Carsten Primdahl Lorentsen |
8. september 2010
Kunne de milliarder, som dansk krigsdeltagelse koster, ikke være givet bedre ud? For eksempel i form af fastholdelse af u-landsbistanden ptil gavn for verdens fattige, skriver Carsten Primdahl Lorentsen
I Kristeligt Dagblad den 4. september udtaler en feltpræst sig om Afghanistan-krigen og mener, at alle borgere er nødt til at bakke op om den. Han melder sig her i rækken af feltpræster, som i Kristeligt Dagblad op gennem tiden har agiteret for den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.
Danmarks aktivistiske militærpolitik begyndte i 1990'erne. Herefter er krigslysten fortsat hos de danske politikere under stærkt pres fra USA. Med rødder i kolonimagternes tænkning sendes soldater ud for at redde verden med vestlige idéer. Samtidig med at det socialdarwinistiske spøgelse lurer i baggrunden, når vi som bedrevidende vesterlændinge kommer i nærkontakt med andre kulturer.
Den nationale katastrofe for USA skete, da tvillingetårnene styrtede sammen og 2995 mennesker døde. I samme periode døde cirka fire millioner mennesker i Congo under en borgerkrig. Som desuden efterlod mange krigsinvalider. Mig bekendt fortsatte livet ufortrødent i USA, mens livet efterfølgende har været et helvede i Congo.
Man kan få den tanke, at fordi det blot er afrikanere, som bor i Congo, og ikke vestlige finansfolk, som dem i tvillingetårnene, så greb Vesten ikke aktivt ind i Congo. Et menneskeliv har stadig ikke samme værdi set ud fra et vestligt synspunkt.
I pressen har der i den senere tid været politikere, som udtaler, at de sendte Danmark i krig i Afghanistan uden at kende noget til forholdene eller til de store menneskelige omkostninger, en deltagelse ville påføre soldaterne.
Efterfølgende hører vi så om traumatiserede, handlingslammede og selvmordstruede soldater. Og soldater, der med afsæt i krigsdeltagelsen havner i fængsel på grund af voldsom kriminalitet. Skilsmisser, ødelagte familieforhold og børn, som skal betale af på krigskontoen.
Dertil kommer alle de psykiske problemer, som vil dukke op i årene fremover. Problemer, vi som samfund intet overblik har over på nuværende tidspunkt. Med økonomiske omkostninger, som politikerne ikke kalkulerede med, da de lod Danmark gå i krig. Men det bliver kostbart. Det er ikke gratis at drage ind i krigens helvede.
Kunne de milliarder, som dansk krigsdeltagelse koster, ikke være givet bedre ud? For eksempel i form af fastholdelse af u-landsbistanden på 1 procent eller endnu en forøgelse. Til gavn for verdens fattige. I stedet for den forringelse til 0,7 procent, som er sket.
Jeg har ikke behov for at høre om feltpræsters meninger om Danmarks krigsdeltagelse. Det er uvedkommende for mig som borger. Hvad jeg derimod kan have en interesse i at høre om, det er, at de røgter deres arbejde: holder gudstjenester og andagter, øver diakoni og sjælesorg og evangeliserer over for de soldater, som ikke kender Kristus. Så soldaten kan møde den opstandne frelser, hvis han dør i krigen.
I modsætning til feltpræster er det påfaldende, hvor lidt KFUM's Soldatermission udtaler sig om Danmarks militære engagement, men blot nøjes med at udøve et menneskeligt og diakonalt stykke arbejde blandt soldaterne. Det er jeg som borger taknemmelig for.
Carsten Primdahl Lorentsen,
Plantagevej 19, Fredensborg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad