Der kan ikke herske tvivl om, at beslutningen om at "hædre" danske soldater eksporteret til uvedkommende militære eventyr, var et bevidst forsøg på manipulation ved hjælp af "rigtige signaler". At dengang de drog afsted, var det ren nationalistisk selvopofrelse.

Et mere hæderligt signal ville være at hejse et flag med en dollarseddel på! Men det ville næppe appellere til de positive følelser. Og da man jo altid godt kan lyve og svindle, når det passer til ens selvfabrikerede formål og idealer - en god, sekulær afart af politisk idealisme - så blev det Dannebrog i stedet for dollartegnet.

At hænge det på halv er da en morsom ide, set i den sammenhæng, og forhåbentlig vil rigtig mange flage på halv.

Du må være teenager og endnu uden historie og almen dannelse.

Bjarne D. skrev:

Du kan øjensynligt ikke formulere et forsvar for flagdagen, eller har indset det for at være meget svagt, og så forsøger på at få modstanderen ud af balance med din ad hominem bespottelse. Men jeg beklager, jeg har aldrig været god til at spytte, så jeg kan ikke hjælpe dig.

Men ellers kunne du måske få hjælp af Animal Farm, hvis du forstår, at det ikke kun er religion, der formørker samfundet. Men netop det at erstatte debat med spinderi og ad hominem angreb, og opfundne skrækscenarier.

Jeg er stolt af de danske soldater, der gør et rigtig godt stykke arbejde for at fremme stabilitet og anstændighed i et uroligt område i verdenen. Jeg vil opfordre alle til at bakke op om vore soldater ved at flage i morgen og ved at imødegå alle de mærkelige konspirationsteorier, som florerer på nettet med saglig information. Man kan ikke føre krig uden at der begås tragiske fejl, men alternativet til at gå i krig kan være, at vi må se passivt til, mens en regering både undertrykker og myrder sin egen befolkning og skaber ustabilitet både lokalt og globalt.

Flagdagen i morgen handler ikke om krigen eller krigene, men derimod om danske soldater.

Jeg var stærk modstander af, at Danmark sendte soldater til angrebet og krigen i Irak. Det skete på en løgn og helt uden FN-mandat. Men derfor kunne jeg da godt være med til at bakke op om de danske soldater og finde, at de skulle have de bedst mulige vilkår.

Det stillede sig andereledes med vores udsendelse af soldater til Afghanistan, da det skete på et FN-mandat.

Jeg stiller spørgsmålstegn ved Danmarks fortsatte militære tilstedeværelse i Afghanistan, hvor der foregår en krig, der næppe kan vindes. Situationen minder for meget om Vietnam. Alligevel vil jeg gerne være med til at flage for de danske soldater.

Hvis man vil demonstrere mod Danmarks militære tilstedeværelse i Afghanistan ved at flage på halvt, så vælg en anden dag. Lad være med et blande tingene sammen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

”Formålet med flagdagen i morgen skal ikke overskygges af politiske spørgsmål om for eller imod krig. Det er den enkelte soldats skæbne, der skal være i centrum på flagdagen.” – skriver lederen i dagens KrD.

På samme debatsider finder vi et citat af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der i utvetydige vendinger udtrykker sin glæde over danske soldaters indsats og de resultater, de har nået i Afghanistan. Altså en klar politisk tilkendegivelse, der viser, at flagdagen skal tjene et politisk formål – og hvad andet skulle man egentlig forvente?

I begyndelsen af anden verdenskrig blev tusindvis af danskere med regeringens fulde støtte sendt til østfronten for at hjælpe Hitlers tropper i hans angrebskrig mod det daværende sovjetregime, og mange af disse danskere vendte aldrig hjem. Der ingen grund til at tro, at disse mænd som soldater betragtet ikke også ydede en god indsats – men formålet med denne krig er der vist ikke mange i dag, der vil kunne støtte – og det var der muligvis heller ikke dengang.

Det, avisens leder forsøger på, nemlig at skelne mellem den enkelte soldats indsats og krigens formål er en ren abstraktion. Og netop eksemplet fra anden verdenskrig viser, at man skal være yderst varsom med hvordan og til hvilke formål, man bruger vores fælles symbol, Dannebrog. For ellers ophører det en skønne dag med at være netop et fælles symbol.

Vi har også i vor seneste historie set, hvordan et bestemt politisk parti udnytter og bruger vores flag på en måde, som gør, at der er mange danskere, der tænker sig om en ekstra gang inden de hejser eller hylder flaget for ikke at blive taget til indtægt for formål, man ikke ønsker at stå model til.

I øvrigt: Hvad er egentlig krigens formål? Den officielle forklaring lyder noget i retning af, at vi kæmper for fred og frihed, pigers adgang til uddannelse, bekæmpelse af terror og andre ædle formål. Men vi hører aldrig noget om stormagternes - USA, Rusland og Kinas - geopolitiske interesser i denne del af verden, som sidder på hovedparten af verdens energiressourcer, og hvor kontrollen over Afghanistan er afgørende for adgangen til mange af disse ressourcer - og hvor Afghanistans store nabo, Iran, opleves som en stadig større trussel mod den vestlige verden.

Alle kriges første offer er som bekendt sandheden.

Når man ikke har nogen argumenter kan man jo altid råbe lidt højere. Din sammenligning med Frikorps Danmark under 2. Verdenskrig er da helt grotesk og en hån mod vore soldater.

Konspirationsteoretikerne råber altid "olie" hver gang, de skal "forklare" en begivenhed. Problemet er bare, at der ikke var nogen kendte olieressurser i Afghanistan, da krigen startede. Der var et modbydeligt regime, der stenede kvinder for ubetydelige forbrydelser og systematisk undertrykte deres egen befolkning. Men det, der fik verdenssamfundet til at reagere var, at de gav adgang til terrorister, der lavede træningslejre og øvede sig i at udføre terrorhandlinger, der også blev udført over hele verdenen med tusinder af ofre. Hele verdenen stod sammen mod dette regime, og FN stod bag aktionen.

Aktionen kan naturligvis ikke have noget med Iran at gøre, da Iran jo som bekendt er shiamuslimer og Taliban er sunnimuslimer. Alene af den grund er det fuldstændig udelukket, at disse lande skulle have haft et samarbejde, og hvad skulle et middelalder-land uden naturressurser have at tilbyde en regional stormagt som Iran.

Daniel Henoch Pedersen:

Det er altid en god idé at læse, hvad folk faktisk skriver, især når man vil kritisere dem.

I mit forrige indlæg skrev jeg intet om, at der skulle være olieressourcer i selve Afghanistan. Det, jeg hentydede til, var ressourcerne i regionen, dvs. de centralasiatiske lande, såsom Turkmenistan og landene omkring Det Kaspiske Hav, som rummer nogle af verdens største olie- og gasressourcer. Sagen er, at kontrollen over Afghanistan er afgørende for, at disse ressourcer kan distribueres videre ud i verden uden meget høje omkostninger. Kig på et verdenskort, så vil du se, hvad jeg mener.

Jeg kan anbefale dig og andre, som åbenbart savner reel viden på området, at læse tidligere sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Zbigniew Brezezinski’s bog ”The Grand Chessboard - American Primacy and Its Geostrategic Imperatives” – som desværre ikke er oversat til dansk. Her får man god besked om, hvad det er for et spil, der har foregået og stadig foregår om energiressourcerne i denne del af verden.

Der er mange brikker, der falder på plads, når man ser sagen i en større geopolitisk sammenhæng - fx årsagen til, at USA gennem årene har skiftet alliancepartnere i området og årsagerne til den udbredte korruption i Afghanistan, som amerikanerne i høj grad selv har været med til at fremme, når de har praktiseret deres del-og hersk-politik. Taliban og andre lokale krigsherrer var jo i 90’rne USA's allierede – det har mange tilsyneladende glemt i dag – ligeså at vores nuværende statsminister dengang rejste til Afghanistan for i egen person at overrække støttepenge til Mujahadinerne, Talebans forgængere. Men det var jo også dengang Afghanistans hovedfjende var det tidligere Sovjetunionen.

At denne region (Irak, Iran, Afghanistan) har været en slagmark for stormagterne, hvor de har udkæmpet forskellige stedfortræderkrige i tidens løb, er langtfra noget nyt fænomen – det går tilbage til 1800-tallet, da det var de europæiske kolonimagter, Storbritannien, Frankrig o.a., der forsøgte at kontrollere disse områder. I dag er det så lande som USA, Rusland og Kina, der slås om kontrollen.

I øvrigt: Når du nu taler om argumenter, undrer det mig, at du selv glemmer at begrunde, hvorfor du mener, at min henvisning til Frikorps Danmark savner relevans til situationen i dag.

Så vidt jeg kunne læse indenad og forstå den danske jægersoldats motiver var det hverken heroiske FN-resolutioner, endsige politiske erklæringer, men tværtimod længsel efter en heltemodig og spændende indsats, der motiverede den person til sin indsats som jægersoldat i semilegal krigsførelse.

Uanset om den skiftende støtte til kvindeundertrykkere, accept af et forfalsket præsidentvalg, korruption via narkotikaindtægter, eller fortielse af diverse negative effekter kunne støtte en MIDLERTIDIG slutten op om den amerikanske model for samfundsstyring, så anser jeg det for afgørende, om man kan begrunde det med et fuldt voksent og udviklet menneskes verdensopfattelse og syn på fremtiden.

Det er Ikke, jeg gentager IKKE! tilstrækkeligt at det HER-OG-NU skulle understøtte måske, eller muligvis, eller forhåbentlig en bedre verden. Man vinder ikke verden ved at forfalske virkeligheden, vildlede befolkningen, undertrykke afvigende meninger, eller spille billige kort ud med appel til fortidige nationalistiske holdninbger.

Vi skal støtte vore soldater og andre, der er udsendt i hjælpearbejde under en eller anden form.
Det kan gøres med flagning, og med varme tanker, og måske ikke mindst ved, at give sig tid til at lytte og snakke med såvel de pårørende, mens vedkommende er udsendt, og støtte lytten og snak med vedkommende, når de atter er hjemme.

med venlig hilsen til alle såvel pårørende som udsendte.
og æret være de afdødes minde.

Niels Anton Dam
-udsendt i 16 år til et ofte uroligt land.
nu pensionist i Præstø.