Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Paven lander i britisk proteststorm til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paven lander i britisk proteststorm

Kvinder protesterer uden for Vatikanets ambassade i London.

- Stefan Wermuth/Reuters/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Misbrugssager og beskyldninger om, at Vatikanet gemmer sig bag diplomatisk immunitet, dominerer billedet, før pave Benedikt besøger Storbritannien

Pavers stjernestatus plejer at føre positiv omtale med sig og kalde mængder af nysgerrige frem, når Vatikanets overhoved gæster andre lande. Men med næste uges pavebesøg i Storbritannien er det anderledes. Interessen er lavere end forventet. Og kritikerne er flere og bedre organiseret end normalt.

Senest har en den fremtrædende menneskerettighedsadvokat Geoffrey Robertson udgivet et anklageskrift mod paven og Vatikanstaten. Han kritiserer, at den katolske kirke er den eneste religion, som også er en stat, og derfor kan gemme sig bag diplomatisk immunitet.

"Der er ingen tvivl om, at omfanget af skandalen om sexmisbrug blev så stor i kraft af direktiver fra Vatikanet," skriver Geoffrey Robertson, som kalder sagerne om misbrug i kirken for en forbrydelse mod menneskeheden.

Men Robertsons anklage står langtfra alene. Alle, som har noget negativt at sige om pave Benedikt XVI, Vatikanet eller den katolske kirke, satser i denne tid på at aflevere deres budskaber.

Annonce
Dagen før paven kommer, holder den britiske huma- nistorganisation pressemøde, hvor tidligere ofre for misbrug vil fortælle om deres oplevelser.

Men mest højlydt bliver protesterne, når en række sekulære og humanistiske organisationer næste lørdag går i protestmarch fra Hyde Park til Downing Street.

"Vi er ikke antikatolske. Vi er antipaven. Faktisk har vi også støtte fra katolikker, som føler sig stødt af den lære, som den nuværende pave repræsenterer. Han bringer ikke kirken ind i fremtiden, men tilbage til fortiden," siger Terry Sanderson, som er præsident for det nationale sekulære samfund.

Også fraktioner inden for den katolske kirke bruger besøget til at kritisere kirken og paven. Organisationen "The Catholic Women?s Ordination" sætter med reklamer på busser i London fokus på deres kampagne for, at den katolske kirke skal tillade kvindelige præster.

Et spørgsmål, som også er aktuelt, fordi den anglikanske Church of England er i gang med at indføre kvindelige biskopper, hvorfor mere konservative anglikanere har truet med at søge om optagelse i den katolske kirke. I et interview har lederen af de engelske katolikker, ærkebiskop Vincent Nichols, været nødt til at understrege, at pavebesøget ikke handler om at fiske i rørte vande efter konvertitter til den katolske tro.

Et af kritikpunkterne mod besøget er også, at besøget delvist er et statsbesøg, og at britiske skatteydere ender med en regning på op mod 110 millioner kroner. Hertil kommer udgifterne til politiet, der som minimum koster yderligere 20 millioner kroner.

Blandt de forargede kritikere er journalisten Chris Follet, der tidligere har arbejdet for DR.

"Jeg hader etablerede kirker, og jeg synes, at den katolske kirke er en forbryderorganisation," siger Chris Follet.

Den katolske kirke er vant til kritik. Men omfanget er nu så stort, at kirken frygter for konsekvenserne. Ærkebiskop Peter Smith af Southwark i London har derfor taget initiativ til et møde med kritikerne for at sikre, at de protesterende viser respekt for de mange katolikker, for hvem besøget er vigtigt.

"De er i deres gode ret til at protestere. Men jeg beder om, at de gør det med værdighed, så det ikke ødelægger det katolske samfunds glæde over at byde paven velkommen," siger Peter Smith til avisen The Guardian.

Politiet i London er mellemmand i mødet, men på forhånd er Terry Sanderson skeptisk og fastslår, at han ikke vil belæres af en ærkebiskop.

"Vi vil ikke behandle paven med venlighed, for han fortjener ikke at blive behandlet med respekt," fastslår Terry Sanderson.

En del af problemet med besøget er, at pave Benedikt som person ikke er populær. Noget som også Chris Patten, premierminister David Camerons personlige repræsentant for pavebesøget, erkender.

"Han leverer et kompliceret og sofistikeret budskab. Men hvor pave Johannes Paul II var en populær person, så er der ikke mange, der husker ham for hans teologi," forklarer Chris Patten til nyhedsstationen BBC.

Hans håb er derfor, at besøget vil skabe en dialog mellem kirken og det sekulære samfund.

"Selvom du ikke er enig med paven eller den katolske kirke, så er det for mig vigtigt, at vi har dialogen," fastslår Chris Patten forud for, at paven på torsdag lander til fire dage i den britiske proteststorm.

norum@k.dk

Se pavens program for besøget i Storbritannien på

@K.dk henvisning:K.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​