Krisen gør danskerne parate til indgreb i efterløn

En øm tå, som ingen for alvor ville røre ved.

Sådan har spørgsmålet om efterlønnen været, siden daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) i 1998 brød sit løfte til befolkningen om ikke at røre ordningen. Forleden viste en ny måling, at et flertal af danskerne for første gang er parate til at acceptere en reform af efterlønnen. Det skyldes stigende bevidsthed om krisen, vurderer to eksperter.

"Før den økonomiske krise var der ikke noget særligt incitament til at gøre noget ved efterlønnen. Med krisen blev vi ramt af stigende arbejdsløshed, banker kom i problemer og så videre. Og i kølvandet på det er så kommet diskussionen om nødvendigheden af økonomiske stramninger for at lappe hullerne. Det skubber i samme retning: Hov, der er noget med den økonomi her, som vi bliver nødt til at få kigget på. Vi er klar over, at vi ikke længere – som under Anders Fogh Rasmussen – både kan få skattelettelser og bedre velfærd. Så der er simpelthen kommet en forøget krisebevidsthed i befolkningen, og det smitter af på spørgsmålet om efterlønnen," påpeger Rune Stub- ager, lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

En Gallup-måling i Berlingske Tidende forleden viste, at 59 procent af danskerne erklærer sig enige eller overvejende enige i, at det – trods Velfærdsforliget fra 2006, som gradvist udfaser efterlønnen og hæver pensionsalderen – er nødvendigt med en reform af efterlønnen nu for at sikre Danmarks økonomi. I en tilsvarende måling fra marts ønskede kun 48 procent at røre ved efterlønnen.