Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kampen om flagdagen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampen om flagdagen

Emneord for denne artikel

soldater | krig | Irak | ære | mindesmærke | flagdag
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Fokus skal være på det enkelte menneske på flagdagen

I morgen går Dannebrog til tops over hele landet på den nye nationale flagdag. Det er første gang, at danske soldater æres på denne måde.

I udlandet har man mange steder en anderledes aktiv måde at hylde soldater og ofre for krige på, men i Danmark har vi længe været tilbageholdende med den ydre hyldest.

Det er godt, at dette nu ændres, og at Danmark får en officiel flagdag til ære for soldaterne samt et monument for de faldne, der indvies næste år. Med landets deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan, men også andre steder, er krig blevet nærværende for mange flere danskere end tidligere. Med flagdag og mindesmærke er det nu muligt både at ære soldaterne og få et konkret sted at gå hen med sin sorg over mistede familiemedlemmer eller venner i landets krige.

Støtte til den officielle flagdag er ikke ensbetydende med, at man støtter Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Man kan udmærket mene, at den enkelte soldat fortjener respekt for sit arbejde i krigszonen, og at faldne soldater skal æres, uden nødvendigvis at være enig med det folketingsflertal, der har sendt Danmark i krig.

Annonce
Modstanden mod flagdagen har imidlertid været stor. Det kan skyldes, at vi stadig er ved at vænne os til at være en krigsførende nation, og at vi viger tilbage for mange af de ydre tegn på krig. Skrækbilledet for mange er såkaldt amerikanske tilstande med parader, konfetti og patriotiske taler til de hjemvendte soldater. Men hvorfor egentlig? I sin ydre form er den amerikanske model næppe den rigtige i Danmark, men grundlæggende er indholdet det samme: at ære landets soldater for en krævende og i mange tilfælde livsfarlig indsats.

Formålet med flagdagen i morgen skal ikke overskygges af politiske spørgsmål om for eller imod krig. Det er den enkelte soldats skæbne, der skal være i centrum på flagdagen.

Som samfund skylder vi at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe og ære de unge mænd og kvinder, der sendes ud, og hvis flagdagen kan bidrage til at få skabt større fokus på deres indsats og ofre, er formålet opfyldt.

Det er ikke rimeligt, hvis flagdagen udnyttes af krigstilhængere på den ene side og krigsmodstandere på den anden til at promovere bestemte politiske holdninger. Det er noget, der er større end politik, og landets udsendte fortjener en uforbeholden tak for deres indsats. Det er ikke dem, der har fået Danmark i krig, men det er dem, der lever med krigen resten af livet.

mbh

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Flagdagen

shansen4, publiceret d.06/09 00:24 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kampen om flagdagen
Der er utroligt mange sider i denne sag, så det bliver nærmest umuligt at komme rundt; men et par stykker tages med.

mbh skriver fornuftigt nok, at "den officielle flagdag ikke er ensbetydende med, at man støtter Danmarks deltagelse...".

Det er dilemmaet! Hvordan kan man vise sin modvilje mod måden der føres krig på, og så vise respekt for de ramte af krigen? Det er ikke let, for efter min opfattelse bruger myndighederne og krigspolitikerne de ulykkelige som skærm for protester. Man hænger medaljer og farvede bånd på soldaterne og skubber kørestolssoldaterne frem i forreste række. Taler man imod, viser man ikke respekt! Desværre synes hjælpen til de ramte modsætningsvis at være svær at få fra regeringen.

Jeg kan undre mig over, hvordan man kan få folkekirken spændt for krigssagen. Hvordan kan præsterne prædike, at man skal elske sine fjender, og samtidig støtte krigen! Det er nærmest rystende. I en kirke, hvor man har et våbenhus, slæber soldater deres våben med ind i kirken. Et besynderligt arrangement.

Hvordan en sådan flagdag egentlig er blevet "officielt", må også undre. Nu tyder noget på, at indholdet har bredt sig til alle "udsendte" danskere. Regner man så diplomater, sygeplejersker og læger mv med?

Hvorfor indregner man ikke alle ansatte i samfundets tjeneste,
altså også dem her i landet: Politifolk, brandmænd, redningsfolk, sundhedspersonale, lærere; ja alle dem, som også her dagligt ofre sig. Det er selvfølgelig ikke så dramatisk som krigen, men resultatet er ofte en ødelagt tilværelse.
Flag dog for dem alle.

Ingen er vel i øvrigt "sendt ud"; altså tvunget ud i krigen. Har soldaterne måske, som man tidligere sagde om præster, sygeplejersker, lærere, læger mv. fået et "kald"?

Der er grund til at hædre alle i det offentliges tjeneste og respektere dem for deres indsats, og samtidig tage afstand fra det spild af menneskeliv og penge, som krigen medfører. Det får man dog næppe beslutningstagerne til at indrømme.
Søren Hansen
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Grækenlands store ansvar

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Kultur i kirken

Barmhjertighed i kulden

Store bededag bør bevares

Er der to der står sammen ...

Internettet og eftertiden

Handicappede og købesex

Finanspagten kræver debat

Nøl over for Syrien

Ritualer med mening

Der var engang

Den logiske beslutning

Nyt medlem af EU-familien

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock