Dogmerne er ikke populære i folkekirken.
- Malene Korsgaard Lauritsen
Jesper Bacher |
3. september 2010
De kristne dogmer er ikke udpræget folkekære. Det har flere nyheder understreget på det seneste. Men uden frimodige dogmebrødre er der dømt dødtriste dage i folkekirken
Man læser det jævnligt: Flertallet af danskere er nok medlemmer af folkekirken, men forholder sig afvisende i forhold til centrale dogmer. Endnu nyder kirken folkelig tilslutning, men læren er ikke just en folkesag. Som præst erfarer man også fænomenet. Vankundigheden er stor, når det kommer til kristendom, og vantroen kan melde sig, når budskabet bringes på banen.
"Troen på synden er styrtdykket," udtalte adjunkt Peter Lüchau i sommerens løb i forbindelse med en omtale af den danske værdiundersøgelse, som viste, at kun hver femte danske tror på begrebet synd.
"Ak, var det bare synden, som var styrtdykket," kunne jeg ikke dy mig for at bemærke i næste søndagsprædiken, men hinsides hjertesuk er sagen nok en overvejelse værd.
Den skrantende syndsbevidsthed fik ateisten Marlene Busk til at tale om et afgørende brud med kristendommen, mens sognepræst Lars Højland udlagde teksten anderledes og udtalte, at kristendommen var gået fra at være en hovedsag til en hjertesag.
Et andet udtryk for tendensen kunne angiveligt ses i en ny altertavle til Ugerløse Kirke på Midtsjælland. Den faste altertavle af Carl Bloch er på tur til det amerikanske mormonland, og den afløsende altertavle tager sig ganske anderledes ud. Den gamle altertavle viser Jesus og den tvivlende Thomas, mens den nye har et livstræ, de fire årstider og en diskret engel som motiv.
Nu kan livets træ også være en henvisning til korsets træ som anført af den stedlige sognepræst, men religionssociolog Morten Warmind mente alligevel, at sådan en altertavle stadig afspejler en form for religiøsitet, som er diffus og meget udogmatisk.
"Kirken køber ind på folkets diffuse gudstro ved at række hånden ud til befolkningen og selv komme med den bløde religiøsitet," lød vurderingen.
Nu skal det ikke handle om smag i altertavler, men om folkekirkens reaktion på den såkaldte diffuse religiøsitet og den skrantende dogmetro. Spørgsmålet er, hvordan kirken skal forvalte arven og læren. Må den vige for en ny tids åndelige liv og rørelser? Eller i hvert fald omfortolkes og lutres i lyset af den folkelige gudstro? Bør det ikke være med folkekirken som med Abraham Lincolns berømte ord om en demokratisk regering, at den skal være af folket, ved folket og for folket?
Det er klart, at kirken skal være for folket. Man kan altid diskutere, hvor god kirken er til det, men retfærdigvis og erfaringsvis skal det siges, at mangen en ihærdig sjæl i den danske folkekirke gør deres bedste og kærligste i den henseende. Det er også en smuk og venerabel tradition. Allerede juleenglen betonede, at den store glæde ved Jesu fødsel skulle være for hele folket.
Kirken skal også være ved folket. En stor del af folket er jo kirken. De er levende stene, selvom forstening forekommer, og i menighed og råd kaldes der på en folkelig indsats.
Men er kirken også af folket? Selvfølgelig bærer folkekirken præg af dansk folkelighed, men kirken kan ikke uden at opgive sin selvforståelse bare erklære sig af folket. Kirken bærer et budskab, som trods al kulturel emballage er givet os, som har sin årsag hinsides alle menneskelige muligheder, evner og præstationer.
De upopulære dogmer vidner naturligvis om tid og sted, men de vidner også i koncentreret form om kristendommens essens i al sin kantede forunderlighed. Dogmer er drama. De kan synes tørre, men de er tankefrugter med rod i blod, sved og guddommelig kærlighed. Dogmatik og dogmer har en kedelig klang i mange kredse, men i folkekirken kunne der nok være brug for dogmatisk revitalisering og rehabilitering.
Må hele den folkekirkelige vingård drikke sig frimodig i dogmernes rigdom og byde folket så meget mere end diffus religiøsitet. Lad os få dogmebrødrene på banen!
kirke@k.dkKristeligt Dagblad bringer hver uge en aktuel analyse af strømninger i kirkens og troens verden. Jesper Bacher er sognepræst.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad