"Alle ting omkring os er dråber af Guds kærlighed, både de ting, der har en sjæl, og dem, der ikke har det", skriver den nu afdøde græske præst Porphyrios. Foto: Colourbox.com.
-
Doris Ottesen |
9. september 2010
Den græske præst Porphyrios, der døde i 1991, var livet igennem plaget af sygdom. Alligevel er hele hans liv en lovprisning af skaberværket, fremgår det af bogen "Hjertesprog"
"De smukke ting i naturen er små kærlighedstegn, der leder os til den store kærlighed, som er Kristus."
"Glæd jer over alle de ting, der omgiver os. De lærer os om Gud og fører os til ham. Alle ting omkring os er dråber af Guds kærlighed, både de ting, der har en sjæl, og dem, der ikke har det."
"For at blive kristen må man have en poetisk sjæl. Man må blive digter. Kristus vil gerne have følsomme sjæle omkring sig."
Disse ord er udtalt af den græske munk Porphyrios og kan læses i bogen "Hjertesprog. Porphyrios af Athos? liv og visdomsord", oversat og med forord af sognepræst Marianne Serup Boesen.
Porphyrios blev født i 1906 i en fattig familie. Allerede mens han som lille dreng gik og vogtede får, drømte han om at blive munk. Som syvårig kom Porphyrios hjemmefra for at tjene til livets ophold som medhjælper i en købmandshandel. Her fattede han beslutning om at blive munk på det hellige bjerg Athos, og efter tre flugtforsøg lykkedes det ham også ved hjælp af en ældre munk at komme der, skønt det egentlig ikke er tilladt for børn at opholde sig i dette mandssamfund. Her fik den ganske enfoldige dreng, der knap kunne læse, en streng og kærlig opdragelse af sine to skriftefædre.
Men endnu inden Porphyrios var blevet voksen, måtte han forlade denne for ham så vidunderlige tilværelse på grund af sygdom. Han tålte ganske enkelt ikke munkenes ensidige og fedtfattige kost. Flere forsøg på at vende tilbage mislykkedes. Porphyrios kom til at leve i et kloster, hvor han som 20-årig blev ordineret til præst. Allerede på dette tidspunkt blev han kendt for sine usædvanlige evner som sjælesørger. Som 34-årig blev han, trods manglende teologisk uddannelse, ansat som præst ved Poliklinikken i Athen, hvor han kom til at virke i 33 år frem til 1972. Senere lykkedes det Porphyrios at få opfyldt drømmen om sit eget klostersamfund. Til trods herfor ønskede han dog at ende sine dage på Athos, hvor han døde i 1991 i en alder af 85 år.
Porphyrios var livet igennem plaget af sygdom og var til sidst helt blind. Alligevel er hele hans liv en lovprisning til skaberværket og stadig fastholdelse af, at "Gud er kærlighed". Porphyrios er kendt i hele den ortodokse verden frem for alt for sit "klarsyn" og helbredende evner. Han oplevede mirakler og foranledigede selv mirakler og anses i den ortodokse verden for en hellig mand.
"Hjertesprog" er inddelt i to afdelinger. Den første handler om Porphyrios liv og levned, den anden indholder hans visdom, det vil sige en række afsnit, der systematisk fremstiller hans kristentro, som han har fortalt den til et par nonner, der gennem 30 år fulgte ham og lavede båndoptagelser med ham. Blandt emnerne kan nævnes: "om kirken", "guddommelig eros", "bøn", "åndelig kamp", "munkeliv"," næstekærlighed", "børneopdragelse", "sygdom" og "klarsynets gave". Ikke mindst i afsnittet om børneopdragelse mærkes Porphyrios uomtvistelige store psykologiske indsigt, men fremstillingen er meget præget af den mundtlige form, hvori den er overleveret, hvilket især i første del giver fremstillingen et noget naivt og ubehjælpsomt udtryk.
Den kristendomsforståelse, der møder læseren i "Hjertesprog", er meget langt fra en klassisk luthersk protestantisk tro. En del vil derfor ganske sikkert føle den for fremmedartet til, at de kan forlige den med deres almindelige folkekirkelige ståsted. Mens den for andre måske vil være netop det spirituelle åndehul, som de savner i den folkekirkelige trospraksis.
kultur@k.dkPorphyrias af Athos: Hjertesprog. Oversat af Marianne Serup Boesen. 262 sider. 198 kroner. Alfa.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad