Det vil vi på nettet

Meget har forandret sig på 10 år, men Kristeligt Dagblad har grundlæggende de samme mål på internet

Kristeligt Dagblad blev det sidste dagblad i Danmark, der gik på nettet. Det skete i januar 2000, og første side var religion.dk. Allerede da var vi klar over, at vi ikke skulle løbe om kap med de andre netaviser. Vi skulle lave baggrund og religionsdebat.

Så vi udviklede religionspanelet sammen med Areopagos. Her er der i dag over 100 religiøse autoriteter, som har besvaret spørgsmål fra mange tusinde skoleelever.

Meget var anderledes. Alle seriøse hjemmesider havde link-oversigter på forsiden, og billeder blev opfattet som uegnet til net-formidling.

Eksperterne forudsagde, at avisernes tid ville være omme i 2007 (Jakob Nielsen). Og mens 2001-sandheden var, at internet ville bringe modsætninger sammen i den globale landsby, blev 2010-sandheden, at langt de fleste finder sammen med netværket og undgår modsætningerne.

Om 10 år kan vi sikkert også kigge tilbage og måbe over 2010-eksperterne, der bl.a. siger, internet vil organisere al information i verden og ophæve skellet mellem privatliv og professionelt.

Udviklingen har været heftig. Der er sket mere på netaviserne på de 10 år, end der er sket på de fleste journalist-generationer.

Et par nøgletal fra Kristeligt Dagblad kan give en fornemmelse:

• Vores net-univers er vokset fra 1 til 9 hjemmesider.
• Vores bemanding på netredaktionen er gået fra 1 til 9 personer.
• Kristeligt Dagblads besøgstal er gået fra 3.000 til 300.000 unikke besøgende om måneden.
• www.religion.dk er den hjemmeside, som flest undervisere opfordrer eleverne til at bruge i faget kristendomskundskab.

Og vigtigere: Internet er gået fra at være undergrund og guru-snak til at være accepteret alment som afgørende for den nye generations formning.

Hvad er ellers de store tendenser, vi har set i Kristeligt Dagblads hjørne af internettet?

1. Islam-kritikken får kamp til stregen af religionskritikken. Ateister fylder nu mere end islamkritikere i læserdebatten på k.dk.

2. Religion er blevet mainstream-stof på nettet. Der er flere, der beskæftiger sig med religiøse emner på pol.dk, hvis de skriver om et emne, end på nogen specialside om religion.

3. Snakken om digitale kirker er stort set forstummet, og meget få har haft succes med decideret bygning af kirkerum online.

4. Web 2.0 er blevet en selvfølge. De sidste 6 sider fra Kristeligt Dagblad har haft brugeren som primær aktør. Borgerjournalistik tales der ikke om mere.

5. Netjournalistikken er blevet kulørt. Kulturstof er blevet til ”Hvad sker der i byen?”, og gossip og nøgen-artikler boomer hos medierne.

Men Kristeligt Dagblads grundlæggende mål med at være på internet er stadig de samme som for 10 år siden.

• Vi vil skabe seriøst fokus på tro, etik og eksistens.
• Vi vil bidrage til folkeoplysning på det religiøse område.
• Vi vil generere samtale mellem synspunkter med forskellig religiøs baggrund.

Hvad har vi lært? At internet er kommet for at flytte grænser. Og at det er en af de få ting, eftertiden vil huske ved dette tiår.

Om yderligere ti år er internet måske overhalet af nye platforme. Mobilen er måske den foretrukne adgang til cyberspace. Det kan også være gået skævt, men det ikke kommer ikke til at gå stille af. Håbet herfra, er at der vil være opstået en solid digital økonomi, hvilket kunne betyde, at seriøst indhold fik den opmærksomhed, som det ikke har fået i de seneste 10 år på internet.