En international undersøgelse har slået fast, at Danmark hører til de vestlige lande, hvor der er mindst hjælp og lindring til dem, som dør af en uhelbredelig sygdom, skriver Hanne Thomsen
- Leif Tuxen.
Hanne Thomsen |
9. september 2010
Både menneskeligt og økonomisk er flere hospicepladser en gevinst, skriver Hanne Thomsen
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) mener, at pleje og omsorg af døende bør have højeste prioritet, og at der om nødvendigt skal bygges flere hospicer i Danmark. Det var i hvert fald hans holdning, da han i sommer blev konfronteret med den nedslående konstatering af, at Danmark er et dårligt land at dø i. En international undersøgelse slog nemlig fast, at Danmark hører til de vestlige lande, hvor der er mindst hjælp og lindring til dem, som dør af en uhelbredelig sygdom.
Og debatten om, hvordan vi dør, fortsætter. Senest har en ny amerikansk undersøgelse, offentliggjort i The New England Journal of Medicine, vist, at der er markant forskel på livskvalitet og levetid for kræftsyge, hvis der sættes ind med en palliativ indsats tidligt i forløbet.
Ikke nok med det så viser andre amerikanske undersøgelser, at palliation er godt for den samfundsøkonomiske bundlinje, fordi det blandt andet er med til at forebygge akutte indlæggelser. Og Bertel Haarder støtter også op om, at det er en god idé at sætte ind tidligere med den palliative indsats.
Som det ser ud i dag, er det næsten kun kræftpatienter, der bliver visiteret til landets hospicepladser. Men når vi i Danmark vil være et bedre sted at dø, så handler det ikke blot om udbygning af de palliative tilbud, som det sker i øjeblikket med egentlige hospicepladser og udbygning af palliative pladser i tilknytning til de store hospitaler eller om ansvarsfordeling af den palliative indsats mellem kommuner og regioner. Det handler også om uddannelse, om et bredere syn på døden og om et nyt samspil både økonomisk og praktisk mellem dem, der har ansvar for døende. Desuden er det nødvendigt med et bredere perspektiv på begrebet døende.
Ingeborg Ilkjær, cand.mag. og lektor ved Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole, er netop ved at afslutte sin erhvervs-ph.d., hvor hun har undersøgt mennesker, der lider af den kroniske lungesygdom KOL. KOL-patienter har et meget langvarigt og smertefuldt kronisk forløb, men kommer ikke i betragtning til palliativ behandling eller en hospiceplads, fordi de af sundhedssystemet ikke karakteriseres som døende, men som kronisk syge.
Ingeborg Ilkjærs undersøgelse viser, at KOL-patienter har lige så stort et behov for plejende omsorg og støtte som patienter med et kortere sygdomsforløb, og hun påpeger derfor, at der er behov for at lave nye tilbud til grupper af døende mennesker, hvis "sidste fase" strækker sig over længere tid.
På Diakonissestiftelsen vil vi meget gerne være med til at skabe fokus og handle på denne problematik. Derfor planlægger vi at oprette særlige plejepladser til gruppen af langtidssyge og døende patienter og tilknytte faglige kompetencer til at løfte opgaven.
Som med anden nytænkning findes der ikke aktuelt en paragraf til denne opgave, der falder mellem regionernes behandlingsforpligtelse og kommunernes plejeforpligtelse, så der er meget, der skal falde på plads. Men vi har med vores hospice-erfaringer, vores sundhedsuddannelser og erfaringerne fra projekt "livets afslutning" et godt afsæt til at udvikle nye gode steder at dø og dermed kunne sætte ind tidligere med en målrettet palliativ indsats for dem, der har behov, uafhængigt af sygdomsgruppe.
Hanne Thomsen,
generalsekretær ved Den Danske Diakonissestiftelse,
Peter Bangs Vej 1 D, Frederiksberg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad