Den grønlandske minister for kultur, undervisning, forskning og kirke, Mimi Karlsen, tror ikke sine egne øjne. "Er det en ko?" spørger hun, mens hun spejder ud over den enorme græsslette omkring den lille sydgrønlandske bygd Gardar.
Spørgsmålet kommer under en nordisk kulturarvskonference, der har ledt deltagerne - herunder Kristeligt Dagblads udsendte - på besøg i Gardar, der engang var Grønlands naturlige magtcentrum. For fra 1124 til 1300 fungerede bydgen som bis-pesæde i et af Grønlands mest frodige landbrugsområder, der i dag dyrkes i stor stil igen. Og en lokal arkæolog bekræfter da også: Det er en ko, der græsser i det fjerne.
"Jeg har aldrig set en ko i Grønland før," kommer det så fra den storsmilende minister, der selv bor i et noget køligere klima i Nuuk. Men området omkring Gardar har faktisk en lang landbrugshistorie, der kan spores tilbage til Erik den Rødes tid, hvor nordboerne fra Island og Norge kom til Sydgrønland for at blive grønlandske landmænd.
Den største landmand i bygden var bispen selv, der rådede over en stald med plads til over 100 køer. Og man ved, at nordboerne har sejlet en række forskellige landbrugsdele til området fra Island og Norge.
Det er også ruinerne fra staldbygningen, der er bedst bevaret, mens domkirken og bispegården allerede for flere hundrede år siden kom til at fungere som stenbrud.
For mens nordboerne forsvandt under den lille istid i midten af 1400-tallet, kom der nye indbyggere til bygden i 1783. Og her fandt man altså de gamle bygninger, fulde af brugbare sten til nye huse. Men "den stenbyggede kirke har været imponerende, og med de enorme stalde, den store bolig og mange udhuse er gården det mest omfattende bygningskompleks, vi kender fra nordbotiden. Hertil kommer et større antal gårde, som bispen ejede i omegnen", som der i dag står på en turiststander i bygden.
Ifølge sagaerne lå landets tingsted også i Gardar. Efter år 1300 boede her dog "kun" en stedfortræder for bispen, der styrede kirken fra Norge.
Og i dag må bygden nøjes med et pensionat, en lille købmand og en nyere kirke, der også benyttes af omegnens landmænd, der stadig primært holder får. Men i det lille museum, der er tilknyttet den nye kirke, kan man blandt andet finde et billede af den verdenskendte danske fysiker Niels Bohr, der åbenbart også gæstede bygden sammen med andre atomforskere omkring Anden Verdenskrig, hvor amerikanerne byggede en stor militærbase i Narsarsuaq få kilometer væk.
Så selvom der i dag kun ligger omkring en snes huse i Gardar, har bygden en lang tradition for at suge magteliten til sig.
Kristeligt Dagblad var inviteret til Grønland af Kulturarvsstyrelsen.
