Mimi Jakobsen har med sin ”undskyldning” smidt olie på et bål, der er tændt på noget Tine Bryldsk opdigt baseret på nogle socialt set stærkt problemramte børn, der i begyndelsen af 1950’erne blev sendt til Danmark på et års ophold som en hjælp og et led i deres uddannelse. Mimi Jakobsen tilskriver hændelsen, som Red Barnet ganske vist ikke har færdigundersøgt, datidens menneske- og børnesyn.

I modsætning til Mimi Jakobsen, så har jeg været udsat for Red Barnets daværende menneske- og børnesyn, idet jeg som barn i begyndelsen af 1950-erne i flere omgange har været anbragt på Red Barnets børnehjem i Vedbæk.

Så jeg ved af egen erfaring, at det menneske- og børnesyn Red Barnet havde dengang, på ingen måde adskiller sig fra det menneske- og børnesyn, Red Barnet er kendt for idag.

Ikke mindst med afsæt i mine egne lykkelige erfaringer med Red Barnet som 7-8 årig har jeg på sidelinjen gennem alle årene fulgt Red Barnet med stille beundring.

Jeg kender ikke Mimi Jakobsens baggrund for at gå ind som generalsekretær for Red Barnet, andet end at jeg gætter på, at hun har villet skaffe sig en prestigefyldt post, da hendes fars politiske projekt kuldsejlede og bragte hende med i faldet. Generalsekretærposten i Red Barnet har vel været det, der var ledigt og lå nærmest for. Og nu falder hun "sin egen organisation" i ryggen med afsæt i en film, der er sat i verden på falske forudsætninger.

Hun skulle skamme sig!

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Så mødes vi igen her på debatten, Anders Nilsson og igen om noget, der har med Grønland at gøre. Jeg husker dig stadig som Landstingsmedlem for Atassut i Grønland, hvor du - så vidt jeg husker - sad som eneste dansker i Landstinget og ivørigt fremførte mange fornuftige synspunkter.

Og det gør du også i din skildring af Red Barnet. Fint nok. Men det er jo ikke det, det drejer sig om, når dit gamle parti Atassaut, nu beder om en uforbeholden undskyldning på vegne af de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 50´erne.

Problemet var jo ikke så meget, at de kom til Danmark, men derimod, at de ved tilbagekomsten til Grønland ikke kom hjem til forældrene, men blev anbragt i Nuuk, for de skulle næppe hjem og grønlandiseres igen. De skulle jo være danskere. Og det er jo her problematikken ligger.

Jeg er meget enig med min partifælle, Per Ørum Jørgensen, der er medlem af Grønlandsudvalget og som efterlyser en udredning om forløbet og i artiklen siger: "Jeg er åben for, at resultatet måske kan lægge op til en officiel undskyldning, men den vil i givet fald mest have symbolsk karakter."

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Som udgangspunkt var der ikke forældre at vende hjem til. Der var tale om børn, som under alle omstændigheder skulle hjælpes og beskyttes af det offentlige, eller som i dette tilfælde af blandt andre Red Barnet.

Nogle af børnene havde mistet deres forældre i tuberkuloseepidemien, andre skulle fjernes af samme sørgelige grunde, som man stadig er nødt til at fjerne børn fra deres familier - både i Grønland og i Danmark.

For disse børn var virkeligheden, at de kunne komme på børnehjem i Grønland (hvor der vistnok dengang var stor pladsmangel – blandt andet på grund af tuberkulosen), eller de kunne komme et år til Danmark, mens der blev bygget plads til dem hjemme i Grønland.

Derfor kom de på børnehjem i Nuuk, da de kom hjem til Grønland.

Under ingen omstændigheder var der tale om, at "Den danske stat havde besluttet at Grønland skulle foretage rejsen fra uudviklet jæger- og samlersamfund til velfungerende velfærdsstat på en generation, og disse børn skulle være spydspidser i det nye Grønland. Efter et års ophold i Danmark, skulle de skibes tilbage til Grønland, veluddannede, danske og oplyste." Sådan som det ordret fremgår af Det danske Filminstituts begrundelse for at støtte filmen "Eksperimentet" med 6,2 millioner kroner.

Det er offentlige midler, der er bevilget på et forløjet grundlag.

Med mit kendskab til de mennesker, der har taget sig af disse børn, så er de blevet behandlet med al den omsorg og kærlighed, man har kunnet give dem inden for det muliges rammer.

Det er blandt andet disse mennesker i datidens Red Barnet Mimi Jakobsen falder i ryggen med sin ”undskyldning”.

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Det er rigtigt, at nogle børn mistede deres forældre på grund af tuberkuloseepidemien - især i Østgrønland, men det ændrer ikke ved, at der blev begået overgreb mod mange børn.

Tine Bryld er p.t. ved at undersøge disse ting og siger til Sermitsiaq i dag: "Der er sket nogle overgreb og nogle ting, som ikke tåler dagens lys i det moderniseringsprojekt, der skete i Grønland i 1950' erne, 1960' erne og 1970' erne." Du ved lige så godt som jeg, Anders, at man ønskede at gøre grænlænderne til danskere - og det finder jeg var et overgreb på det grønlandske folk og den grønlandske kultur.

Ifølge Sermitsiaq i dag siger den grønlandske forsker Birgit Tróndheim fra Grønlands Universitet, der har gennemgået flere hundrede adoptionssager, "at adoptionerne skete i strid med den grønlandske tradition for adoption, hvor børnene anbringes hos slægtninge eller venner og bevarer et tæt bånd til de biologiske forældre.

I sagerne, hvor de grønlandske børn blev sendt til adoption i Danmark, blev båndene til deres grønlandske familier bevidst revet over."

Der er al mulig grund til at lade en kommission kulegrave dette.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Jeg ved ikke, at man ”ønskede at gøre grønlænderne til danskere”, og jeg har trods alt arbejdet med Grønland siden 1966, og har kendt folk, hvis viden om Grønland gik meget længere tilbage.

Hvilke dansk vedtagne love, regler og handlingsforløb baserer du den slags påstande på?

Og så synes jeg, at du er hoppet væk fra de 22 børn og den undskyldning, der kræves på deres vegne. Jeg går ud fra, at det er fordi, du har erkendt, at der måske ikke er så meget at undskylde :-)

Tine Bryld har gjort Grønland til en levevej, sådan lidt i stil med Greenpeace, og jeg ønsker ikke at bruge hverken tid eller tanker på hendes let forudsigelige synspunkter og personlige mediestrategier.

Hvis du lægger mærke til det, så er Birgit Trondheim fra Grønlands Universitet meget forsigtig, når hun siger, "at adoptionerne skete i strid med den grønlandske tradition for adoption, hvor børnene anbringes hos slægtninge eller venner og bevarer et tæt bånd til de biologiske forældre.

Hun erkender dermed, at det ikke er sket i strid med gældende lovgivning.

Jeg ved at der op gennem årene af og til har været situationer, hvor den bedste løsning har været adoptioner ud af Grønland. Blandt andet fordi barnløse i Grønland har foretrukket at adoptere fra fjernøsten og Sydamerika, frem at adoptere et grønlandsk barn med de samme store behov for en god og kærlig opvækst. Den biologiske familie kan være så umulig og så tæt på, at det ikke løser barnets problemer og det kan blokere for lysten til at adoptere.

Den slags kan der ikke lovgives hverken for eller imod, og vi er langt hen ad vejen nødt til at stole på, at de mennesker, der har den slags vanskelige problemer som deres arbejde, har handlet til barnets bedste.

Med venlig hilsen
Anders Nilsson

Anders du ved lige så godt som jeg, at i 1950´erne og 60´erne indtrådte en ny udvikling i Grønland



I 1960’erne ændredes byerne lynhurtigt mod mere europæiske bysamfund. De mange udsendte danskere dominerede på alle ledende poster. Grønlænderne følte i stigende grad, at de blot var tilskuere og blev kørt ud på et sidespor.

I den periode fik vi G60 og der startede en udvikling, der søgte at føre Grønland frem til et moderne samfund på linie med Danmark på så få år som muligt. I den forbindelse opprioriterede man dansk som sprog og nedprioriterede grønlandsk som sprog.

Derfor udvalgte man også en gruppe børn, som blev sendt til Danmark for at lære dansk og blive så danske som muligt - og da de kom tilbage til Grønland, kom de ikke hjem til familien, som de havde regnet med. De blev sendt til Nuuk for at bevare deres danskhed.

Det har flere af dem udtalt sig bittert om siden - og det uanset hvad du mener om Tine Bryld eller ej.

Bjarne Nederby Jessen