Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen På vej mod det ligestillede Danmark til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På vej mod det ligestillede Danmark

Emneord for denne artikel

folkekirken | velsignelse | ritual | homoseksualitet | modernitet
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

For 30 år siden figurerede homoseksualitet på Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme i Danmark. Siden da har homoseksuelle fået flere rettigheder, og ganske snart vil homoseksuelle med stor sandsynlighed kunne modtage en kirkelig velsignelse. Det skyldes modernitet og ligestilling, mener eksperter

Et registreret partnerskab mellem homoseksuelle var for 20 år siden en umulighed. Nu foreslår et udvalg under kirkeministeren, at homoseksuelle skal have et autoriseret ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab, der allerede er indgået på rådhuset. Det vidner om en kirke, som afspejler udviklingen i befolkningen, og som forholder sig til, hvad de folkekirkelige medlemmer ønsker, mener en række eksperter.

"Både blandt præster, teologer og almindelige mennesker er der sket en udvikling. Tidligere herskede der en tavshedskultur, og der var en modstand mod homoseksualitet, men i og med moderniteten frisættes også seksualiteten, og i løbet af det 20. århundrede har den homoseksuelle orientering udviklet sig til at blive en kultur med en etikette på, som alle, herunder kirken, må forholde sig til. Som en kultur kræver den anerkendelse på linje med andre kulturer, og det er vi indstillet på at give den, for generelt mener vi ikke, at der skal gøres forskel på kulturer. Det gælder både i kirken og udenfor. Det spørgsmål, der rejser sig her, er, hvordan man behandler det forskellige lige," siger Viggo Mortensen, professor i teologi på Aarhus Universitet.

Hans grundlæggende synspunkt er, at folkekirken skal være til rådighed for sine medlemmer.

"Når medlemmer har et ønske om velsignelseshandling eller andet, så skal præsterne imødekomme sådanne ønsker. Inden for rimelighedens grænser, det er klart. Min hovedsætning er, at man skal gøre det, man har tro til. Hvis man ikke har tro til det, skal man lade være," siger Viggo Mortensen

Annonce
Det er langtfra nyt, at folkekirken ændrer sig i takt med samfundet. I forlængelse af samfundets stigende ligestilling har flere og flere kvindelige præster taget plads på landets prædikestole, og folkekirken har taget ny informationsteknologi til sig – blandt andet MoBibelen, som er en bibeludgave til mobiltelefoner lanceret af Bibelselskabet sidste år. Det viser, at folkekirken tilpasser sig samfundet, mener fremtidsforsker og cand.phil. i religionsvidenskab Christine Lind Ditlevsen.

"Da præsten og kirken var eneste samlingspunkt i samfundet, var det under præstens kyndige vejledning, at menigheden talte om liv og samliv. Menigheden har i dag sit eget liv uden om folkekirken gennem sociale medier som Facebook og blogs, og der er på en eller anden måde ikke langt fra MoBibelen til vielser af homoseksuelle," vurderer hun.

Folkekirkens tilpasning til samfundet kommer også til udtryk på andre punkter. Blandt andet i kirkens rolle i forhold til ægteskab. Ifølge Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitet, har ægteskabet i sig selv ændret karakter gennem de senere år, hvad enten der er tale om heteroseksuelle eller homoseksuelle ægteskaber. Ægteskabet er ganske enkelt ikke så helligt som tidligere.

"Ægteskaber ses ikke længere som det vigtigste fundament i samfundet og som det ukrænkelige bånd mellem mand og kvinde. Det handler i dag mere om at sikre sig rettigheder i forhold til eksempelvis børn, og samtidig er det blevet lettere at lægge selve vielsen uden for kirken. Ægteskabet er blevet mindre dramatisk med årene," siger Karen Sjørup.

Forklaringen på, at ægteskabet har ændret karakter, skal findes i kønsligestillingen i det danske samfund. For når ligestillingen i samfundet vokser, som den er gjort løbende i Danmark gennem årene, udviskes grænserne mellem mand og kvinde mere og mere. På den måde undergraves stereotypen om ægteskabet mellem mand og kvinde.

"I den kristne tro er kirken traditionelt set som den samlende enhed med et absolut syn på mand og kvinde. Men i dag er vi mere individorienterede, og forholdet mellem mand og kvinde er langt mere flydende. Det vil sige, at vi ikke betragter kønnene som så forskellige som før i tiden. Mænd og kvinder er blevet en blandet masse med flydende værdier, og det kan nemt være det, folkekirken begynder at afspejle med et velsignelsesritual til homoseksuelle," siger Karen Sjørup.

Folkekirkens gradvist mere åbne arme over for homoseksuelle skal altså ses som et udtryk for modernitet. En modernitet, der kommer til udtryk ved, at homoseksuelle par nu sandsynligvis står til at kunne modtage en kirkelig velsignelse. Og modernitet i samspil med ligestilling er netop kernen i forholdet mellem folkekirke og homoseksuelle, mener Liselotte Lyngsø, partner i Future Navigator, der specialiserer sig i samfundstendenser.

"Der blæser nye vinde omkring folkekirken, og billedet af en familie med far, mor og børn er afløst af et mere a la carte-billede, hvor familier er meget mere sammensatte. Der er ikke længere den her løftede pegefinger fra kirken om, at familien kun er mand og kvinde. Folkekirken er blevet mere moderne, og i dag er det i høj grad sådan, at brugerne styrer folkekirken i stedet for omvendt. At folkekirken nu vil velsigne homoseksuelle par er et udtryk for det," siger hun.

Selvom kirken bliver mere moderne og brander sig mod befolkningen, holder den også stadig fast i sin helt egen måde at tackle tidens strømninger på. Det mener religionsforsker og ph.d. ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen. Hun kalder det nye ritual for et folkekirkeligt kompromis, der bevæger sig i retning af større liberalisering, men som samtidig efter bedste folkekirkelige tradition er udstyret med smutveje.

"Holdningen blandt mange er formentlig, at det er på tide at få sådan et ritual, men samtidig mener nogle grupper i folkekirken det stik modsatte. Derfor ender man med et klassisk folkekirkeligt kompromis og med et ritual, som man ikke er tvunget til at bruge. Folkekirkens rummelighed er baseret på, at man laver ventiler og finder en elastik, så man har retten til at sige fra. Det er en svær balancegang, men det er lykkedes i folkekirken igennem mange år og med mange emner," siger Marie Vejrup Nielsen.

schelde@k.dk

gehlert@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​