Historiske reformer skaber uro i Tyrkiet

Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, og hans konservative muslimske regeringsparti står styrket efter at have vundet en folkeafstemning om en række vigtige forfatningsændringer.

Ændringerne kan føre til en helt ny forfatning i landet, og befolkningens opbakning understreger, at den siddende regering efter alt dømme vil få en klar sejr ved det kommende valg.

Allerede kort efter afstemningen meddelte Erdogan, at regeringspartiet AK, der har sine rødder i politisk islam, nu vil påbegynde udarbejdelsen af en helt ny forfatning.

"Tyrkiet har taget et historisk skridt. Vores demokrati er blevet stærkere. Demokratiet er vinderen," erklærede Erdogan.

De tyrkiske vælgere godkendte i alt 26 forfatningsændringer, der blandt andet omfatter en demokratisering af landets retsvæsen og forfatningsdomstol samt en begrænsning af militærets indflydelse.

Landets verdslige opposition frygter imidlertid, at AK vil bruge sin politiske sejr til at fremme en skjult islamisk dagsorden, mens det højreekstreme oppositionsparti MHP, hævder, at folkeafstemningen blev manipuleret med trusler og bestikkelse fra regeringens side.

Europæiske iagttagere vurderer, at premierminister Erdogan er ved at få opløst Tyrkiets militaristiske og autoritære instanser.

"Reformen er ingen bagatel. Den er et vigtigt skridt i den kurs, som Erdogan har anvist, og som fjerner landet mere og mere fra Israel og bringer det tættere på Iran," skriver den liberale italienske avis La Stampa.

Herhjemme siger Daniella Kuzmanovic, som er Tyrkiet-specialist ved Københavns Universitet, at de vedtagne reformer er utilstrækkelige, og at den politiske situation i Ankara er modsætningsfyldt.

"Reformerne af forfatningen er et skridt i retning af mere demokrati. Men i nogle grupper er der en frygt for, at Erdogans parti konsoliderer sig mere og mere og på længere sigt vil etablere en form for civilt diktatur, hvor der så indføres en islamisering ad bagdøren, siger Daniella Kuzmanovic.

/ritzau/