Menneskehjælp skal virke

Selvfølgelig er det samlede antal samtaler ikke uden betydning. Men antallet af mennesker, der kommer igennem et system, siger ikke noget om, hvor godt systemet fungerer. Det, der viser, om en ydelse er god - og derved oven i købet besparende - er, at den i sidste ende fører til, at mennesker med misbrugs- og/eller hjemløseproblematikker genvinder ansvaret for eget liv og selv gør noget for at forbedre deres situation. Det er forskellen på kvantitet og kvalitet.

Man kan for eksempel måle kvaliteten i de ydelser, der tilbydes, på, hvor mange af beboerne, der igen bliver selvhjulpne og måske til sidst ikke mere har brug for støtte fra det offentlige, altså en effektmåling.

Hjælper det for eksempel på beboernes sociale færdigheder at etablere faste rammer for, at de kan dyrke forskellige former for sport? Hvilken effekt har det for beboernes helbred at indføre salatbar og konstant adgang til frisk frugt i bostedet? Bliver beboerne mere hensynsfulde og opmærksomme på hinanden, når de har været på weekendture i telt? De her omtalte eksempler gælder mennesker, som aldrig har fået sociale færdigheder, og som stort set ikke mestrer eget liv.

Effektmålinger kan først og fremmest bruges til at styre den faglige indsats i den rigtige retning til gavn for brugerne. Men udgifterne til sport, frisk frugt og grønt og weekendture bliver så rigeligt tjent ind, hvis indsatsen betyder, at beboerne hurtigere kommer ud af institutionerne og kan klare sig selv socialt, mentalt og helbredsmæssigt.

Ved at måle på effekten i alt, hvad der gøres i de sociale arbejde, kan kvaliteten i det sociale arbejde kun blive bedre - og billigere. Og det er kun kvalitet, hvis det virker.

Henrik Appel Esbensen er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne