Det har nogen tid stået klart for den nøgterne iagttager, at Den danske Folkekirke på længere sigt vil tabe til mere selvbevidste kristne menigheder. Den danske lalleglade alles frelses teologi - den teologi, hvor Gud er kæææærlighed, den hele menneskehed på åndsimperialistisk vis er menighed, og hvor Bibelen ikke betragtes som et egentligt normativt Guds ord, men det er min genfortælling af den, der kommer i fokus - den teologi vil komme til at give stafetten videre til noget mere fundamentalistisk.
Det eneste, der kunne trække i en anden retning, er, at man kommer tilbage til en gammelkirkelig opfattelse af kristendommen, hvor Bibelen er det absolutte Guds-ord, samtidig med at den er skrevet af menneskehånd i en bestemt tid. Et paradoks, som er svær at fatte for den menneskelige tanke, men ikke desto mindre et paradoks, som skal fastholdes. Ikke mindst fordi det modsætningsfyldte i paradokset passer til den menneskelige tilværelse, vi selv kender.
Denne problematik forsøgte jeg at komme lidt omkring, samtidig med at jeg forfægtede et gammelkirkeligt syn på kristendommen i et kronikforslag til Kristeligt Dagblad. Men det blev symptomatisk nok ikke optaget.
Kristian Baggesgaard
Pastor emeritus
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kinas kristne kommer til at ændre verden til din ven.
Kinas kristne kommer til at ændre verden
Hvad kommer kristendommens udbredelse i Kina til at betyde?
- Kim Schou.
Kristendommens udbredelse i Kina vil skabe globale religiøse stridigheder. Men det kan også føre til nye relationer
Den eksplosive vækst blandt kristne i Asien og Afrika vil føre til store teologiske slagsmål mellem "nye" og "gamle" kristne lande.
Det forudser Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som henviser til, at der snart er flere kristne på den sydlige og østlige halvkugle end på den vestlige. Og at der er markant forskel på, hvordan kristendom opfattes i Vesten og i Asien og Afrika, hvor de karismatiske gudstjenester i højere grad ligner dem, man kan opleve i en pinsekirke end i den danske folkekirke.
"Vi vil se større, stærkere og mere selvbevidste kirker i tredjeverdenslande, som vil gøre op med vores mere liberale måde at forstå kristendommen på. De vil sætte spørgsmålstegn ved vores moderniserede kristendom," siger Jørgen Skov Sørensen, ph.d. i missionsteologi og sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.
Alene i Kina kan op mod hver tredje kineser være kristen om 30 år, hvis den nuværende spredning af kristendom fortsætter i samme tempo, som det er sket over de foregående fire årtier. Her er kristendommen i høj grad pentekostal og konservativ.
Annonce
LÆS OGSÅ: Kristendom forandrer Kina, Kina forandrer verden
"Kristendommens udbredelse i Kina betyder nok i virkeligheden en større afstand mellem nord og syd, øst og vest," siger Jørgen Skov Sørensen, der også forudser, at Vestens moderniserede kristendomsopfattelse kan ændre sig i takt med de nye kirkers vækst og indflydelse.
Men de mange nye kristne i Kina kan samtidig styrke landets integration i verdenssamfundet, påpeger Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
"Der vil opstå nye globale dynamikker, hvor grupper i lande uden for Kina vil mobilisere sig med kinesiske trosfæller, og på den måde vil det påvirke Kinas samspil med andre lande. Det er positivt," siger han, men advarer samtidig mod at antage, at de nye transnationale netværker, som religionen fører til, vil få Kina til i højere grad at ligne Vesten:
"Det ville være naivt at tro."
TEMA: Kina
Det forudser Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som henviser til, at der snart er flere kristne på den sydlige og østlige halvkugle end på den vestlige. Og at der er markant forskel på, hvordan kristendom opfattes i Vesten og i Asien og Afrika, hvor de karismatiske gudstjenester i højere grad ligner dem, man kan opleve i en pinsekirke end i den danske folkekirke.
"Vi vil se større, stærkere og mere selvbevidste kirker i tredjeverdenslande, som vil gøre op med vores mere liberale måde at forstå kristendommen på. De vil sætte spørgsmålstegn ved vores moderniserede kristendom," siger Jørgen Skov Sørensen, ph.d. i missionsteologi og sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.
Alene i Kina kan op mod hver tredje kineser være kristen om 30 år, hvis den nuværende spredning af kristendom fortsætter i samme tempo, som det er sket over de foregående fire årtier. Her er kristendommen i høj grad pentekostal og konservativ.
"Kristendommens udbredelse i Kina betyder nok i virkeligheden en større afstand mellem nord og syd, øst og vest," siger Jørgen Skov Sørensen, der også forudser, at Vestens moderniserede kristendomsopfattelse kan ændre sig i takt med de nye kirkers vækst og indflydelse.
Men de mange nye kristne i Kina kan samtidig styrke landets integration i verdenssamfundet, påpeger Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
"Der vil opstå nye globale dynamikker, hvor grupper i lande uden for Kina vil mobilisere sig med kinesiske trosfæller, og på den måde vil det påvirke Kinas samspil med andre lande. Det er positivt," siger han, men advarer samtidig mod at antage, at de nye transnationale netværker, som religionen fører til, vil få Kina til i højere grad at ligne Vesten:
"Det ville være naivt at tro."
TEMA: Kina
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Kinas kristne kommer til at ændre verden
Kristian skrev:
Det er en mulighed, men hvor ser du disse tendenser?
Ser man på andre lutheranske lande, med en national statskirke (eller ex-statskirke), er der så vidt jeg ved ikke tendenser til at de mest konservative elementer søger væk fra statskirkerne i større antal. Og i det omfang, det sker, er det vel kun til statskirkernes fordel, at de mest forstokkere og reaktionære forsvinder ud til højre, så statskirken lettere og hurtige kan reformeres mod nutidige verdslige dogmer.
Derimod er der vel en tendens til, at de nationale trossamfund på sigt må vige til de internationale trossamfund, i takt med at globalisering og internationalisering tager til. I Storbritannien har de katolske kirke ca. lige så mange medlemmer som deres statskirke, den anglikanske Church of England.
Den udbredte religionsfrihed der er lovfæstet i dansk lov, og som er yderligere bekræftet via Danmarks tiltrædelse af EMRK, har som præmis, at den religiøse samfund kan tøjles, og at de udgør nogen trussel mod staten og de verdslige magthavere. En tam og ufarlig statskirke er netop garant for, at befolkningen kan få tilfredsstillet eventuelle behov for at være del af et moralsk og religiøst mainstream-fællesskab, uden at staten skal frygte at private og rabiate aktører har mulighed for at opnå stor tilslutning til deres trossamfund. Trossamfund, der næppe vil hylde statens dogmer og meget vel på anden vis kan tænkes at være i opposition til samme.
I øvrigt har den såkaldte "højrefløj" i den danske statskirke kronede dage. Tidehverv har to repræsentanter på Tinge, statens teologiske institutioner fravælges i vid udstrækning af teologistuderende til fordel for en privat aktør, ligesom de undervisningsmaterialer der af Bibelselselskabet udarbejdes til indoktrinering i folkeskoleregi, er under markant indflydelse af de mere dogmatiske kredse.
Det har nogen tid stået klart for den nøgterne iagttager, at Den danske Folkekirke på længere sigt vil tabe til mere selvbevidste kristne menigheder. Den danske lalleglade alles frelses teologi - den teologi, hvor Gud er kæææærlighed, den hele menneskehed på åndsimperialistisk vis er menighed, og hvor Bibelen ikke betragtes som et egentligt normativt Guds ord, men det er min genfortælling af den, der kommer i fokus - den teologi vil komme til at give stafetten videre til noget mere fundamentalistisk.
Det er en mulighed, men hvor ser du disse tendenser?
Ser man på andre lutheranske lande, med en national statskirke (eller ex-statskirke), er der så vidt jeg ved ikke tendenser til at de mest konservative elementer søger væk fra statskirkerne i større antal. Og i det omfang, det sker, er det vel kun til statskirkernes fordel, at de mest forstokkere og reaktionære forsvinder ud til højre, så statskirken lettere og hurtige kan reformeres mod nutidige verdslige dogmer.
Derimod er der vel en tendens til, at de nationale trossamfund på sigt må vige til de internationale trossamfund, i takt med at globalisering og internationalisering tager til. I Storbritannien har de katolske kirke ca. lige så mange medlemmer som deres statskirke, den anglikanske Church of England.
Den udbredte religionsfrihed der er lovfæstet i dansk lov, og som er yderligere bekræftet via Danmarks tiltrædelse af EMRK, har som præmis, at den religiøse samfund kan tøjles, og at de udgør nogen trussel mod staten og de verdslige magthavere. En tam og ufarlig statskirke er netop garant for, at befolkningen kan få tilfredsstillet eventuelle behov for at være del af et moralsk og religiøst mainstream-fællesskab, uden at staten skal frygte at private og rabiate aktører har mulighed for at opnå stor tilslutning til deres trossamfund. Trossamfund, der næppe vil hylde statens dogmer og meget vel på anden vis kan tænkes at være i opposition til samme.
I øvrigt har den såkaldte "højrefløj" i den danske statskirke kronede dage. Tidehverv har to repræsentanter på Tinge, statens teologiske institutioner fravælges i vid udstrækning af teologistuderende til fordel for en privat aktør, ligesom de undervisningsmaterialer der af Bibelselselskabet udarbejdes til indoktrinering i folkeskoleregi, er under markant indflydelse af de mere dogmatiske kredse.
Læs artiklen bag debatten her: Kinas kristne kommer til at ændre verden
Jeg er ret enig med Kristian Baggesgaard.
Derudover ser jeg nogle fornyelsesmuligheder for kirken i Danmark med inspiration fra de afrikanske og kinesiske kirker.
Gennem mit bestyrelsesarbejde i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, har jeg god kontakt til en lang række afrikanske kristne i Danmark og deres menigheder, bl.a. den afrikanske baptistkirke,Internatinal City Baptist Church, der har til huse i Broholmkirken i Hvidovre, en menighed der vokser kraftigt. Menighedens præst, Tony Acheampong fra Ghana sagde for et par år siden ved et møde for kirkeledere i Vartorv i København: Tak fordi I bragte evangeliet til Afrikan - nu er vi kommet tilbage med det!
Jeg sætter meget stor pris på den inspiration afrikanske kristne i dag bringer til danske kristne. Og der vil komme mere inspiration fra den kant de kommende år.
På samme måde vil vi helt sikkert få megen inspiration fra Kina, fra kinesiske kristne, som der bliver flere og flere af. Der er nærmest vækkelse i Kina. Og den vækkelse vil brede sig fra øst mod vest.
I den forbindelse kan jeg varmt anbefale at læse bogen "Guds tsunami" af Peter Isikahri, en japansk kristen, der bor på Karmel ved Haifa i Israel. I bogen beskriver han en vision, som findes hos mange kristne i Kina, om at bringe evangeliet fra Kina gennem Asien til Jerusalem og videre til den vestlige verden.
Bjarne Nederby Jessen
Derudover ser jeg nogle fornyelsesmuligheder for kirken i Danmark med inspiration fra de afrikanske og kinesiske kirker.
Gennem mit bestyrelsesarbejde i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, har jeg god kontakt til en lang række afrikanske kristne i Danmark og deres menigheder, bl.a. den afrikanske baptistkirke,Internatinal City Baptist Church, der har til huse i Broholmkirken i Hvidovre, en menighed der vokser kraftigt. Menighedens præst, Tony Acheampong fra Ghana sagde for et par år siden ved et møde for kirkeledere i Vartorv i København: Tak fordi I bragte evangeliet til Afrikan - nu er vi kommet tilbage med det!
Jeg sætter meget stor pris på den inspiration afrikanske kristne i dag bringer til danske kristne. Og der vil komme mere inspiration fra den kant de kommende år.
På samme måde vil vi helt sikkert få megen inspiration fra Kina, fra kinesiske kristne, som der bliver flere og flere af. Der er nærmest vækkelse i Kina. Og den vækkelse vil brede sig fra øst mod vest.
I den forbindelse kan jeg varmt anbefale at læse bogen "Guds tsunami" af Peter Isikahri, en japansk kristen, der bor på Karmel ved Haifa i Israel. I bogen beskriver han en vision, som findes hos mange kristne i Kina, om at bringe evangeliet fra Kina gennem Asien til Jerusalem og videre til den vestlige verden.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Kinas kristne kommer til at ændre verden
En anden måde for Folkekirken at opnå en vis plads og berettigelse i samfundet på, kunne jo være at forandre sig til noget der var mere brugbart og relevant for befolkningen.
En tilbagevenden til Luther classic eller lignende, kommer næppe til at sælge mange billetter.
En mere festlig højmesse, med gospel, flagrende gevanter, glade sange, store armbevægelser, glæde og begejstring og hvad man ellers kunne finde på, koblet med socialt fællesskab i forlængelse af de kirkelige handlinger (f.eks. fælles kagebord, græsplænespil og snak) kunne derimod tænkes at lokke flere til.
En tilbagevenden til Luther classic eller lignende, kommer næppe til at sælge mange billetter.
En mere festlig højmesse, med gospel, flagrende gevanter, glade sange, store armbevægelser, glæde og begejstring og hvad man ellers kunne finde på, koblet med socialt fællesskab i forlængelse af de kirkelige handlinger (f.eks. fælles kagebord, græsplænespil og snak) kunne derimod tænkes at lokke flere til.
Læs artiklen bag debatten her: Kinas kristne kommer til at ændre verden
Heinrich R. skrev:
Højrefløjsbilledet er ikke så simpelt, som du vil gøre det til. Jeg tror ikke, Tidehverv vil synes om at blive slået i hartkorn med Menighedsfakultetet. Tidehvervsbevægelsen opstod i sin tid som en reaktion på en konservativ vækkelsespræget kirkelighed og en fundamentalistisk teologi. Så teologisk set er den en venstrebevægelse. Søren Krarup og Jesper Langballe er derfor ikke konservative teologer. Derimod er de nationalromantikere af den mere fundamentalistiske type, der mener, at de af den gode Gud er sat i og forpligtet på en nationalitet og en danskhed, som desværre allerede er historie.
Dit synspunkt, at store nationale kirkeindretningers berettigelse er, at de kan bruges til at indgrænse og delvis afmontere religion, og at de af den grund skal bevares, giver mig dårlig smag i munden. Hvis det er og skal være Den danske Folkekirkes hovedfunktion pt., så lad os få den nedlagt, jo før jo bedre.
For øvrigt: de pentekostale, kristne bevægelser, der fejer hen over verden i øjeblikket, er overordentligt betragtet apolitiske og kun til fare for dybt reaktionære regimer. Så spar nervøsiteten.
Kristian Baggesgaard
Kristian skrev: Det har nogen tid stået klart for den nøgterne iagttager, at Den danske Folkekirke på længere sigt vil tabe til mere selvbevidste kristne menigheder. Den danske lalleglade alles frelses teologi - den teologi, hvor Gud er kæææærlighed, den hele menneskehed på åndsimperialistisk vis er menighed, og hvor Bibelen ikke betragtes som et egentligt normativt Guds ord, men det er min genfortælling af den, der kommer i fokus - den teologi vil komme til at give stafetten videre til noget mere fundamentalistisk.
Det er en mulighed, men hvor ser du disse tendenser?
Ser man på andre lutheranske lande, med en national statskirke (eller ex-statskirke), er der så vidt jeg ved ikke tendenser til at de mest konservative elementer søger væk fra statskirkerne i større antal. Og i det omfang, det sker, er det vel kun til statskirkernes fordel, at de mest forstokkere og reaktionære forsvinder ud til højre, så statskirken lettere og hurtige kan reformeres mod nutidige verdslige dogmer.
Derimod er der vel en tendens til, at de nationale trossamfund på sigt må vige til de internationale trossamfund, i takt med at globalisering og internationalisering tager til. I Storbritannien har de katolske kirke ca. lige så mange medlemmer som deres statskirke, den anglikanske Church of England.
Den udbredte religionsfrihed der er lovfæstet i dansk lov, og som er yderligere bekræftet via Danmarks tiltrædelse af EMRK, har som præmis, at den religiøse samfund kan tøjles, og at de udgør nogen trussel mod staten og de verdslige magthavere. En tam og ufarlig statskirke er netop garant for, at befolkningen kan få tilfredsstillet eventuelle behov for at være del af et moralsk og religiøst mainstream-fællesskab, uden at staten skal frygte at private og rabiate aktører har mulighed for at opnå stor tilslutning til deres trossamfund. Trossamfund, der næppe vil hylde statens dogmer og meget vel på anden vis kan tænkes at være i opposition til samme.
I øvrigt har den såkaldte "højrefløj" i den danske statskirke kronede dage. Tidehverv har to repræsentanter på Tinge, statens teologiske institutioner fravælges i vid udstrækning af teologistuderende til fordel for en privat aktør, ligesom de undervisningsmaterialer der af Bibelselselskabet udarbejdes til indoktrinering i folkeskoleregi, er under markant indflydelse af de mere dogmatiske kredse.
Det er en mulighed, men hvor ser du disse tendenser?
Ser man på andre lutheranske lande, med en national statskirke (eller ex-statskirke), er der så vidt jeg ved ikke tendenser til at de mest konservative elementer søger væk fra statskirkerne i større antal. Og i det omfang, det sker, er det vel kun til statskirkernes fordel, at de mest forstokkere og reaktionære forsvinder ud til højre, så statskirken lettere og hurtige kan reformeres mod nutidige verdslige dogmer.
Derimod er der vel en tendens til, at de nationale trossamfund på sigt må vige til de internationale trossamfund, i takt med at globalisering og internationalisering tager til. I Storbritannien har de katolske kirke ca. lige så mange medlemmer som deres statskirke, den anglikanske Church of England.
Den udbredte religionsfrihed der er lovfæstet i dansk lov, og som er yderligere bekræftet via Danmarks tiltrædelse af EMRK, har som præmis, at den religiøse samfund kan tøjles, og at de udgør nogen trussel mod staten og de verdslige magthavere. En tam og ufarlig statskirke er netop garant for, at befolkningen kan få tilfredsstillet eventuelle behov for at være del af et moralsk og religiøst mainstream-fællesskab, uden at staten skal frygte at private og rabiate aktører har mulighed for at opnå stor tilslutning til deres trossamfund. Trossamfund, der næppe vil hylde statens dogmer og meget vel på anden vis kan tænkes at være i opposition til samme.
I øvrigt har den såkaldte "højrefløj" i den danske statskirke kronede dage. Tidehverv har to repræsentanter på Tinge, statens teologiske institutioner fravælges i vid udstrækning af teologistuderende til fordel for en privat aktør, ligesom de undervisningsmaterialer der af Bibelselselskabet udarbejdes til indoktrinering i folkeskoleregi, er under markant indflydelse af de mere dogmatiske kredse.
Højrefløjsbilledet er ikke så simpelt, som du vil gøre det til. Jeg tror ikke, Tidehverv vil synes om at blive slået i hartkorn med Menighedsfakultetet. Tidehvervsbevægelsen opstod i sin tid som en reaktion på en konservativ vækkelsespræget kirkelighed og en fundamentalistisk teologi. Så teologisk set er den en venstrebevægelse. Søren Krarup og Jesper Langballe er derfor ikke konservative teologer. Derimod er de nationalromantikere af den mere fundamentalistiske type, der mener, at de af den gode Gud er sat i og forpligtet på en nationalitet og en danskhed, som desværre allerede er historie.
Dit synspunkt, at store nationale kirkeindretningers berettigelse er, at de kan bruges til at indgrænse og delvis afmontere religion, og at de af den grund skal bevares, giver mig dårlig smag i munden. Hvis det er og skal være Den danske Folkekirkes hovedfunktion pt., så lad os få den nedlagt, jo før jo bedre.
For øvrigt: de pentekostale, kristne bevægelser, der fejer hen over verden i øjeblikket, er overordentligt betragtet apolitiske og kun til fare for dybt reaktionære regimer. Så spar nervøsiteten.
Kristian Baggesgaard
Læs artiklen bag debatten her: Kinas kristne kommer til at ændre verden
Kristian skrev:
Mange tak for en god kommentar.
Jeg beklager den dårlige smagsoplevelse. Jeg forsøger blot at beskrive min opfattelse af de faktiske forhold så præcist som muligt, uden at skele for meget til, at andre kan blive triste eller stødt på manchetterne over udlægningen.
Hvis det er nogen trøst, så er vi to, der ikke bryder os om den nuværende indretning, med en statskirke, reguleret af verdslige love og med trosindholdet dikteret af politikerne. Formodentligt af forskellige grunde, men nogen mening i arrangementet for de troende, ser jeg heller ikke.
Hellere en frisat folkekirke, de troende kan udvikle som de finde rigtigt og passende, end det nuværende arrangement, der er et uværdigt, uægte og forløgent maskespil.
Tidehverv har i tidens løb skiftet standpunkter, så de på nogle områder i dag mener det stik modsatte af hvad de gjorde i først halvdel af det 20. århundrede. Du har ret i, at Tidehverv begyndte som et (relevant) oprør mod religiøs konservatisme, som desværre har formøblet deres relevans og standpunkter til fordel for en vanartet og uholdbar ophøjelse af Luther classic og det nationale, koblet med en afsværgelse af Oplysningstiden og andet nymodens kætteri.
Dit synspunkt, at store nationale kirkeindretningers berettigelse er, at de kan bruges til at indgrænse og delvis afmontere religion, og at de af den grund skal bevares, giver mig dårlig smag i munden. Hvis det er og skal være Den danske Folkekirkes hovedfunktion pt., så lad os få den nedlagt, jo før jo bedre.
Mange tak for en god kommentar.
Jeg beklager den dårlige smagsoplevelse. Jeg forsøger blot at beskrive min opfattelse af de faktiske forhold så præcist som muligt, uden at skele for meget til, at andre kan blive triste eller stødt på manchetterne over udlægningen.
Hvis det er nogen trøst, så er vi to, der ikke bryder os om den nuværende indretning, med en statskirke, reguleret af verdslige love og med trosindholdet dikteret af politikerne. Formodentligt af forskellige grunde, men nogen mening i arrangementet for de troende, ser jeg heller ikke.
Hellere en frisat folkekirke, de troende kan udvikle som de finde rigtigt og passende, end det nuværende arrangement, der er et uværdigt, uægte og forløgent maskespil.
Tidehverv har i tidens løb skiftet standpunkter, så de på nogle områder i dag mener det stik modsatte af hvad de gjorde i først halvdel af det 20. århundrede. Du har ret i, at Tidehverv begyndte som et (relevant) oprør mod religiøs konservatisme, som desværre har formøblet deres relevans og standpunkter til fordel for en vanartet og uholdbar ophøjelse af Luther classic og det nationale, koblet med en afsværgelse af Oplysningstiden og andet nymodens kætteri.
Læs artiklen bag debatten her: Kinas kristne kommer til at ændre verden
"Tilgiv din næstes
synd og skyld
til dig"
sagt af
jødernes og
protestanternes
konge
Jesus
forstår
katolikkernes
dronning
jomfru Marie
det samme
som sin
søn
Jesus
jødernes og
protestanternes
konge
Jesus
ham
der blev
dømt og henrettet
af jøderne og romerne
i Israel
vil
de kristne
kinesere
straffe
synd og skyld
eller
forstår de
kinesiske kristne
Jesus's ord
"tilgiv din næstes
synd og skyld til dig"
modsat
den vestlige
kristne kirkes
forståelse
og
består
slagsmålet
der ændrer
verden
mellem
den nye
kinesiske
kristendom
og
den
vestlige kulturs
gamle
kristendom
i indholdet
af
"tilgiv din næstes
synd og skyld til dig"
synd og skyld
til dig"
sagt af
jødernes og
protestanternes
konge
Jesus
forstår
katolikkernes
dronning
jomfru Marie
det samme
som sin
søn
Jesus
jødernes og
protestanternes
konge
Jesus
ham
der blev
dømt og henrettet
af jøderne og romerne
i Israel
vil
de kristne
kinesere
straffe
synd og skyld
eller
forstår de
kinesiske kristne
Jesus's ord
"tilgiv din næstes
synd og skyld til dig"
modsat
den vestlige
kristne kirkes
forståelse
og
består
slagsmålet
der ændrer
verden
mellem
den nye
kinesiske
kristendom
og
den
vestlige kulturs
gamle
kristendom
i indholdet
af
"tilgiv din næstes
synd og skyld til dig"
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 | Sv. Tænk... |
Andreas...
1 time siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
1 time siden |
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
4 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
6 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
