“Man finder ind til den kerne i livet, hvor de store ord hører hjemme”

"Før har der ikke været megen kontakt mellem kampstyrkerne, som jeg er tilknyttet, og afghanerne. Det er der nu. Og konflikterne mellem danskerne og afghanerne handler ikke om islams fem søjler eller andre store forskelle mellem islam og kristendom. Det er mere kulturelt."

Djævlen ligger i detaljen. Afghanere prutter ikke offentligt, men de spytter. Danske soldater prutter offentligt, men de spytter ikke. Henholdsvis det ene og det andet virker krænkende på den ene part og ulækkert på den anden, men Thomas H. Beck understreger, at der også er meget godt samarbejde.

"Afghanerne taler ikke meget engelsk, men derfor kan man godt finde god kemi mellem dem og de danske soldater."

Thomas H. Becks interesse for regionen bunder blandt andet i hans formandskab i Støtteselskabet for Pakistans kirke.

Og hvis han skal komme med et bud på en løsning i Afghanistan, peger fingeren netop mod Pakistan.

De seneste seks måneder har feltpræsten tilbragt blandt fire små fremskudte lejre i den grønne zone i Helmand-provinsen, der skal forhindre Taleban i at generobre byen Gereshk, og derfor er den nyhedsmængde, der er trængt igennem, ret begrænset. Så han har ingen mening om debatten om en veteranpolitik for hjemvendte soldater.

"Men helt overordnet kan jeg jo se, at kampstress meget ofte handler om, hvad der foregår på soldaternes hjemmefront. Hvis forældre eller bedsteforældre bliver syge, hvis kæresten går, eller hvis familien ikke bakker op om soldaten, så er det svært at koncentrere sig om opgaven."

Den hårdeste tørn, mener han, har de derhjemme, fordi de ikke har andet end mediernes billede af, hvad der sker i Afghanistan.

"Men dybest set har der aldrig været så fredeligt i Afghanistan siden 1973, som der er nu. Bare ikke i Helmand."

Thomas H. Beck har været feltpræst siden 2004. Efter udsendelserne til Afghanistan har han svært ved at se sig selv som feltpræst i Kosovo eller andre områder, hvor det ikke er med livet som indsats.

"Det er ikke, fordi jeg søger spændingen. Den får man nok af. Men jeg egner mig bedst til at være præst for de soldater, der er pressede og i kamp."

Thomas H. Beck har ingen problemer med, om krigen er retfærdig eller ikke retfærdig eller andre "kvababbelser", som han udtrykker det. "Når de danske politikere sender danskere i krig, så skal folkekirken også være der. Og med det mandat, vores soldater er sendt ud med, er det også i orden, at de slår andre mennesker ihjel. Det er sanktioneret af Folketinget."

Unge danske mænd i kampuniform plejer ikke at befolke kirkebænkene om søndagen. Men det gør de i Afghanistan.

"Man har jo altid sagt, at der ingen ateister er i skyttegravene. Jeg vil gerne vende den om. Det er, når livet sættes på spidsen, at man finder ind til det, der burde være det almindelige. I Afghanistan giver det mening at gå til gudstjeneste og at tale med en præst, ligesom det er for alvorligt syge mennesker i Danmark. Man finder ind til den kerne i livet, hvor de store ord hører hjemme."

Sjælesorgen er også en stor del af feltpræstens arbejde. Thomas H. Beck er også med til de såkaldte de-briefinger, hvor soldater og officerer taler sig igennem et angreb, der er udført, og hvor der måske er både dræbte og sårede. Men er der tale om egentlig kampstress, tager psykologerne over og vurderer i samarbejde med overordnede og præsten, om vedkommende skal hjem, eller om problemet kan løses, ved at soldaten får andre opgaver. Ren kærestesorg kan præsten som regel godt samtale sig til en løsning på.

I morgen er det anden gang, der er national flagdag for de udsendte soldater.

Thomas H. Beck mener, at flagdagen har en betydning, fordi den viser, at de politikere, der har taget beslutningen om at deltage i krigen, også anerkender det arbejde, soldaterne gør – og at nogle af dem ikke kommer levende hjem igen.

"Og så vil jeg gerne slå fast, at krigen i Afghanistan er et samfundsanliggende. Alle borgere – de være sig enige eller uenige i beslutningen – er nødt til at bakke op om, at det her er en demokratisk beslutning og dermed bakke soldaterne op. For de gør et fantastisk stykke arbejde."

Hans eget lille bidrag er, som han siger, at stille sig til rådighed som feltpræst.

Også selvom denne hjemkomst har været hård. Thomas H. Beck har sammen med repræsentanter fra forsvaret lige været på besøg hos en enke, der mistede sin mand fra hold ni, og han har også besøgt de sårede på Rigshospitalet.

benteclausen@k.dk

leder side 16