Den kriminelle og stikkeren

"Kommunist-Karen" og Grete Bartram har fået hver sin bog, og det er godt, for de to kvinders skæbne kaster lys på oversete sider af besættelsestidens Danmark

Stikkere afhentes af frihedskæmpere, umiddelbart efter befrielsen. Netop stikkerne er også udgangspunktet for bogen "Grete Bartram. Fra kommunist til Gestapo-agent", som Kristeligt Dagblad anmelder. Foto: Scanpix.
Stikkere afhentes af frihedskæmpere, umiddelbart efter befrielsen. Netop stikkerne er også udgangspunktet for bogen "Grete Bartram. Fra kommunist til Gestapo-agent", som Kristeligt Dagblad anmelder. Foto: Scanpix.

Med ganske få dages mellemrum er der udkommet to bøger om hver sin kvinde fra besættelsestidens Danmark. De var – for at sige det med en stærk underdrivelse – ikke Vorherres bedste børn. Den ene var dybt kriminel i København, den anden stikker i den helt store stil i Århus.

Politimanden Niels Kjøller og journalisten Palle Bruus Jensen skriver om Karen Holm, "Kommunist-Karen" kaldet. Hun voksede op i et arbejderhjem, hvor alle var kommunister. Således havde en storebror deltaget som frivillig i Den Spanske Borgerkrig, været interneret i Horserød og blev siden en meget aktiv sabotør i Bopa. Hvor meget kommunist Karen selv var, når det kom til stykket, var måske tvivlsomt. De udbytter, hun fik af sine røverier, gik i hvert fald ikke til partiet, men til hende selv og hendes medkumpaner.

Det begyndte med et par røverier i det dengang eksisterende Havemanns Magasin på Vesterbrogade i København i december 1942 og februar 1943. Det kostede hende en dom på otte måneder.

Da hun efter afsoningen kom på fri fod, tog "karrieren" fart. Hun blev 26 år gammel leder af en bande, der ud over hende selv bestod af otte mænd, alle mere eller mindre fra samfundets skyggeside – og det er bemærkelsesværdigt. De begik fra april til juni 1944 fem røverier, der kulminerede med et udbytte på 41.000 kroner fra en pengetransport – i hine tider en astronomisk sum, der svarede til et dusin årslønninger for en almindelig arbejder (og ikke fire, som de to forfattere skriver). Dermed var det også slut. Gedigent politiarbejde rullede banden op i løbet den næste måned.

Er "Kommunist-Karen" en hel bog værd? Ja, for så vidt som hun og hendes meritter illustrerer besættelsestidens kriminelle bagside.

Historikeren Henrik Skov Kristensen beskriver ikke alene stikkeren Grete Bartram fra Århus, men giver også et rids af de tidlige illegale aktiviteter i Århus, der var helt domineret af kommunisternes indsats. Derudover leverer han en oversigt over Gestapos organisation i den jyske hovedstad. Dermed er scenen sat.

Grete, der blev født i 1924, voksede op i små kår i en familie, hvor alle var kommunister. Hvad der drev hende til at blive stikker eller gestapoagent var formentlig og måske trangen til penge og ønsket om social opstigning. Det begyndte med, at hun i september 1942 reflekterede på en annonce i Aarhuus Stiftstidende, hvor politiet udlovede en dusør på 1000 kroner til den, der kunne give oplysninger om en sabotage mod et skrædderværksted. Hun fik sine 1000 kroner, og politiet arresterede tre mænd, deriblandt hendes bror, der kom for en tysk krigsret. Det kunne hun ikke gøres juridisk ansvarlig for efter krigen, da hun blot havde fulgt en lovlig dansk myndigheds opfordring.

Noget helt andet var det, da hun i februar-marts 1944 trådte i forbindelse med Ge-stapo. Samtidig med at der var fuld tillid til hende i partiet, angav hun i de følgende måneder rundt regnet 70 mennesker, hvoraf 33 blev deporteret til Tyskland. Af de 33 døde ni i koncentrationslejre.

Det store mysterium var og er, hvorfor hun tilsyneladende uden skrupler angav familie, nære venner og gamle partikammerater. Spillet gik godt til hen i august 1944, da partiet begyndte at ane mistanke. I december 1944 forsøgte man at likvidere hende, men hun blev kun såret. Efter krigen blev hun i 1946 dødsdømt, men dommen blev året efter ændret til livsvarigt fængsel.

I 1956 blev hun diskret løsladt med besked om at forlade landet de første fem år. Siden da har hun boet i Sverige.

Hvad der gør Skov Kristensens bog interessant, er, at han ud over at beskrive gåden Grete Bartram og hendes "djævlepagt" med fjenden opruller såvel det illegale kommunistiske miljø i Århus som modparten Gestapo.

kultur@k.dk

Niels Kjøller & Palle Bruus Jensen: Karen – gangsterpige under besættelsen. 250 sider. 249 kroner. People?s Press.

Henrik Skov Kristensen: Grete Bartram. Fra kommunist til Gestapo-agent. 200 sider. 249 kroner. Nyt Nordisk Forlag.