på generationer af kvinder," understreger kuratoren.
Udviklingen gennem de 100 år er blandt andet illustreret med duelighedsmærkerne. Hvor de første pigespejdere lærte at bruge en telegraf, så kræver det moderne duelighedstegn i kommunikation fortrolighed med computer og mobiltelefon. Socialt ansvar og bæredygtigt miljø er også vigtige emner, mens duelighedstegnet i chokolade hører til i den mere behagelige afdeling. Strygning blev strøget af programmet helt tilbage i 1920.
Den britiske spejderbevægelse er ikke, som store dele af den danske, rundet af kirken, men var fra begyndelsen uafhængig af "enhver religion og trosbekendelse", som Agnes Baden-Powell fastslog i en tale i 1912.
Eksempelvis var der ret tidligt rene jødiske kredse. Når nutidens pigespejderne i Whitechapel i Londons bengalske kvarter aflægger deres spejderløfte, så lover de "at elske vor gud Allah" og "tjene lokalsamfundet, hvor vi bor". Fælles for pigerne er, at uniformerne har mistet uniformspræget, og i dag er nutidige hættetrøjer.
Tilsvarende er der også mange grupper, som har en tilknytning til lokale kirker.
"Når pigespejdere så ofte mødes i kirkebygninger, så er det, fordi de er billige at leje sig ind i," forklarer forfatteren Janie Hampton, som netop har udgivet bogen "How the Girl Guides Won the War. (Hvordan pigespejderne vandt krigen).
"Kernen i vort arbejde i dag er at give piger og unge kvinder muligheden for at lære og vokse i et beskyttet miljø. Det er derfor vidunderligt, at museet har holdt fast i de værdier og skabt en fascinerede og overraskende udstilling, hvor der er noget for alle," siger Alison Bruce, der er leder for pigespejderne i London og det sydøstlige England.
For hende er budskabet, at der er historien om pigespejderne, der er kommet på museum. Pigespejderne selv lever i bedste velgående.
norum@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad