Send artiklen Video-kampagne skal skabe accept af muslimer til din ven.
Video-kampagne skal skabe accept af muslimer
Godt 200 amerikanske muslimer har i forbindelse med en ny kampagne indspillet en hjemmevideo i håbet om at nuancere synet på muslimer. Foto: Skærmbillede fra video fra "My Faith - My Voice".
SE VIDEO Hjemmevideoer fra amerikanske muslimer bruges i kampen mod frygt og mistænkeliggørelse
To sportsglade brødre, en ældre mand i en sofa og en familie med to urolige drenge.
Det er nogle af de næsten 200 amerikanske muslimer, der indtil videre har indspillet en hjemmevideo i forbindelse med en ny kampagne for tolerance og integration.
Med videokampagnen, der har overskriften "My Faith - My Voice" - min tro, min stemme - vil amerikanske muslimer forsøge at ændre den udbredte opfattelse af islam og muslimer som en befolkningsgruppe i opposition til traditionelle amerikanske værdier, skriver avisen Los Angeles Times.
Annonce
Kampagnen er ikke tilknyttet en specifik organisation, men blev iværksat af græsrødder indenfor det muslimske miljø, der alle var bekymrede over den stigende modvilje mod amerikanske muslimer, blandt andet i forbindelse med diskussionen om en moské og et islamisk center i nærheden af Ground Zero i New York.
Fælles for mange af hjemmevideoerne, der kan ses på video-hjemmesiden Youtube, er da også, at en meget stor del af de amerikanske muslimer fortæller om deres glæde ved centrale dele af amerikansk populær-kultur, eksempelvis sport.
Det gælder eksempelvis brødrene Awais og Imad Sheikh, som i deres video taler om interessen for baseball og amerikansk fodbold. Det fører blandt andet til en dialog, hvor Awais Sheikh taler om, hvordan han oplever, at nogle amerikanere er bange for ham på grund af hans muslimske baggrund.
"Bange for dig? Har de nogensinde set dig kaste en baseball", lyder det hurtigt fra broderen, Iwad Sheikh.
Jamen, når man ser den video, så er der jo ingen grund til at antage at der skulle være problemer med islam.
Bare fordi at det er kvindernes pligt at være nødt til at dække deres syndige hår, så de ikke vækker mændenes begær. Det er da bare sødt, ikke
Bare fordi at de har lyst til at gå i tøj fra jesu tid!! Det er da hyggeligt, ikke!
Bare fordi de synes at det er enormt vigtigt at definere sig selv, ud fra en bog, skrevet for 1600 år siden, og alle vi andre skal respektere det der står i den! Det er da kært, ikke!
Bare fordi at man, uden saglig og fornuftig grund, ikke vil røre ved svinekød, og anser andre der spiser svinekød for at være urene! Det er da sødt, ikke!