Heinrich R. skrev: Kristian skrev: Det har nogen tid stået klart for den nøgterne iagttager, at Den danske Folkekirke på længere sigt vil tabe til mere selvbevidste kristne menigheder. Den danske lalleglade alles frelses teologi - den teologi, hvor Gud er kæææærlighed, den hele menneskehed på åndsimperialistisk vis er menighed, og hvor Bibelen ikke betragtes som et egentligt normativt Guds ord, men det er min genfortælling af den, der kommer i fokus - den teologi vil komme til at give stafetten videre til noget mere fundamentalistisk.
Det er en mulighed, men hvor ser du disse tendenser?
Ser man på andre lutheranske lande, med en national statskirke (eller ex-statskirke), er der så vidt jeg ved ikke tendenser til at de mest konservative elementer søger væk fra statskirkerne i større antal. Og i det omfang, det sker, er det vel kun til statskirkernes fordel, at de mest forstokkere og reaktionære forsvinder ud til højre, så statskirken lettere og hurtige kan reformeres mod nutidige verdslige dogmer.
Derimod er der vel en tendens til, at de nationale trossamfund på sigt må vige til de internationale trossamfund, i takt med at globalisering og internationalisering tager til. I Storbritannien har de katolske kirke ca. lige så mange medlemmer som deres statskirke, den anglikanske Church of England.
Den udbredte religionsfrihed der er lovfæstet i dansk lov, og som er yderligere bekræftet via Danmarks tiltrædelse af EMRK, har som præmis, at den religiøse samfund kan tøjles, og at de udgør nogen trussel mod staten og de verdslige magthavere. En tam og ufarlig statskirke er netop garant for, at befolkningen kan få tilfredsstillet eventuelle behov for at være del af et moralsk og religiøst mainstream-fællesskab, uden at staten skal frygte at private og rabiate aktører har mulighed for at opnå stor tilslutning til deres trossamfund. Trossamfund, der næppe vil hylde statens dogmer og meget vel på anden vis kan tænkes at være i opposition til samme.
I øvrigt har den såkaldte "højrefløj" i den danske statskirke kronede dage. Tidehverv har to repræsentanter på Tinge, statens teologiske institutioner fravælges i vid udstrækning af teologistuderende til fordel for en privat aktør, ligesom de undervisningsmaterialer der af Bibelselselskabet udarbejdes til indoktrinering i folkeskoleregi, er under markant indflydelse af de mere dogmatiske kredse.
Højrefløjsbilledet er ikke så simpelt, som du vil gøre det til. Jeg tror ikke, Tidehverv vil synes om at blive slået i hartkorn med Menighedsfakultetet. Tidehvervsbevægelsen opstod i sin tid som en reaktion på en konservativ vækkelsespræget kirkelighed og en fundamentalistisk teologi. Så teologisk set er den en venstrebevægelse. Søren Krarup og Jesper Langballe er derfor ikke konservative teologer. Derimod er de nationalromantikere af den mere fundamentalistiske type, der mener, at de af den gode Gud er sat i og forpligtet på en nationalitet og en danskhed, som desværre allerede er historie.
Dit synspunkt, at store nationale kirkeindretningers berettigelse er, at de kan bruges til at indgrænse og delvis afmontere religion, og at de af den grund skal bevares, giver mig dårlig smag i munden. Hvis det er og skal være Den danske Folkekirkes hovedfunktion pt., så lad os få den nedlagt, jo før jo bedre.
For øvrigt: de pentekostale, kristne bevægelser, der fejer hen over verden i øjeblikket, er overordentligt betragtet apolitiske og kun til fare for dybt reaktionære regimer. Så spar nervøsiteten.
Kristian Baggesgaard