Børge Haahr Andersen |
9. september 2010
De studerende bør allerede på de første år af teologistudiet komme ud og opleve virkeligheden, skriver Børge Haahr Andersen
Det kan faktisk ikke siges bedre. De studerende bør allerede på de første år af teologistudiet komme ud og opleve virkeligheden. Det smitter af på studiet at få et indblik i den praktiske hverdag som præst. Sådan siger biskop Steen Skovsgaard i Kristeligt Dagblad den 2. september.
Eller når studieleder på Det Teologiske Fakultet i København Jesper Tang Nielsen i samme artikel udtaler: "Der skal kunne dokumenteres et vist akademisk niveau, der er højere end ?bare? et ophold hos for eksempel en præst. De studerende skal vise refleksion og være metodiske - alt det, som hører til en universitetsuddannelse."
Når det kommer til praksis, har det været svært for såvel kirkeledere som de teologiske fakulteter at udtænke ordninger, som er andet end frivillige tilbud og ikke direkte integreret i det teologiske studium.
Det gælder selv i det store og ressourcekrævende arbejde, der sidste år blev lagt i den kirkeministerielle betænkning nr. 1503 om præsternes uddannelse og efteruddannelse. Betænkningen var klar i mælet, når den analyserede behovet for en praksisdimension i den teologiske uddannelse, men ikke overbevisende, når den kom med konkrete forslag.
Hvis man går til udlandet eller til de to små private universiteter Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet, så har vi på forskellig vis meget præcist imødekommet det ønske, en biskop og en studieleder formulerer ovenfor.
På Dansk Bibel-Institut har vi i andet og tredje studieår indbygget et obligatorisk fag, praktik med refleksionsopgaver, supervision lokalt og centralt, eksamen og så videre. Praktikpladsen kan være en sognemenighed eller et diakonalt eller socialt arbejde med en tværkulturel profil. Selvom vi er et lille uddannelsessted, er vores erfaringer indtil videre entydigt positive, og skeler man til den store internationale teologiske verden, så er praksisdimensionen lige så selvfølgelig en del af den teologiske uddannelse, som den er, når man læser medicin eller pædagogiske fag i Danmark.
Praksisdimensionen skal naturligvis ikke være på bekostning af en fordybelse i de klassiske teologisk fag, men skal netop integreres, sådan at der bliver tale om gensidig befrugtning.
Jo før de teologiske fakulteter kommer i gang med at realisere det, jo lettere vil det også blive for vores studenter på de private teologiske universiteter at kombinere en teologisk bacheloruddannelse hos os med en kandidatgrad på et af de teologiske fakulteter.
Børge Haahr Andersen er rektor på Dansk Bibel-Institut i København