Johannes Nørregaard Frandsen |
3. september 2010
Målet helliger undertiden midlet. Man skyder langt over målet, springer direkte i samme eller skyder til måls. Målet kan også være nået. Der findes en lang række af vendinger, som trækker på begrebet om et mål som en genstand, et tegn, et mærke, et sted eller noget rumligt, for målet kan også være fuldt, eller det hele kan komme i rigt mål, hvis man da ikke går og tager mål af hinanden.
Mål er således et ord, som lader sig måle med de fleste i sin evne til at indgå i faste vendinger og udtryk.
Det optræder som bekendt også som et suffiks i en lang række konstruktioner som modersmål, dølgsmål og spørgsmål, hvor der tydeligvis er forskel på betydning, for både modersmål og spørgsmål synes at henvise til sprog og tale, mens dølgsmål handler om at være i skjul eller gemme sig bort.
Målet synes at være ret fuldt. Ordet mål kan indgå i mange sammenhænge, hvilket Birgit Kjær fra Tåsinge også har set og derfor spørger til.
Man sætter sig mål i livet, skriver Birgit Kjær blandt andet, men det hedder også et måltid mad. Hvad er mål for et ord, der kan så meget?
Ja, det er jo altid godt at begynde ved måltidet, så det sætter vi os som første mål. I vore dage indtager eller spiser man sit måltid, mens man tidligere i de fine kredse gjorde et måltid.
"Man gør måltid for at le, og vinen glæder de levende!" Sådan står der i Prædikerens Bog 10,19 i bibeloversættelsen fra 1948, og det er da en flot formulering, som jeg gerne tilslutter mig.
Bortset fra det, så er ordet måltid ret festligt i sig selv. Ordet lader sig finde i oldnordisk, desuden på gammeldansk som moltid, som højtysk Mahlzeit.
Det synes i vor moderne brug at have rod i et middelalderligt tysk ord, maltit, hvis første led, mal, oprindeligt betød tid, men efterhånden kom til at betyde spisetidspunkt, og sidste del, tit, slet og ret betyder tid.
Ordet understreger altså, at nu er det tid for spisetid. Det er et gammelt ord, i hvis konstruktion der ligger en slags insisteren: tid til spisesamling!
Samlingen om måltidet, bordet, fødeindtagelsen, er dog også én af de dybeste kulturelle foreteelser og ritualer i vor civilisationshistorie.
Forresten knytter én af de dybeste betydninger i kristendommen sig som bekendt også til et måltid, nemlig påskemåltidet.
Men hov, før vi går om bord i måltidet eller til bords i det, må vi lige have det dækket med flere forudsætninger.
Ordet mål har nemlig to primære betydninger, der begge lader sig konstruere tilbage til gotisk, middelalderligt tysk og oldnordisk.
Den ene hovedbetydning er som sagt noget med tid, ordet mal kunne betyde tid. Den anden betydning, ordet mál, knyttede sig derimod til et begreb om forsamling eller var endda betegnelsen for et torv, altså et mødested. Faktisk er dette gammelgotiske ord, mál, stamfar til ordet møde. Det interessante er altså, at måltid sammenfatter tidspunkt og mødested, forsamling i tid og rum.
Det er da en flot rådgivning til moderne, fortravlede familier, hvis medlemmer er på vej i syv retninger samtidig: Måltid er enhed i tid og rum!
sprog@k.dk