Den solidariske rigmandspolitiker

Borgmesteren ynder i stedet at redegøre for sit værdisæt ved fortælle om, hvordan hans far i 1950?ernes racedelte USA donerede nogle af arbejderfamiliens få midler til borgerrettighedsgruppen National Association for the Advancement of Colored People, NAACP, og forklarede sin dengang 10-årige søn, at "diskrimination mod ét menneske er diskrimination mod alle mennesker".

"Hvis du vil være fri, så er du nødt til at lade dit medmenneske være frit," siger Michael Bloomberg til den kristne tv-kanal Trinity Broadcasting Network.

Om de mange skeptiske amerikanere med tiden vil acceptere Michael Bloombergs argumenter i moské-sagen, er et åbent spørgsmål. Men han har førhen vist sig i stand til at vinde både hjerner og hjerter.

Efter at have stemt demokratisk hele livet ændrede erhvervsmanden og filantropen Bloomberg i 2001 sin politiske tilknytning for at stille op som republikanernes borgmesterkandidat. Som stifter af mediekonglomeratet Bloomberg L.P. er han den ottenderigeste mand i USA, og han brugte 73 millioner dollar (cirka 422 millioner kroner) af sine egne penge på en succesrig valgkamp.

Den hovedrige politiker, der hæver blot én dollar (cirka seks kroner) i borgmesterløn årligt, er kendt for sin folkelighed og lyst til at mænge sig med mindre velbemidlede bysbørn. Han tager jævnligt New Yorks beskidte og ofte overfyldte metro fra sit byhus i Upper East Side-kvarteret til rådhuset i nedre Manhattan, omend avisen New York Times i 2007 afslørede, at han afkorter rejsen betragteligt ved at lade en mindre karavane af firehjulstrækkere køre ham til et metrostop 22 gader fra hjemmet i stedet for at bruge det mere ubelejlige lokale stop.

Newyorkerne holder i dag af den metrokørende borgmester, men det tog sin tid. Allerede kort tid efter indsættelsen gjorde Michael Bloomberg sig upopulær ved blandt andet at hæve skatterne og skære ned på sociale ydelser.

Dertil kommer, at han reddede sig et omdømme som en formynderisk lyseslukker ved blandt andet at bandlyse rygning på arbejdspladser, på restauranter og i barer, ligesom han også lancerede et korstog mod byens farverige gadesælgere. Siden har han forbudt brugen af transfedtsyrer på alle spisesteder, ført kampagne mod sodavandsdrikning og påtvunget fastfoodrestauranter at fremvise retternes kalorieindhold.

Men under Michael Bloombergs ledelse har newyorkerne også oplevet økonomiske fremskridt, fået bedre skoler og set kriminalitetsraten falde, og han blev genvalgt med en overbevisende margen i 2005 og igen i 2009. Borgmesteren har også gjort sig populær ved at fremme New Yorks cykelkultur, renovere legepladser og øge adgangen til sunde madvarer i byens fattige, underforsynede kvarterer.

I 2007 forlod den socialt liberale Bloomberg det republikanske parti og er i dag uden partipolitisk tilknytning. Hans uhyre store personlige formue – og vilje til at bruge af den – giver ham en enorm fordel over andre kandidater i valgkampe, men er også med til at sikre, at han kan undlade at tage penge fra politiske donorer og dermed mestendels også undgå at stå i gæld til særinteresser.

På trods af vedvarende spekulationer om, at Michael Bloomberg kunne blive USA's første jødiske præsident, så siger rigmandspolitikeren selv, at han agter at fokusere på sit omfattende filantropiske virke, når han den 1. januar 2014 træder ned fra New Yorks kongetrone.

nyholm@k.dk