Dannebrog hejst ved Skagen Grå Fyr.
- Henning Bagger.
Lars Henriksen |
4. september 2010
På flagdagen i morgen, der hædrer danskere udsendt i krig, vil der også blive flaget på halvt imod krigen i Afghanistan. Striden viser, at Dannebrog har mistet sin fællesskabsværdi, mener eksperter
Der foregår en politisk værdikamp i flere meters højde i morgen. For mens der officielt flages på helt for alle danske udsendte i krige siden 1948, har pacifister og dele af den politiske venstrefløj, anført af foreningen Aldrig Mere Krig, de seneste dage i avisannoncer opfordret til i stedet at flage på halv stang.
De vil dermed markere modstanden mod krigene i Irak og Afghanistan, som de kalder nytteløse og forkerte.
Initiativet vækker hovedrysten i blandt andet Danmarks Internationale Veteran Organisation. For flagdagen tager ikke stilling til, om krig er rigtig eller forkert. Den hædrer blot dem, der blev bedt om at tage afsted, siger formand Bjarne Hesselbjerg:
"Venstrefløjen kan protestere mod krigen, som de vil, men ikke i morgen, for den dag handler om soldaterne, ikke krigen. Det er et meget forkert signal at sende, hvis nogen flager på halvt."
Også næstformand i Folketingets forsvarsudvalg Poul Andersen (S) er ked af opfordringen og kalder den "urimelig" over for soldaterne og deres familier.
Der er dog meget mere på spil end blot uenighed om flagets placering på stangen. De to vidt forskellige, men meget synlige symbolske handlinger vækker således bekymring hos flere forskere i national identitet. Lektor Michael Bøss fra Aarhus Universitet ser den politiske flagkrig som udtryk for et stadig mere splittet Danmark, der nu bruger det måske stærkeste symbol for nationalt fællesskab til at markere nogle værdimæssige skillelinier.
"Jeg frygter, at vi her ser begyndelsen til en fremtid med villaveje, hvor flagene i høj grad er hejst efter politiske fremfor nationale holdninger. Og så mister flaget sin kraft som samlende symbol," siger han og peger på en generel tendens til større social splittelse og mindre sans for fællesskabet som noget, der vil understøtte den udvikling.
Der er de senere år sket en opblomstring i brugen af det danske flag, som især skyldes, at det er blevet vigtigere klart at markere, hvor dansk man er, og hvilke værdier man går ind for, forklarer militærhistoriker og forfatter til bogen "Dannebrog" Hans Christian Bjerg. Han ser flagkrigen i morgen som led i den udvikling, men er også bekymret over, at et så markant værdisamlende symbol bliver stadig mere værdisplittende.
"Vi så det samme ske i slutningen af 1800-tallet i kampene mellem partierne Venstre og Højre, og det er farligt, for i sidste ende er det landets sammenhængskraft, der er på spil."
Det var et bredt politisk flertal, der i 2009 vedtog at holde en årlig flagdag for Danmarks udsendte. Enhedslisten stod dog udenfor, og partiet er også blandt støtterne til at flage på halvt i morgen.
henriksen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad