Der er da en enkelt nogenlunde god indikator: hvor mange af vejbomberne anmelder civilbefolkningen til deres selvudnævnte venner og legale besættere?

Her er en oversigt udarbejdet af den amerikanske kommando, Pentagon’s Joint IED Defeat Organization (JIEDDO):

"The JIEDDO data on IED incidents by month ... provides evidence that the U.S. and NATO forces have failed to win the trust of the population in the Pashtun provinces where the Taliban have been strongest. The JIEDDO figures show that the proportion of IEDs turned in by the population has continued to fall with each passing year since the NATO military buildup in Pashtun areas began in 2006.

In late 2005, the civilian population was informing U.S. and NATO troops of about 15 percent of of all IEDs planted. That proportion fell to just over nine percent in 2006, to less than seven percent in 2007 to about three percent in 2008, and again to 2.8 percent in 2009.

In the first six months of 2010, that ratio dropped to 2.6 percent, and in May and June it fell to 1.4 and one percent, respectively."

Endvidere viser tallene denne udvikling: "IEDs planted by Afghan insurgents killed nearly 40 percent more U.S. and NATO troops in the first eight months of 2010 than in the comparable period of 2009.

The data also show that Taliban IEDs wounded 2,025 U.S. and NATO troops in the first eight months of this year – almost twice the 1,035 wounded in the same months last year."

http://original.antiwar.com/porter/2010/09/09/petraeus-spin-on-afghan-war-belied-by-soaring-casualties/

Bemærk, at Anders Fogh Rasmussen fortolker de øgede tabstal som en art "bevis" på en fremadskridende succes. Altså at hårdere kampe beviser fjenden bliver svagere og taber, så det kun er en større desperation, man kan iagttage.

Tja, hvordan skal man så tolke hans, og hans general Petraeus udmeldinger om at det går bedre og bedre? Er det måske dem, der er mere og mere desperate, fordi støtten falder fra hos NATO-landene, og at der for alt i verden ikke skal søges et fornyet overblik over hele formålet med besættelsen, og for de udenforstående landes vedkommende træffes beslutninger af principiel art over for kommende udvidelser af pc-krigsførelse, besættelser, spredning af korruption, og uholdbare samfund baseret på løgne og spin?

Tak til ME for på bedste vis at ridse billedet op for, hvorfor vi/Nato er i Afghanistan, og hvorfor vi ikke bare kan trække os ud uden at overlade mennesker, der har handlet i tillid til Vestens beskyttelse, til en grum skæbne.

At Nato's, Vestens krigsindsats samlet set ikke går godt flytter imo ikke rationalet for at være der en millimeter. Hvis vi slipper i utide forråder vi som ME så rigtigt pointerer os selv, men først og mest de mange afghanere: kvinder, børn og mænd der har valgt at gå den lange vej mod mere demokrati, lige ret og lige uddannelse i tillid til os.

Det er trist, men jeg ser heller ikke nogen let vej ud af den forpligtelse vi har påtaget os og det udvidede ansvar krigens ulykkelige logik har pålagt os.
Vi skal blive der, vi skal vinde både krigen og freden. Ansvaret hviler tungt på os, at vi retter op på, rydder op i det gennem korrupte styre vi har installeret og indirekte forårsaget i Afghanistan.