Kirkeforfatning er vejen ud af bureaukratiet

Lektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster Povl Götke har den 7. september i Kristeligt Dagblad et interessant debatindlæg, "Uden folkekirken falder Danmark sammen".

Han skriver, at folkekirken er en konstruktion, som ikke findes andre steder i verden. Den skaber sammenhold og er samfundsopbyggende. Folkekirken "er baggrunden for den solidaritet og samhørighedsfølelse, der er selve grundpillen i vores velfærdssamfund". Ja, han har ret i, at det i sandhed er en unik konstruktion! Lad os være glade for den og værne om den.

Nu er det blot sådan, at alle i udlandet og mange herhjemme kalder denne kirke for en statskirke. Da man for nogle år siden udgav en folkeudgave af Grundloven, blev folkekirken omtalt som den danske statskirke. Det er selvfølgelig en grov fejltagelse, men det kan være svært at hidse sig op over det, for på en måde har de jo ret, og det har vi alle et medansvar for.

Grundlovens paragraf 66 siger, at "folkekirkens forfatning ordnes ved lov". Denne formulering er fra 1849, og den har overlevet alle grundlovsændringer siden. Men vi har jo aldrig gjort alvor af denne formulering. Derimod har vi læst paragraf 66, som om der stod, at folkekirkens forhold ordnes ved lov, det vil sige gennem den almindelige lovgivning i Folketinget, og så ligger det jo lige for at kalde denne kirke for en statskirke.

I mange år har denne udlægning ikke gjort den store fortræd, for folkekirken var den gode selvfølge i Danmark, et væsentligt stykke af den danske identitet. Det er som bekendt ikke længere tilfældet. Men dertil kommer, at når en institution i dag er undergivet den almindelige lovgivning og administration, så er den udleveret til det statslige bureaukrati, som sætter økonomi, kontrol, test, regelstyring, målsætninger og lignende i højsædet og ikke overlader meget til de folkelige kræfter og vurderinger.