Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ekspert: Danskere ser efterløn som trussel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert: Danskere ser efterløn som trussel

ARKIV--Kommunerne skal have mulighed for at tvinge de svageste ældre på plejehjem. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010)

- Jens nøRgaard Larsen /Scanpix

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Ifølge en ny Gallup måling kræver et flertal af befolkningen en reform af efterlønnen. Danskerne har forstået alvoren, lyder det fra ekspert

Danskerne har set skriften på væggen, når det handler om efterløn. Det vurderer velfærdsforsker, efter at der nu er flertal i befolkningen for et indgreb overfor efterlønnen.

59 procent af danskerne kræver en omgående reform for at sikre Danmarks økonomi, viser en ny Gallup måling lavet for Berlingske Tidende. I marts ønskede kun 48 procent at gribe ind mod efterlønnen.

- Befolkningen har endelig forstået alvoren. Jeg tror, der er sket et holdningsskifte, fordi efterlønnens konsekvens bliver virkelighedsnær i deres hverdag, siger Jørn Henrik Petersen, leder af velfærdsforskning ved Syddansk Universitet.

Han påpeger, at antallet af ældre vil eksplodere inden for de næste fem til ti år, at arbejdsstyrken bliver mindre, og at det er sværere at rekruttere folk, der kan tage sig af de ældre. Det er med til at skabe fokus på efterlønnen.

Annonce
Gallup målingen viser, at hvis valget står mellem højere skatter, offentlige besparelser eller afskaffelser af efterlønnen, foretrækker flest danskere et opgør med efterlønnen.

- Efterlønnen er en marginal ydelse sammenlignet med ydelser som omsorg, sundhed og uddannelse, som folk opfatter som kernen i velfærdssystemet. I det øjeblik det står klart, at kernen er truet, så vælger folk kernen til. Det er forklaringen på den nye måling, siger Jørn Henrik Petersen.

Jørn Henrik Petersen er overbevist om, at en reform af efterlønnen kommer inden for de nærmeste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ekspert: Danskere ser efterløn som trussel

Anker, publiceret d.11/09 11:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ekspert: Danskere ser efterløn som trussel
Og som det er nu, vil efterlønnen blive beskåret kraftigt. Så politikkerne ved godt at den ikke holder i længden.
Der er nogen der BARE LIGE skal have først. og så må de senere generationer betale uden at få.
Del Link

Giver afskaffelsen af efterlønnen flere arbejdspladser ?

Jens Peter, publiceret d.15/09 10:13 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ekspert: Danskere ser efterløn som trussel
Vi har i øjeblikket ca 120000 arbejdsløse og ca 120000 på efterløn. Efterløn og understøttelse ligger på samme størrelse, og vi skal jo huske på at efterlønnen også blev skabt i sin tid for at pynte på arbejdsløshedstallene og for at fritage mennesker over 60 år for at skulle søge jobs, som altid alligevel går til yngre mennesker.
Det lyder hele tiden som om at hvis man fjerner efterlønnen sparer man en frygtelig masse penge, men forudsætningen må da så være at alle 120000 efterlønnere kommer i arbejde og hvor skal alle disse arbejdspladser komme fra ?
Man er da i debatten nødt til at tage udgangspunkt i hvor mange arbejdspladser der er i Danmark - i øjeblikket ca 2.830.000- og så gøre sig klart om afskaffelsen vil få dette tal til at stige eller få antallet af mennesker på understøttelse til at stige.
En afskaffelse af efterlønnen kunne måske hænge sammen med en revision af folkepensionen så man havde een ydelse som er afhængig af hvor mange år man har været i arbejde. Det vil jo ikke gå ud over de lavest lønnede da de typisk har har flest arbejdsår. Altså ee lav takst for folkepension efter 30 år på arbedsmarkedet, en højere pension efter 35 år og endnu højere efter 40 år o.s.v.
Del Link

Enig med princippet

Jørgen Christensen, publiceret d.16/09 10:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ekspert: Danskere ser efterløn som trussel
Jens Peter skrev:
Vi har i øjeblikket ca 120000 arbejdsløse og ca 120000 på efterløn. Efterløn og understøttelse ligger på samme størrelse, og vi skal jo huske på at efterlønnen også blev skabt i sin tid for at pynte på arbejdsløshedstallene og for at fritage mennesker over 60 år for at skulle søge jobs, som altid alligevel går til yngre mennesker.
Det lyder hele tiden som om at hvis man fjerner efterlønnen sparer man en frygtelig masse penge, men forudsætningen må da så være at alle 120000 efterlønnere kommer i arbejde og hvor skal alle disse arbejdspladser komme fra ?
Man er da i debatten nødt til at tage udgangspunkt i hvor mange arbejdspladser der er i Danmark - i øjeblikket ca 2.830.000- og så gøre sig klart om afskaffelsen vil få dette tal til at stige eller få antallet af mennesker på understøttelse til at stige.
En afskaffelse af efterlønnen kunne måske hænge sammen med en revision af folkepensionen så man havde een ydelse som er afhængig af hvor mange år man har været i arbejde. Det vil jo ikke gå ud over de lavest lønnede da de typisk har har flest arbejdsår. Altså ee lav takst for folkepension efter 30 år på arbedsmarkedet, en højere pension efter 35 år og endnu højere efter 40 år o.s.v.


Måske ville det være endnu bedre med en tvungen selvopsparing til brug ved kortvarig sygdom eller kortvarig arbejdsløshed. 6 måneder f.eks. Det ville medføre en betydelig stram økonomi for unge, der jo mangler de første 6 måneder. Så længere tid derhjemme, og færre gilder. På den anden side ville en betragtelig del af de offentlige udgifter forsvinde. Ikke mindst det håbløses kontrolsystem af arbejdsløse - tredobbelt og helt ensidigt sat for at straffe de formastelige, for eks. sætte akademikere til at lære at skrive jobansøgninger i månedlange kurser, administrere arbejdsprøvning... Hele dette mareridt af offentlig administration blev indført på et tidspunkt, hvor det offentlige kun stod for 5% af arbejdsanvisning. Resten skaffede de arbejdsløse eller deres fagforening for dem. Men det cementerede en radikal politik om offentlig prioritet frem for alt, og uanset dette latterlige akademikerparti nu er blevet ligegyldigt, hænger vi stadig på resultaterne, der forarmer os alle, og endog er utilfredsstillende for de offentligt ansatte, der spilder deres tid og godt kan se det meningsløse i deres virke. (Der er i hvert fald, specielt måske efter kommune"reformen", mange sagsbehandlere, der kvitter, hvilket holder sagerne kørende længere, og naturligvis også rammer især klienterne.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock