Margrethe Vestager (R)er en af de politikere, som mener, at der må røres ved efterlønnen.
- Keld Navntoft/Scanpix.
Christina Agger |
14. september 2010
Politikerne tør næppe røre efterlønnen, selvom et flertal af danskerne for første gang er parat til at acceptere en reform af ordningen, vurderer eksperter
En øm tå, som ingen for alvor ville røre ved.
Sådan har spørgsmålet om efterlønnen været, siden daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) i 1998 brød sit løfte til befolkningen om ikke at røre ordningen. Forleden viste en ny måling, at et flertal af danskerne for første gang er parate til at acceptere en reform af efterlønnen. Det skyldes stigende bevidsthed om krisen, vurderer to eksperter.
"Før den økonomiske krise var der ikke noget særligt incitament til at gøre noget ved efterlønnen. Med krisen blev vi ramt af stigende arbejdsløshed, banker kom i problemer og så videre. Og i kølvandet på det er så kommet diskussionen om nødvendigheden af økonomiske stramninger for at lappe hullerne. Det skubber i samme retning: Hov, der er noget med den økonomi her, som vi bliver nødt til at få kigget på. Vi er klar over, at vi ikke længere – som under Anders Fogh Rasmussen – både kan få skattelettelser og bedre velfærd. Så der er simpelthen kommet en forøget krisebevidsthed i befolkningen, og det smitter af på spørgsmålet om efterlønnen," påpeger Rune Stub- ager, lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
En Gallup-måling i Berlingske Tidende forleden viste, at 59 procent af danskerne erklærer sig enige eller overvejende enige i, at det – trods Velfærdsforliget fra 2006, som gradvist udfaser efterlønnen og hæver pensionsalderen – er nødvendigt med en reform af efterlønnen nu for at sikre Danmarks økonomi. I en tilsvarende måling fra marts ønskede kun 48 procent at røre ved efterlønnen.
Robert Klemmensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, er enig i, at den udvikling skal tilskrives øget krisebevidsthed hos danskerne.
"Mit bedste bud er, at det er gået op for folk, at det koster rigtige menneskepenge at have efterlønnen. Især i en situation, hvor de oplever, at der bliver skåret på skolerne og så videre," siger han og tilføjer:
"Samtidig er det noget, som eliterne rundt omkring taler om. Det kan godt være, at den politiske elite prøver at lægge diskussionen død, men andre – økonomer, direktører og så videre – forsøger at holde liv i den. Så det, der er ved at ske nu, er også, at befolkningen efterhånden har hørt den samme besked så mange gange, at de begynder at tro på, at der er noget om snakken."
Rune Stubager medgiver, at der kan være et element af "de stille dryp, der huler stenen." Han tvivler dog på, at elitens gentagne budskab spiller den store rolle. Og selvom han kalder det "en nyhed", at et flertal i befolkningen nu vil acceptere en ny efterlønsreform, ja, så er der altså ikke tale om, at det er en kontinentalplade i dansk politik, der har flyttet sig.
For det første er det siden den tilsvarende måling i marts måned kun omkring 10 procentpoint flere, der nu ønsker en reform, påpeger Rune Stubager.
"For det andet har omkring 35-40 procent af vælgerne hele tiden gerne villet af med efterlønnen. Og det kunne derfor også sagtens have været et emne, som vi havde diskuteret meget mere på linje med dagpengene. Men det lagde Nyrups løftebrud gift ud for," tilføjer han.
Desuden er det heller ikke enkeltstående i dansk politisk historie, at vælgerne i en krisetid accepterer økonomiske indgreb, som de ellers klart ville afvise.
"Bare gå tilbage til 1987 og kartoffelkuren. Der var befolkningen også præget af krisebevidsthed, og det gik jo relativt nemt for den borgerlige regering dengang at få gennemført de økonomiske stramninger," siger Rune Stub- ager.
Spørgsmålet er så, hvad politikerne på Christiansborg nu vil gøre. Efterlønnen er med den seneste måling ikke længere den samme ømme tå som før. Der har, som Robert Klemmensen udtrykker det, åbnet sig et vindue for at ændre ordningen.
"Men det vil være relativt kort. Og det interessante er, om den borgerlige regering vil gøre noget, eller om vinduet lukker igen. Mit bud er, at der ikke sker noget. Dels vil et flertal af Socialdemokraternes og SF?s vælgere formentlig stadig mene, at efterlønnen skal bevares. Dels har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at en regering, der stadig har brug for Dansk Folkepartis og Liberal Alliances stemmer, inden et valg vil skære i noget, der kan blive opfattet som at fjerne en hjælp til svage personer. Det vil nærmest svare til at give Socialdemokraterne en gave," siger han.
Rune Stubager er enig:
"Venstre kan allerede for sit indre øje se, hvordan Helle Thorning-Schmidt (S) vil slikke sig om munden, hvis den borgerlige regering rører efterlønnen."
agger@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad