Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Grundtvig i lyset af krigens skygge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundtvig i lyset af krigens skygge

Alle talere til Grundtvigs fødselsdag i Vartov får lov til at stå med den gamles ånd i nakken. Det har indtil videre ikke bekymret nogen, heller ikke udviklingsminister Søren Pind (V), som talte til Grundtvigs 227-års fødselsdag i går. --

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Udviklingsminister Søren Pind, som talte i Vartov på Grundtvigs 227-års fødselsdag i går, er overbevist om, at den gamle ville have været stolt af danskernes indsats i Afghanistan, hvis han havde levet

Udviklingsminster Søren Pind (V) har for ganske nylig besøgt de danske tropper i Afghanistan. Det kom til at fylde en del i går i Vartov i København, hvor han var indbudt af Grundtvigsk Forum til at holde den traditionsrige og årlige fødselsdagstale lige under det strenge blik fra den 227-årige fødselars egen statue.

Havde det grundtvigske folk lyst til at høre på Søren Pind? Ja, for gården var fyldt til sidste klapstol. Og da først højttaleranlægget var på plads til ministeren, kunne forsamlingen rejse sig og synge "I al sin glans nu stråler solen". Og herefter "Kommer hid, I piger små", som var valgt af Søren Pind selv, og som skulle vise sig at spille en helt særlig rolle i talen.

"Hvad kunne jeg egentlig sige, som ville gøre Grundtvig glad i dag?", spurgte udviklingsminister Søren Pind efter at have opholdt sig lidt ved forskellen mellem den æteriske salmedigter B.S. Ingemann og den mere kødelige Grundtvig.

Annonce
"Jeg tror, han ville have sat pris på at møde de unge mennesker, jeg lige har mødt (i Afghanistan, red.). En ting er at beslutte at sende andre af sted, noget andet er, når man lige pludselig selv skal det. Så tænker man på, at de har fået besked på at skrive et afskedsbrev – det er farligt. Så møder man den danske mand og kvinde i al sin magt, med blussende røde kinder, blå øjne, nogle og tyve år, faste i blikket, sikre på, at de øver det gode, og at de gør det for Danmarks skyld," sagde Søren Pind.

Og det er her, den gamle danske sang om de piger små kommer ind i Søren Pinds billede. Sangen handler om søhelten Peter Willemoes, som kæmpede så tappert mod Lord Nelson på Kongedybet ud for København, men senere satte livet til i et slag ved Sjællands Odde, hvor han i dag er begravet.

"Så læser man Grundtvigs tekst om den danske helt, der øver sit værk i fremmed land. Og så tænker man, at han ville have været stolt. Han ville have beundret de mennesker. Og tænkt, at så slemt, som han egentlig troede, det ville stå til med Danmark i dag, så slemt var det måske ikke alligevel," sagde Søren Pind.

"Frihed duer, det gør trældom ikke," sagde ministeren med Grundtvigs ord, som lød til den grundlovsgivende forsamling i årene 1848 og 1849. Også denne gamle begivenhed førte Søren Pind frem til en nutidig samfundskritik.

"Grundtvig personificerede sig med og ytrede sig betingelsesløst om det danske folks ønske om frihed. Hvordan ville han have set på det i dag? Det er altid svært at efterskrive historien, men jeg tror, han ville have været knap så glad. Den åndelige frihed, han var med til at frembringe i Danmark, er måske ikke så spændstig i dag. Der er så meget, der ikke kan siges, så mange rammer, der ikke kan sprænges. Spørgsmålet om ultimativ frihed er noget, der byder mange imod. Alligevel er der en gryende forståelse for, at Danmark igen får en betydning," sagde Søren Pind og henviste til søndagens mindegudstjeneste for de faldne danske soldater, hvor regering, kongehus, soldater og familie var repræsenteret.

"Alle rejser sig, og man ser flaget komme ind. Lige i det øjeblik ved man, at Danmark er et tusind år gammelt land. Det var et stærkt rørende øjeblik. Da ville Grundtvig have tænkt ?De ved stadig, hvad Danmark er?," sagde Søren Pind, som sluttede med at efterlyse en ny Grundtvig, der igen kan stille sig i spidsen for en folkelig og trosmæssig vækkelse i Danmark.

"En engageret tale", lyder det umiddelbart efter, at Søren Pind har forladt talerstolen, fra fødseldagsgæst Eigil Ruge fra Hvidovre, som har fulgt de seneste års politiske talere på Grundtvigs fødselsdag.

"Søren Pind havde i talen et godt forhold til Grundtvigs ånd, men jeg er ikke sikker på, at Grundtvig ville have været lige så stolt, som Søren Pind vil gøre ham til," siger han.

Formand for Grundtvigsk Forum Torsten Johannessen, som også lyttede opmærksomt til udviklingsministerens ord, mener, at man skal passe på med, hvad man tager Grundtvig til indtægt for i dag.

"Der synes jeg nok, at Søren Pinds tale tippede over. Jeg fornemmede klart hans politiske ståsted. Men jeg selv er da bekymret for Danmarks engagement i Afghanistan, der er en politisk beslutning, selvom jeg har respekt for soldaterne. Det er en problemstilling, vi har brug for at italesætte i en folkelig sammenhæng. Jeg kunne godt tænke mig et forløb på Vartov om Danmark og krigen. Grundtvig var en stærk fortaler for folkeoplysning," siger Torsten Johannessen.

Årets fødselsdag i Vartov havde på mange måder et internationalt præg – også helt bogstaveligt. Et blik på gæstelisten afslørede Lidia Shkorkina, som bor i Zhakovsky i omegnen af Moskva. Hun er med i en gryende russisk grundtvigsk bevægelse, som også tæller mennesker i Ukraine og Hviderusland.

"Vi står i de samme problemer, som Danmark stod i for 200 år siden med politisk og økonomisk krise," siger hun og uddyber:

"I Rusland er samfundet de andre, mens samfundet i grundtvigsk forstand er os selv. Vi vil gerne være tættere på den politiske proces i Rusland og involvere os noget mere, men det kræver, at vi tilegner os nogle basale kundskaber. Vi har derfor brug for Grundtvigs forståelse af folkeoplysning, og her kan vi bruge hans frihedssyn på mennesket og de pædagogiske tanker, der omsætter det i praksis," siger Lidia Shkorkina.

Hun fortæller, at den grundtvigske bevægelse i Rusland holder konferencer, oversætter grundtvigske tekster, bøger og salmer til russisk, holder gudstjenester sammen og sender unge på højskoleophold i Danmark.

Sådan er det levende ord også kommet til Rusland.

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​