I krig for det gode

Jobbet i Kosovo blev besat til anden side, men hos Soldatermissionen beholdt de ansøgningen og tilbød hende i stedet et job som leder af et soldaterhjem i Irak. Første stop var Camp Danevang, og siden kom hun til Camp Einherjer, hvor hun opbyggede et soldaterhjem.

"Du kan ikke forberede dig på, hvad der venter dig som udsendt, og du kan ikke fortælle dem derhjemme alt, hvad du oplever, for det er så surrealistisk. Ligesom mange andre udsendte oplevede jeg hurtigt, at jeg fik to verdener. Jeg har ringet hjem til pigerne, mens der blev bombet ind i lejren. Når de spurgte til larmen, sagde jeg, at det var nogen, som smækkede med dørene. Jeg har da tænkt: ?Gad vide, om det går godt,? men jeg har også villet skåne dem derhjemme for de tanker," siger hun.

Som udsendt for KFUM?s Soldatermission var det hendes opgave at opbygge et hjemligt miljø med kaffe på kanden og hjemmebag, hvor soldaterne kunne komme uanset religiøs overbevisning.

"Hver dag har jeg også skullet holde en lille andagt. Det var noget af det, som jeg var lidt nervøs for, inden jeg rejste ud første gang, for hvordan skulle jeg skabe lydhørhed for kristendom blandt unge drenge? Men de er ikke så trosforskrækkede, som jeg havde forestillet mig, men gør sig mange tanker også af religiøs art," siger hun.

Efter Ruth Brik Christensens første udsendelse til Afghanistan blev hun i 2009 kåret som årets helt af Tryg Fonden. Hun er glad for prisen, men kan ikke lade være med selvironisk at spørge, hvordan en halvtyk, moden dame fra en lille by i Jylland kan være helt, bare fordi hun har bagt bradepandekager og boller til soldater.

"Min mission har fra første færd været et ønske om at gøre godt, og når du er ude, så kommer de små ting til at få en enorm betydning. Soldaterne siger ikke bare tak, men du kan se i deres øjne, at de virkelig er utrolig glade for, at man er der. Med tiden brugte jeg mere tid på bare at være sammen med vores udsendte."

"Jeg har mødt mange 20-årige, som har set ting, som deres øjne ikke burde have set, og gjort ting, som de ikke bare kan lægge bag sig. Jeg skal ikke tage hverken psykologens eller præstens arbejde, men kan bare være der. Når du er ude, så kommer du lynhurtigt ind til kernen af det menneske, som sidder over for dig," siger hun.

For Ruth Brik Christensen har den kristne tro altid været en integreret del af hendes liv, men livet blandt de udsendte soldater gav troen en anden plads i hverdagen.

"Det er lettere at tro, når du er ude. Jeg kan ikke ændre på verden, men som kristen ved jeg, at der er et sted, hvor jeg kan gå hen med min frygt og mine frustrationer. Derfor kom bøn også til at fylde meget, og jeg har ikke mødt en soldat, som ikke sagde tak, når jeg fortalte, at jeg bad for dem," siger hun.

De næste måneder vil Ruth Brik Christensen køre landet rundt i den lille Citroën for at holde foredrag for KFUM?s Soldatermission, men hun drømmer om at blive udsendt igen. Det kunne være til Libanon eller til Budwan, bedre kendt som Camp Armadillo, i det sydlige Afghanistan.

"Jeg vil ikke tage stilling til, om det er rigtigt, at vi er Afghanistan. Det lader jeg være op til specialisterne, og de blander sig tilgengæld ikke i, hvordan jeg skal brygge min kaffe. Men for de soldater, som er ude, gør det en forskel, at der er nogen, som vil overraske dem med en slush ice i 40 graders varme."

nygaard@k.dk

"Ruth i krig" udkommer på mandag