Sveriges blinde øje

Selvfølgelig var det både provokerende og ude af proportioner, da politikere fra Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative tidligere på ugen krævede internationale valgobservatører til rigsdagsvalget i Sverige.

Men helt uden grund var kritikken ikke. Den retter sig dels mod det svenske valgsystem, dels mod en debatkultur, hvor medier og politikere har en fælles opfattelse af, hvad borgerne kan tåle at høre.

At kritikken af det svenske valgsystem ikke er rent hysteri bekræfter valgeksperter som professor i statskundskab Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet. Han har sammen med en svensk kollega i en kronik, der blev afvist af fire svenske aviser og derefter trykt i Politiken herhjemme i februar, påtalt, at det svenske system favoriserer de store etablerede partier. Blandt andet fordi vælgerne ikke får udleveret stemmesedler med alle partinavne på, men inden de går i stemmeboksen i fuld offentlighed selv skal tage en stemmesseddel med det partinavn, som vælgeren vil stemme på. Derved er den anonyme stemmeafgivning truet.

Det problem bliver aktuelt, når Sverige går til valg den 19. september. Hvis meningsmålingerne får ret, bliver det første gang, at en borgerlig regering genvinder magten ved et valg, men ikke uden hjælp fra Sverigedemokraternas mandater. Det lille parti, der på alle måder er blevet marginaliseret af de herskende kredse, kæmper for at kopiere Dansk Folkepartis politiske succes.

Noget tyder på, at den politiske udvikling, der i de seneste 10 år har præget Danmark og ført til gentagne genvalg af en borgerlig regering med støtte af et indvandrerkritisk parti, nu smitter af på Sverige. Hidtil har de etablerede partier og medier haft held med at undertrykke en åben debat om indvandringens langsigtede konsekvenser for det svenske samfund, men denne fortrængningsstrategi er ved at mislykkes.