Problemer under debat

Der kan godt findes forklaringer på denne situation. Litteraturen er i hård konkurrence med andre medier og har ikke mere monopol på at underholde, oplyse og sætte problemer til debat. Læserne er i høj grad forbrugere af litteratur. Vi er konsumenter, der køber vores bøger i det supermarked, hvor vi også køber sko og rugbrød. Vi kan da godt tage et par aktuelle emner om organtransplantation og politisk vold med, når vi griber ud efter Elsebeth Egholms krimier på pallen, men det er næppe, derfor vi køber dem.

Og skal jeg gribe i egen barm, så har jeg som både litteraturforsker og litteraturanmelder igennem mange år været præget af den temmelig elitære og nørdede tankegang, at det er mere interessant at se på, hvordan en bog udtrykker sig, end hvad den udtrykker sig om, og hvad den måtte mene om dette eller hint.

Som mange i min generation har jeg været mere optaget af det æstetiske udtryk selv, end hvad dette udtryk kunne give anledning til diskussion af. Sådan har jeg også selv været med til at pille litteraturen af en større politisk og etisk dagsorden. Det var der engang en god grund til, fordi den politiske og moralske kritik i 1970?erne var ved at kvæle enhver æstetisk lyst og gøre litteraturen til et nyttigt redskab uden egen ret. Men i dag forholder det sig noget anderledes.

Tilbage til den tid, hvor det var litteraturen, der for alvor satte en dagsorden, kommer vi aldrig, men det skulle nok være muligt at bringe den i spil i konkrete sammenhænge. Forfattere som Lars Frost og Kirsten Hammann har vist en vej med glimrende romaner som "Smukke biler efter krigen" (2005) og "En dråbe i havet" (2008).

Rune Lykkeberg har gjort det glimrende i sin analyse af det politiske opbrud og "systemskifte" i 2001 i bogen "Kampen om sandhederne" (2007). Her bruger han på forbilledlig vis litteraturen både som illustration og som øjeåbner.

"Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat." Det sagde Georg Brandes i 1871, og det gælder ikke mindre i dag. Men det gælder også for litteraturkritikken og -formidlingen. Er den ikke i stand til at åbne for en kritisk refleksion over æstetiske, etiske, religiøse og samfundsmæssige problemstillinger, har den overflødiggjort sig selv.

kultur@k.dk