Flere hilsner fra bedstemødre

Nu skal man jo ikke lave om på den type, man er. Der er mange gode måder at være en bedsteforælder på. Og naturligvis har børnebørnene indimellem brug for formaninger. Men husk at få dejlige oplevelser med dem, for det er sådan nogle gode minder at få for bedsteforældre. Og børnebørnene vil huske det hele livet.

Venlig hilsen

En anden bedstemor.

Kære brevkasse

Tak for brevkassen, som jeg altid læser med stor interesse. Da jeg læste brevet fra Farmor for et par uger siden, blev jeg først vred, og så blev jeg ked af det. For der var så megen kritik af svigerdatteren og hendes opførsel, at der slet ikke var plads til kærlighed. Har man fået en svigerdatter, må man også holde af hende, såvel som man holder af sine børn. Ellers vil hun da ikke befinde sig godt, når hun kommer på besøg. Og det med at børnebørnene løber fra bordet med mad på fingrene, det kan man da på en god måde sørge for ikke sker. I dit hjem er det dine regler, der gælder.

Jeg har en svigerdatter, to svigersønner og seks børnebørn. Vi har det godt, når vi er sammen. Da børnebørnene var små, sørgede jeg for at have en våd vaskeklud ved hånden, når de var færdige med at spise. Da de blev større, sendte jeg dem på badeværelset at vaske hænder. Det har altid været hjemmets skik, og det er altid blevet respekteret. Det med opvasken, kan man da snakke om. Den kan da også stå, til gæsterne er taget af sted. Det gælder om at se på hinanden gennem kærlighedens briller – og ikke kritikkens.

Venlig hilsen

Farmor og Mormor

Kære bedstemødre

Tak for jeres bidrag. Generationers omgang med hinanden er et altid aktuelt tema. Hvert slægtled har sine udfordringer og er forskellig fra det forrige og det kommende. Respekt er derfor et centralt begreb og må være bærebjælken, hvis man skal man være sammen med nogen, som er anderledes end en selv – og det er man jo, når man har med svigerforældre, børn eller børnebørn og svigerbørn at gøre. Og det er naturligvis meget svært, hvis respekten ikke øves og vises den ene eller den anden vej fra. I kommer med gode sætninger om blandt andet at skille stort fra småt og satse på at opbygge et godt forhold ved kærlighed og opfindsomhed. Den gode relation til børnebørn er uvurderlig og kan overvinde mange forskeligheder og små irritationsmomenter.

Når det er sagt, så har vi også mødt folk i den ældre generation, som har fået familiemedlemmer ind over sit liv, som ikke er lette at omgås. Det kan være mennesker, som har nogle karaktertræk, som måske gør, at de for eksempel hyppigt mistolker, er overdrevent jaloux, og som på trods af mange anstrengelser skaber splid og mistillid. Disse personer møder man også nogle gange på arbejdspladser og i andre sammenhænge, og de vil altid være en særlig udfordring både for ægtefæller og svigerforældre.

Disse træk eksisterer også hos nogle bedsteforældre, og det vil præge forholdet til enhver svigerdatter eller svigersøn. Så det er et meget mangfoldigt landskab, vi bevæger os i. Som vi skrev i sidste uge, så er det vigtigt at gribe i egen barm og spørge sig selv, hvad man kan bidrage med for at relationen kan blive så god som mulig. Svigerfamilie og svigerbørn er jo relationer, man får tildelt – ikke noget, man selv vælger. Derfor er det vigtigt at arbejde med flid på at skabe så gode betingelser for samvær som muligt. Mange svigerforældre og mange unge vil have gavn af at få stillet spørgsmål til deres eget bidrag i disse forhold. Spørgsmålene kan komme fra venner eller ægtefælle eller andre, således at man bliver åben for vejledning og positiv kritik, og således at man bliver bevidst om, hvordan man selv griber tingene an. Ofte mødes vi blot med andre ligesindede omkring denne tematik og enes om kritikken af de andre, og dermed gives der for sjældent anledning til selvkritik og konstruktiv tænkning om, hvordan man kan mestre forskellighed på bedste vis.

Når to eller tre generationer mødes i et godt fællesskab, er det en stor gave. Og mange gode ressourcer er gemt i disse relationer til gavn for store og små. Men når det af den ene eller anden grund ikke lykkes, er det desto mere smertefuldt. Forældre, børn og børnebørn er noget af det mest dyrebare, der er blevet os givet på denne jord. Men vi er forskellige og udvikles forskelligt. Så vi må gøre os umage. Somme tider må vi for at have selvrespekten i behold sætte en grænse. Men oftere udfordres vores kreativitet og proportionssans.

Mange hilsener

Annette og Jørgen