Et spørgsmål om måltider

Bortset fra det, så er ordet måltid ret festligt i sig selv. Ordet lader sig finde i oldnordisk, desuden på gammeldansk som moltid, som højtysk Mahlzeit.

Det synes i vor moderne brug at have rod i et middelalderligt tysk ord, maltit, hvis første led, mal, oprindeligt betød tid, men efterhånden kom til at betyde spisetidspunkt, og sidste del, tit, slet og ret betyder tid.

Ordet understreger altså, at nu er det tid for spisetid. Det er et gammelt ord, i hvis konstruktion der ligger en slags insisteren: tid til spisesamling!

Samlingen om måltidet, bordet, fødeindtagelsen, er dog også én af de dybeste kulturelle foreteelser og ritualer i vor civilisationshistorie.

Forresten knytter én af de dybeste betydninger i kristendommen sig som bekendt også til et måltid, nemlig påskemåltidet.

Men hov, før vi går om bord i måltidet eller til bords i det, må vi lige have det dækket med flere forudsætninger.

Ordet mål har nemlig to primære betydninger, der begge lader sig konstruere tilbage til gotisk, middelalderligt tysk og oldnordisk.

Den ene hovedbetydning er som sagt noget med tid, ordet mal kunne betyde tid. Den anden betydning, ordet mál, knyttede sig derimod til et begreb om forsamling eller var endda betegnelsen for et torv, altså et mødested. Faktisk er dette gammelgotiske ord, mál, stamfar til ordet møde. Det interessante er altså, at måltid sammenfatter tidspunkt og mødested, forsamling i tid og rum.

Det er da en flot rådgivning til moderne, fortravlede familier, hvis medlemmer er på vej i syv retninger samtidig: Måltid er enhed i tid og rum!

sprog@k.dk