Else Marie Nygaard |
4. september 2010
Mange teenagere udkæmper en nærmest eksistentiel kamp, som handler om at blive set og forstået, mener instruktøren Kaspar Munk, som har lavet en film til teenagere og deres forældre
Da filminstruktøren Kaspar Munk gik i skole i de tidligere 1980'ere, stod han i kredsen og så på, mens der blev kastet sten efter klassens mobbeoffer i skolegården i Albertslund. Kaspar Munk var ikke den, som selv kastede med sten dengang i teenageårene, men i dag ved han, at han var en del af det problem, som prægede hans klasse dengang.
Som tilskuer til mobningen var han medløber, og mobning er et problem for både mobber, mobbeoffer og medløbere. Er der problemer med mobning i en klasse, skal det derfor ikke isoleres til at være et problem, som alene angår mobbeoffer og mobberen, understreger Kaspar Munk.
"Mobning forekommer, fordi der er sprækker i fællesskabet, og det er hele klassens og dermed også forældregruppens problem, for mobning sker som følge af et usundt fællesskab," siger Kaspar Munk, som er aktuel med filmen "Hold om mig".
Filmen er lanceret som en ungdomsfilm, men ifølge den 38-årige instruktør er det i høj grad også en film, som er lavet til de voksne, der lever tæt på teenagere, hvad enten man er forælder eller lærer. Han forestiller sig, at en forældrekreds i en skoleklasse ser filmen i fællesskab for at drøfte nogle af de spørgsmål, som den rejser.
"Det er en film, som peger på en række etiske spørgsmål om, hvordan vi omgås hinanden. Heldigvis er der kommet et andet fokus på mobning i dag end tidligere, men teenageårene er stadig udfordrende. Det er en tid, hvor både de unge og deres forældre kan have svært ved at finde balancen mellem at give de unge frihed og samtidig være dem nær. Det håber jeg, at filmen kan rejse en diskussion om," siger han.
Filmen tilstræber at fortælle en historie om danske unge, sådan som de er flest. Det handler ikke om stoffer, incest eller social nød, men om de stærke og ambivalente følelser, som mange unge og deres forældre gennemlever i denne fase af livet.
"Det er en fase, hvor man skal give slip som forældre. Men hvor meget skal man give slip? Jeg har lavet en ganske grundig research forud for filmen og må sige, at forældre i hvert fald ikke skal give for meget slip. Jeg har mødt en del unge, som føler sig ret ensomme og nærmest råber 'hold om mig'. Forældrene skal være der, for i den alder længes man bare så meget efter et kram, at man næsten ikke kan sige det," siger Kaspar Munk.
Filmen er hans første spillefilm, men siden han i 2006 blev uddannet fra den alternative filmuddannelse Super16, har han lavet flere film, som kredser om netop teenagetiden eller "Comming of Age", som man kalder denne genre af film i filmverdenen.
"Det er i den alder, du skaber din identitet, og det er en tid fuld af dramatisk stof. Det er en sårbar tid, hvor man er meget bange for at blive til grin og dermed blive afvist. Mange udkæmper en nærmest eksistentiel kamp, som handler om at blive set og forstået. Det er mit indtryk, at de kriser, man møder som teenager, er udtryk for et mønster. De har det med at dukke op igen senere i livet i en anden forklædning," siger han.
Læs mere
hernygaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad