Teologien bør begynde i det konkrete liv

I dag forsvarer Peter Lodberg sin doktorafhandling i missionsteologi og økumenisk teologi med titlen "Tro og magt i Det Hellige Land" ved Det Teologiske Fakultet i Århus. Formålet med afhandlingen og bogen er at beskrive de kristne palæstinensiske kirkers teologi og praksis med særligt fokus på, hvilken rolle kirkerne har spillet i den demokratiske transformationsproces, som har fundet sted i Israel og Palæstina siden 1967.

Optikken for den nærmere analyse af de aktuelle religiøse og politiske forhold er de palæstinensiske kristnes både teologiske og samfundsmæssige refleksion over forholdene i Israel og Palæstina, hvorfor afhandlingens fokus er de arabiske kristnes situation placeret imellem jødedom og islam. Afhandlingen bliver dermed også, omend (oftest) indirekte, en kritik af den europæiske teologi, som i henhold til den palæstinensiske teologi har stirret sig blind på, at kristendommen er udsprunget af jødedommen, hvorved den kommer til at underkende de arabiske kristnes situation.

Bogen er opdelt i to hoveddele: metode og analyse. I metodedelen beskriver Lodberg, hvorfor han har valgt at knytte til ved samfundsvidenskaberne i sin bestræbelse på at udarbejde en teologisk afhandling om den demokratiske transformationsproces i Israel og Palæstina. Centralt for problemstillingen er her en (omend ganske kort) diskussion af forskellige mulige tilgange til forholdet mellem stat, nation og kirke. En af afhandlingens afgørende pointer består i at påvise demokratiseringsprocessens forskellige faser i såvel teori som empiri for derefter at konkludere, at det er uvederhæftigt at ville foretage en direkte sammenligning imellem to stater, som befinder sig i forskellige faser i demokratiseringsprocessen (her: Israel og Palæstina). Hermed er der også sagt, at det klassiske vestlige forsvar for Israel, at det er det eneste demokrati i Mellemøsten, ikke længere er gangbart.