FN er bekymret over, at organisationen stadig mangler en tredjedel af det nødvendige beløb til katastrofearbejdet i Pakistan. Ved jordskælvet i Haiti havde FN fået alle pengene efter en måned
Mere end en måned efter at oversvømmelserne begyndte i Pakistan kniber det stadig med at skaffe penge til katastrofearbejdet, og FN siger åbenlyst, at man ikke er i stand til at levere den hjælp, der er brug for.
Den seneste uge er pengestrømmen nærmest gået helt i stå, og samlet set har organisationen indtil nu fået blot 63 procent af det beløb, man skønner nødvendigt for at give den mest presserende nødhjælp.
Til sammenligning havde FN efter en måned modtaget alle de penge, man havde bedt om til hjælpearbejdet i Haiti.
"Katastrofer dækkes ikke efter det menneskelige behov. Det er dybt urimeligt over for de mennesker, det rammer, men der skal noget helt bestemt til for, at vi bliver optaget af en katastrofe," siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS Børnebyerne, der har aktiviteter i Pakistan.
Hun henviser til, at der er muligvis 30 stille katastrofer rundt om i verden, som ikke får de penge, de har brug. I den retning er Pakistan lykkeligvis bedre stillet.
"Jeg har stået i flygtningelejre i Afrika, hvor kvinder har fortalt mig, at de for syv år siden fik en vanddunk. Siden har de ikke fået noget, og nu er vanddunken gået i stykker," siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Stig Fog, der er indehaver af Stig Fog Fundraising og Kommunikation – med en baggrund som blandt andet indsamlings- og kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp – peger på, at oversvømmelserne i Pakistan kynisk set mangler flere af de faktorer, som typisk gør en katastrofe opsigtsvækkende.
"Den optimale katastrofe, set fra et indsamlingssynspunkt, er voldsom og akut, den har mange dødsofre, der er vesterlændinge involveret, og den er let at formidle visuelt," siger han.
Idéen om, at omfanget af hjælpen skal afspejle omfanget af nøden, er selve essensen af humanitær intervention, fremhæver Lydia Poole, medarbejder ved Global Humanitarian Assistance, et uafhængigt britisk netværk, som forsker i humanitær hjælp.
Alligevel kan man igen og igen konstatere, hvordan stribevis af andre omstændigheder end den rene nød afgør hjælpens omfang.
"Folk har ret til samme humanitære hjælp, uanset hvem de er, eller hvor de er i verden, men faktorer som typen af krise, mediernes opmærksomhed, katastrofe-landets evne til at reagere og donorlandenes vilje til at betale, spiller ofte en afgørende rolle for, hvilken og hvor stor hjælp, folk kan forvente at få," skriver hun i artiklen "Are all crises equal?" (Er alle kriser ens?) på organisationens hjemmeside.
Ifølge de nyeste skøn fra FN er i alt omkring 18 millioner pakistanere berørt af oversvømmelserne, som har ramt et område på omkring 160.000 kvadratkilometer – næsten fire gange Danmarks størrelse. Mindst otte millioner mennesker er helt afhængige af nødhjælp, hvis de skal overleve.
Kombinationen af et enormt menneskeligt behov og utilstrækkelig nødhjælp udgør nu også en trussel for nødhjælpsarbejderne. Overalt i landet er der stadig store grupper af mennesker, som ikke har modtaget nogen videre hjælp, og deres desperation risikerer at gå ud over de nødhjælpsarbejdere, der forsøger at få enderne til at mødes.
FN?s nødhjælpsorganisation Ocha advarer i sin seneste situationsrapport om, at der kan opstå fjendtlige demonstrationer og plyndringer.
Hanne E. Rasmussen fra SOS Børnebyerne vurderer dog ikke, at spændingerne kommer til at påvirke hjælpearbejdet.
"Nødhjælp er altid risikabelt. Det ved alle nødhjælpsarbejdere, og det lever de med. Man forsøger naturligvis at begrænse risikoen mest muligt, og langt de fleste steder kan man skabe en lokal forståelse for arbejdet. Alternativet ville være, at man intet gjorde for ofrene, og det er jo urealistisk," siger hun.
upoulsen@k.dk