Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Læs prædiken fra gudstjeneste for danske soldater til din ven.
Læs prædiken fra gudstjeneste for danske soldater
I dag er udnævnt til Forsvarets flagdag.
- Scanpix.
Håb er vor frelse i nød og sorg og savn, sagde hærprovst Ole Brehm Jensen ved mindegudstjeneste for udsendte danske soldater i dag. Læs hele hans prædiken her
Det er i dag soldaternes dag.
Søndag den 5. september er udnævnt til Forsvarets Flagdag. Over hele landet flages der for danske soldater, der har været udsendt i internationale missioner, og i Holmens Kirke blev der afholdt en særlig gudstjeneste ved anledningen.
De danske feltpræsters provst og sognepræst i Kastelskirken i København, Ole Brehm Jensen, prædikede.
LÆS OGSÅ: Portræt: Hellere hos bataljonerne end på de bonede gulve
Her kan du læse hele hans tale:
Annonce
Gud er Gud om alle land lå øde. Gud er Gud om alle mand var døde.
Amen
Rom. 14.7-9
Tillad mig at begynde med et citat:
”En uforglemmelig søn har Herren kaldt til hvile. Overjæger Jens Rasmussen, Vantinge, af 3. Jægerkorps. I Guds vilje skal jeg med den glæde, han selv skænker mig, mig hengive; Men eet hviler tungt på mit hjerte. Min søn, som faldt i fægtningen den 28. maj, udtaler i sit brev den 27. maj savnet af, at der ingen sjælesørger er ved hæren. Han udtaler i det samme brev håbet om den næste dag, som var en søndag, at kunne komme til kirke, og jeg vil nære det glade håb, at han kom til de helliges kor. Men hvorfor gøres der ikke noget for, at de, som undgå fjendens kugler, kunne få frelsens Evangelium at høre? Hvorfor skulle så mange mennesker stadig have døden for øje og ikke høre en klang af livets Evangelium? Er det fordi ingen præst vil underkaste sig de møjsommeligheder, der kunne følge med feltlivet og som Kristi stridsmænd følge med kongens stridsfolk? Eller hvis er skylden? Jeg er lægmand og til års; Dog kunne nogen præst have gavn af, at jeg fulgte med og stod ham bi i gerningen, da var jeg villig til at forlade hus og hjem. Men så snart Herren vil, at der skal præster med, da kommer der vel også, og det flere end én.”
Sådan skrev væver Rasmus Knudsen fra Vantinge sogn på Fyn i Fyens Stiftstidende i sommeren 1848. Det minder os om, at der altid har været soldater, og at soldaterne altid er kommet af folkets midte. Og at soldaterne altid har måttet bære de største byrder. Tidligere var det kongen, der bød. I dag er det regering og folketing, der byder.
Søndag den 5. september er udnævnt til Forsvarets Flagdag. Over hele landet flages der for danske soldater, der har været udsendt i internationale missioner, og i Holmens Kirke blev der afholdt en særlig gudstjeneste ved anledningen.
De danske feltpræsters provst og sognepræst i Kastelskirken i København, Ole Brehm Jensen, prædikede.
LÆS OGSÅ: Portræt: Hellere hos bataljonerne end på de bonede gulve
Her kan du læse hele hans tale:
Amen
Rom. 14.7-9
Tillad mig at begynde med et citat:
”En uforglemmelig søn har Herren kaldt til hvile. Overjæger Jens Rasmussen, Vantinge, af 3. Jægerkorps. I Guds vilje skal jeg med den glæde, han selv skænker mig, mig hengive; Men eet hviler tungt på mit hjerte. Min søn, som faldt i fægtningen den 28. maj, udtaler i sit brev den 27. maj savnet af, at der ingen sjælesørger er ved hæren. Han udtaler i det samme brev håbet om den næste dag, som var en søndag, at kunne komme til kirke, og jeg vil nære det glade håb, at han kom til de helliges kor. Men hvorfor gøres der ikke noget for, at de, som undgå fjendens kugler, kunne få frelsens Evangelium at høre? Hvorfor skulle så mange mennesker stadig have døden for øje og ikke høre en klang af livets Evangelium? Er det fordi ingen præst vil underkaste sig de møjsommeligheder, der kunne følge med feltlivet og som Kristi stridsmænd følge med kongens stridsfolk? Eller hvis er skylden? Jeg er lægmand og til års; Dog kunne nogen præst have gavn af, at jeg fulgte med og stod ham bi i gerningen, da var jeg villig til at forlade hus og hjem. Men så snart Herren vil, at der skal præster med, da kommer der vel også, og det flere end én.”
Sådan skrev væver Rasmus Knudsen fra Vantinge sogn på Fyn i Fyens Stiftstidende i sommeren 1848. Det minder os om, at der altid har været soldater, og at soldaterne altid er kommet af folkets midte. Og at soldaterne altid har måttet bære de største byrder. Tidligere var det kongen, der bød. I dag er det regering og folketing, der byder.
Der kóm en feltpræstetjeneste i gang i 1848, og den har eksisteret i varierende omfang lige siden.
Og hvad handler det om? Det handler om at bringe evangeliets tugt og trøst til soldaterne. Evangeliets tugt og trøst til soldaterne, hverken mere eller mindre. Evangeliets tugt og trøst til deres familier, deres forældre og bedsteforældre, deres koner og kærester, deres børn, deres venner og kammerater. Altid er det det samme, det drejer sig om – at høre Guds Ord, dér hvor man nu står – ind i den situation, hvori man nu befinder sig.
Tugt og trøst.
Tugt, fordi vi mennesker skal holdes fast på at bære de byrder, livet lægger på os. Og holdes fast på forskellen mellem sandhed og løgn, godt og ondt. Som kristne ved vi godt, at sandheden i absolut forstand og godheden i absolut forstand kun beror ét sted, nemlig hos Gud. Ikke desto mindre er der med Jesus sat en målestok for vort liv: Du skal elske din næste som dig selv. En målestok for sandhed, godhed og kærlighed. En målestok, vi altid har med os. En målestok, der sidder i samvittigheden. En målestok, der tvinger os til at se, selv vor værste fjende – som et menneske, vi skylder Gud at elske. En Guds skabning på lige fod med os selv. En målestok, der tvinger os til at se selv det uhyrligste menneske – netop som et menneske, en Guds skabning.
Som en kendt politimand skrev i sine erindringer: Jeg jagede et uhyre, men fangede et menneske.
Det betyder selvsagt ikke, at fjenden ikke er fjenden og at fjenden ikke skal nedkæmpes. Det betyder heller ikke, at ondskab ikke er ondskab og at ondskaben ikke skal imødegås – om nødvendigt med det ondes egne midler. Men det betyder, at der selv i krigen er en anstændighedens grænse, som ikke kan overskrides. Det kan godt være, at de andre gør det, og det gør de, men det giver ikke os ret til at gøre det samme, for så bliver vi bare lige som dem.
Og hvad handler det om? Det handler om at bringe evangeliets tugt og trøst til soldaterne. Evangeliets tugt og trøst til soldaterne, hverken mere eller mindre. Evangeliets tugt og trøst til deres familier, deres forældre og bedsteforældre, deres koner og kærester, deres børn, deres venner og kammerater. Altid er det det samme, det drejer sig om – at høre Guds Ord, dér hvor man nu står – ind i den situation, hvori man nu befinder sig.
Tugt og trøst.
Tugt, fordi vi mennesker skal holdes fast på at bære de byrder, livet lægger på os. Og holdes fast på forskellen mellem sandhed og løgn, godt og ondt. Som kristne ved vi godt, at sandheden i absolut forstand og godheden i absolut forstand kun beror ét sted, nemlig hos Gud. Ikke desto mindre er der med Jesus sat en målestok for vort liv: Du skal elske din næste som dig selv. En målestok for sandhed, godhed og kærlighed. En målestok, vi altid har med os. En målestok, der sidder i samvittigheden. En målestok, der tvinger os til at se, selv vor værste fjende – som et menneske, vi skylder Gud at elske. En Guds skabning på lige fod med os selv. En målestok, der tvinger os til at se selv det uhyrligste menneske – netop som et menneske, en Guds skabning.
Som en kendt politimand skrev i sine erindringer: Jeg jagede et uhyre, men fangede et menneske.
Det betyder selvsagt ikke, at fjenden ikke er fjenden og at fjenden ikke skal nedkæmpes. Det betyder heller ikke, at ondskab ikke er ondskab og at ondskaben ikke skal imødegås – om nødvendigt med det ondes egne midler. Men det betyder, at der selv i krigen er en anstændighedens grænse, som ikke kan overskrides. Det kan godt være, at de andre gør det, og det gør de, men det giver ikke os ret til at gøre det samme, for så bliver vi bare lige som dem.
Evangeliets tugt er altså, at vi skal leve vort liv under Vor Herres målestok for godhed, sandhed og kærlighed – og dermed i anstændighed – selv dér, hvor det er sværest. Det kommer vi gang på gang til kort i, men det gælder alligevel, det kan og må og vil vi ikke slippe.
Evangeliets trøst er, at vi hører Herren til uanset hvilke veje eller vildveje, vi kommer til at gå på, og uanset om vi lever eller dør.
Nuvel! Danmarks og hele den vestlige verdens sikkerhedspolitiske situation har ændret sig de sidste 20 år. De sikkerhedspolitiske opgaver har ændret sig. Vort forsvar er på en helt ny måde blevet et fleksibelt sikkerhedspolitisk instrument i politikernes hænder. Det betyder, at vore soldater løser opgaver og undertiden kæmper langt fra Danmarks grænser. Men det er ikke desto mindre for Danmarks skyld, de gør det.
Det er på vores vegne, de gør det. Det er ikke op til dem at afgøre, om de sikkerhedspolitiske analyser, der ligger bag deres indsættelse, er korrekte. Som soldater til alle tider må de parere ordre, d.v.s. gøre, hvad der bliver forlangt. De gør, hvad politikerne forlanger af dem og dermed, hvad vi forlanger af dem. Vi som folk i et demokratisk land i den demokratiske verden. De optræder på vore vegne. De gør, hvad de gør på vore vegne. Det betaler de en pris for. Undertiden den højeste pris.
Det skylder vi dem en stor tak for. Vi, folket og det officielle Danmark. Og ikke blot dem, men også deres pårørende. Alle dem, der må bære bekymringens byrde og dem, der må bære sorgen og savnet.
Det er her, vi skal høre evangeliets trøst.
Vi er jo ikke ingenting her i landet. Vi er kristne i et gammelt kristent land. Den kristne tro sidder os helt ind i marv og ben. Det er lige præcis det, der giver os mod og styrke til at bære de byrder, livet lægger på os og møde de udfordringer, livet møder os med.
Gud er Gud, om alle land lå øde. Gud er Gud om alle mand var døde. Og vi hører Gud til, hvad enten vi lever eller dør. Det er sagen og trøsten for ethvert menneske.
Det er ikke til at udrede helt i ord, hvad det betyder, men der er håb i det.
Håbet om, at alt – trods al verdens skyld og sorg og smerte og elendighed – engang skal blive godt. Håbet om, at Gud selv, der hvor alt er forbi, åbner et nyt kapitels i sin store bog, og at vi skal være med.
Som kristne er vi døbt ind i det håb, og vi er båret af det hele vort liv igennem. Netop derved kan vi være jorden og næsten tro. Vi kan tage med let og nænsom hånd på tilværelsen. Og når vi ikke er mere, er der andre, der bærer det samme håb. Og engang samles vi hos vor Herre i de evige boliger, hvor der ingen sorg og smerte skal være mere.
Det tror vi på. Det er vor frelse i nød og sorg og savn.
I Jesu navn.
Amen.
Vi er jo ikke ingenting her i landet. Vi er kristne i et gammelt kristent land. Den kristne tro sidder os helt ind i marv og ben. Det er lige præcis det, der giver os mod og styrke til at bære de byrder, livet lægger på os og møde de udfordringer, livet møder os med.
Gud er Gud, om alle land lå øde. Gud er Gud om alle mand var døde. Og vi hører Gud til, hvad enten vi lever eller dør. Det er sagen og trøsten for ethvert menneske.
Det er ikke til at udrede helt i ord, hvad det betyder, men der er håb i det.
Håbet om, at alt – trods al verdens skyld og sorg og smerte og elendighed – engang skal blive godt. Håbet om, at Gud selv, der hvor alt er forbi, åbner et nyt kapitels i sin store bog, og at vi skal være med.
Som kristne er vi døbt ind i det håb, og vi er båret af det hele vort liv igennem. Netop derved kan vi være jorden og næsten tro. Vi kan tage med let og nænsom hånd på tilværelsen. Og når vi ikke er mere, er der andre, der bærer det samme håb. Og engang samles vi hos vor Herre i de evige boliger, hvor der ingen sorg og smerte skal være mere.
Det tror vi på. Det er vor frelse i nød og sorg og savn.
I Jesu navn.
Amen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste Danmark
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 | Sv. Tænk... |
Andreas...
27 min. siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
38 min. siden |
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
4 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
5 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
