Fest i Snapstinget, uden snaps

Forbløffende, at de end ikke vaklede på benene, da dansen og musikken stoppede brat efter et kvarters tid.

Ved en dansk julefrokost er det jo ikke ualmindeligt, at deltagere begynder at vakle, og det endda uden at have danset. Det sker bare ikke til en ramadanfest, hvor det stærkeste, der serveres, er appelsinjuice og dadler.

Özlem Sara Cekic interviewede selv flere af gæsterne, for eksempel tidligere overrabbiner Bent Melchior. Han fortalte, at for hans søn i Israel (den fremtrædende jødiske højrepolitiker Michael Melchior) er det helt naturligt at deltage i flere ramadanfester hvert eneste år.

Et argument, der formentlig preller af på Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærs- gaard. I sit ugebrev i mandags gjorde hun sig overvejelser om, hvad ministre fra Grundlovens barndom mon ville have tænkt om aftenens arrangement. Fra guldindrammede billeder kigger mange af dem ned fra Snapstingets vægge, og det har de gjort siden 2003, da det store lokale blev stilfuldt moderniseret til fordums storhed. Forinden mindede Folketingets kantine i en årrække mest om et nedslidt DSB-cafeteria.

Før 1980 var der kun adgang for politikere til "spisesalen", og der foregik egentlige politiske forhandlinger.

Oprindelsen til navnet Snapstinget fortaber sig noget, men en teori er, at man allerede i 1848, inden Grundloven blev vedtaget, spøgefuldt foreslog navnet til en folkerepræsentation.

I dag er det frokostkantine for Christiansborgs over 1000 ansatte foruden folketingsmedlemmer og pressefolk. Men det er også et festlokale. Om få uger holdes her den årlige fest for Folketingets ledelse, Præsidiet, statsministeren (som også er pressens minister) og pressekorpset på Christiansborg.

Op til jul bliver der holdt både julefrokost og et julearrangement for børn af ansatte og medlemmer. Og en gang om året kan alle komme ind og spise for egen regning i Snapstinget, nemlig på kulturnatten den 15. oktober.

Hvem der betalte ramadanfesten, står ikke tindrende klart for denne skribent, da sponsorerne til sidst blev takket behørigt på tyrkisk.

Uden at fornærme nogen kan man nok sige, at det blev en af Snapstingets mere stilfærdige fester. Eller hyggelige, som socialminister Benedikte Kiær (K) sagde.

Det var lige før, man savnede en Søren Krarup (DF) til at ruske op i al den kulturradikale harmoni.

Næste år måske?

hoffmann@k.dk