Læger og opposition kræver psykiatriplan

"Kunne man forestille sig, at vi sagde til en kræftpatient: Hvis der er penge nok i årets pulje, kan du få kemoterapi. Ellers må du selv betale?"

Sådan spørger SF's psykiatriordfører, Özlem Cekic. Ligesom resten af oppositionen, Lægeforeningen og psykiaternes organisation vil hun sætte en stopper for, at psykiatrien – som den eneste del af sundhedsområdet – hvert år er afhængig af at få tildelt penge fra satspuljen. En pose penge, hvis størrelse svinger med lønstigningerne på arbejdsmarkedet, og som hvert år fordeles til projekter for udsatte grupper.

Reaktionen kommer, efter at Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, at mindst tre af landets fem regioner formentlig kommer til at spare på psykiatriområdet næste år. Endnu et eksempel på, at politikerne skal gøre noget grundlæggende anderledes, hvis de sindslidende ikke gang på gang skal prioriteres lavest i kampen om sundhedskronerne, mener læger og opposition.

Psykiatriordfører Karen Klint (S) siger:

"Man kunne aldrig finde på at finansiere planerne for hjerte- eller kræftpatienter med midlertidige bevillinger. Problemet med satspuljen er også, at det er os politikere, som hvert år sidder i et lukket rum og beslutter, om der skal gives penge til depression eller spiseforstyrrelser, og vi kan nemt komme til at prioritere noget, som lige nu er oppe i vinden, men som kun tager toppen af isbjerget."

Socialdemokraterne foreslår, at man tager ved lære af de succesfulde kræftplaner og laver en tilsvarende national plan for psykiatrien. Det samme vil Lægeforeningen, der i foråret vedtog en decideret psykiatripolitik som reaktion på "diskriminationen" af de psykisk syge.